LB Forsikring skifter ud i bestyrelsen
Bjarne Toftlund indtræder som nyt medlem af bestyrelsen hos LB Forsikring fra i dag 2. januar 2025. Han overtager pladsen fra Johannes Due, der udtræder af bestyrelsen efter 12 års arbejde.

Et nyt år er netop skudt i gang, og der er foretaget ændringer i LB Forsikrings bestyrelse. I dag er der således blevet afholdt generalforsamling i LB Forsikring. På generalforsamlingen blev Bjarne Toftlund valgt ind i bestyrelsen.
”Bjarne Toftlund kommer med stor erfaring fra forsikringsbranchen. Han kommer med en baggrund i den medlemsejede del af branchen og har derudover mange års ledelseserfaring fra den finansielle sektor. Vi er derfor glade for, at han vil træde ind i vores bestyrelse og er klar til at bidrage med både værdifuld viden og indsigt. Vi ser frem til et inspirerende og produktivt samarbejde,” siger bestyrelsesformand Lars Busk Hansen, der samtidigt gerne vil takke det afgående bestyrelsesmedlem Johannes Due.
”Johannes Due har haft en enorm betydning for udviklingen af bestyrelsesarbejdet i LB Forsikring. Der er sket meget i branchen over de seneste 12 år, hvor Johannes har været med, og det altid været en stor fornøjelse at bruge mange timer i Johannes’ selskab. Jeg vil på bestyrelsens vegne gerne takke ham for hans utrættelige sparring og indsats,” lyder det fra Lars Busk Hansen.
Det nye bestyrelsesmedlem Bjarne Toftlund kommer med mere end 20 års erfaring som topleder, herunder otte år som administrerende direktør i GF Forsikring. Derudover har han blandt andet været medlem af bestyrelsen i Sparinvest og Den Jyske Sparekasse, hvor han ligeledes har været formand for revisionsudvalget.
Bjarne Toftlund indtræder også som formand for LB Forsikrings Revisions- og risikoudvalg.
”Jeg har i dag fokus rettet mod bestyrelsesarbejdet, og jeg glæder mig derfor til at kunne fortsætte i den medlemsejede del af branchen og tage del i bestyrelsesarbejdet i LB Forsikring. Forsikringsbranchen befinder sig lige nu i meget spændende tid, hvor der sker mange forandringer. Jeg ser frem til at bringe min erfaring og indsigt i spil i relation til den videre udvikling i LB, og jeg glæder mig ikke mindst til at kunne udøve det i landets største medlemsejede privatforsikringsselskab,” lyder det fra Bjarne Toftlund.
LB Forsikrings bestyrelse består af ni medlemmer, heraf tre medarbejderrepræsentanter.
For yderligere presserelaterede spørgsmål kontakt:
Pressechef Line Ernlund, lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet privatforsikringsselskab og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har i dag 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
1000 nye ildsjæle skal lave flere Grønne Nabofællesskaber11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal Grønne Nabofællesskaber uddanne 1000 nye lokale ildsjæle i hele Danmark. Det er resultatet af en bevilling på 6,1 mio. kr., som Grønne Nabofællesskaber netop har fået fra LB Foreningen.
Masser af regn på vej: Gode råd til at forebygge akvaplaning6.6.2025 06:30:05 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for udbredt regn de kommende dage. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld, hvis vandet skulle samle sig på vejbanerne.
Risiko for skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader1.6.2025 08:13:14 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud i løbet af søndagen. Størst er risikoen i Jylland, men andre regioner kan også blive ramt. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.
Nu skruer GirlTalk op for rådgivningen til unge kvinder og piger22.5.2025 10:00:34 CEST | Pressemeddelelse
GirlTalk, der rådgiver og støtter unge kvinder og piger med dårlig mental trivsel, skal i 2028 kunne rådgive op til 12.000 piger og unge kvinder. Det er resultatet af en ny bevilling fra LB Foreningen på knap 3 mio. kr., der over de næste tre år skal øge antallet af frivillige, styrke dataopsamlingen og udvikle GirlTalks tilbud til unge kvinder og piger.
Risiko for skybrud: Sådan kan du begrænse skaderne21.5.2025 14:12:17 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for både kraftige regnbyger og skybrud i nat og frem til torsdag middag i Nordjylland. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum