Fra erhvervsrejser til national anerkendelse: Billund Lufthavn noterer et af sine bedste år nogensinde
Med knap 3,9 millioner passagerer blev 2024 et af de travleste år i Billund Lufthavns 60-årige historie. Året har desuden budt på historisk fremgang i luftfragt, solid vækst i erhvervsrejser og national anerkendelse som Danmarks bedste lufthavn 2024 ved Danish Travel Awards
Der var gang i december. Målt i passagertal var der 5,5 procent flere end i december 2023. Når årets sidste måned lægges til de øvrige 11, ender 2024 med at blive et af de absolut travleste år i Billund Lufthavns 60-årige historie. På passagersiden rejste knap 3,9 millioner ud og ind af Danmarks næststørste lufthavn – det tal suser ind som nummer to. På luftfragt var der i december en tilbagegang på 7,1 procent i forhold til året før, men på trods af dette cementerer 2024 sig som det bedste cargo-år nogensinde med 89.589 tons.
Tallene hviler på historien om en "markedsplads" præget af hård konkurrence og konstant forandring.
- Gennem 2024 har vi noteret nedjusteringer hos nogle lavprisflyselskaber og generel vækst hos netværksselskaber. Det har december ikke ændret på. Vi ser, at lavprisselskaberne har nået et niveau med destinationer og afgange, som minder om 2019. Samlet set har vi cirka 230.000 færre flysæder hos lavprisselskaberne i år sammenlignet med sidste år. At det ikke har haft væsentlig indflydelse på vores passagertal skyldes netværksselskaberne, som f.eks. airBaltic, LOT og Lufthansa, der har øget deres tilstedeværelse hos os. Det er hovedårsagen til, at vi kan se tilbage på 2024 som det næstbedste år nogensinde. På samme måde har historien om luftfragt været båret af kontinuerlig vækst, fortæller adm. direktør Jan Hessellund og fortsætter:
- Vi forventede ved indgangen til 2024 at vækste forretningen for luftfragt. Og med de rekordhøje 89.589 tons i 2024 er den mission til fulde lykkedes. Baggrunden for væksten skal findes hos alle de operatører, der benytter lufthavnen. Og i særdeleshed hos Maersk Air Cargo, som i årets løb har tilføjet to store Boeing 777-F fly til deres base her i Billund.
Erhvervsrejser og eventyrlystne udenlandske turister
At blandt andet netværksselskaberne som KLM, Lufthansa, British Airways og Air France har oplevet fremgang, skyldes en høj efterspørgsel på erhvervsrejser.
- 1,1 million erhvervsfolk har benyttet os i 2024. Det er et vildt tal, som fortæller os, at erhvervslivet i Vestdanmark har brug for at komme ud i verden. Det glæder os, og vi ser ikke tegn på, at den udvikling bremser op i første halvdel af 2025. Antallet af turister med f.eks. amerikansk, britisk eller italiensk pas har ligeledes været i vækst i 2024. Via vores gode samarbejdspartnere i de vestdanske turistdestinationer hører vi om markante vækstrater i antallet af turister, der benytter Billund Lufthavn som porten til Vestdanmark, uddyber Jan Hessellund.
Anerkendelse som Danmarks bedste lufthavn
Ved Danish Travel Awards 2024 blev Billund Lufthavn kåret som "Danmarks bedste lufthavn." Prisen er en vigtig milepæl, der bekræfter lufthavnens position som en central spiller i dansk luftfart.
- Vi står et rigtig godt sted på vej ind i 2025. Der er medvind til den måde, vi arbejder på. Vi forventer ikke, at konkurrencen bliver mindre i 2025, og det er vores klare ambition at fastholde det nuværende høje niveau på passagertallet, mens det er vores forventning, at luftfragt igen vækster i 2025, sammenfatter Jan Hessellund.
Nøgleord
Kontakter
Dan PrangsgaardSenior Manager Presse & Public Affairs
Tlf:29239210dpr@bll.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Erhvervsrejser fra Billund Lufthavn fastholder solid vækst2.12.2024 11:56:00 CET | Pressemeddelelse
November bød på fremgang i passagertallet i Billund Lufthavn. En del af væksten er drevet af stor efterspørgsel på erhvervsrejser.
Skandinaviens største biludlejningscenter åbner i Billund Lufthavn29.11.2024 12:11:03 CET | Pressemeddelelse
29. november kører de første udlejningsbiler fra Skandinaviens største biludlejningscenter. Centret, der er placeret centralt i Lufthavnen imødekommer et stort behov for udlejningsbiler blandt privat- og erhvervsrejsende i Vestdanmarks mest besøgte lufthavn.
Billund Lufthavn fejrer 60 år med 120 direkte destinationer og som Danmarks bedste lufthavn1.11.2024 11:55:20 CET | Pressemeddelelse
Oktober bød på travlhed og feriestemning, da mange tog på efterårsferie fra Billund Lufthavn. Hædret som Danmarks Bedste fejrer lufthavnen den 1. november sin 60-års fødselsdag og rejsen fra lokal lufthavn til internationalt knudepunkt.
Syddanmark mangler infrastruktur, der kan støtte bosætning7.10.2024 09:05:01 CEST | Pressemeddelelse
Byer som Kolding oplever i disse år en stor søgning af internationale studerende, der har valgt at uddanne sig i Danmark. Trenden giver travlhed både hos de videregående uddannelser, og også hos de kommunale bosætningskonsulenter. For i kulissen tripper en række vestdanske virksomheder for at få fat i dimittenderne. Men dårlig infrastruktur kan være en barriere
Billund kåret som ”Bedste Lufthavn i Danmark 2024”3.10.2024 13:40:28 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn er blevet hædret som ”Bedste Lufthavn i Danmark 2024” ved den prestigefyldte brancheprisuddeling Danish Travel Awards. Prisen blev overrakt ved et festligt arrangement i Cirkusbygningen i København, hvor den danske rejse-, turisme- og luftfartsbranche var samlet til den 27. udgave af Danish Travel Awards.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum