Lars Sandahl om nytårstalen: Europa står ved en skillevej

Statsminister Mette Frederiksen har vanen tro holdt sin nytårstale 1. januar. Hun lagde vægt på, at verden er urolig, og hun kalder det en skæbnestund, men statsministeren pegede også på, at danskerne evner at vise et særligt sammenhold og fællesskab, og ”det gør alting lettere og samfundet rigere”.

- Jeg deler statsministerens analyse af verdenssituationens alvor, og at Europa står ved en skillevej omkring sikkerhed og konkurrenceevne. Der er behov for akut handling, som også stiller store krav til vores evne til at prioritere, da vi står over for massive og helt nye påkrævede investeringer, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

- Jeg er også helt enig med statsministeren i, at vores særlige danske evne til at samarbejde og udvise tillid bliver endnu mere afgørende fremover.

- Løsningen for Europa er først og fremmest reformer og afbureaukratisering. Nøglen til at gentænke europæisk økonomi med øgede investeringer i vores sikkerhed, tryghed og velstand ligger ikke i fælles gældsætning, hvor vi sender regningen ind i børneværelset.

- Danmark har i år alle muligheder for at indtage en afgørende rolle for Europas udvikling, når vi til sommer overtager EU-formandskabet. Den mulighed skal vi gribe, for både i USA og i Kina er speederen i bund, mens vi er sakket frygteligt bagud som kontinent. Derfor er det afgørende med en aftale om et konkurrencetjek på de vigtigste erhvervsområder, så Europa kan komme tilbage på omgangshøjde, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.

- Europa risikerer at udvikle sig til en taberregion. Målsætninger og skåltaler om at forbedre Europas konkurrenceevne er ikke længere nok. Hvis vi handler hurtigt og effektivt, er jeg grundlæggende optimist omkring Europas fremtid, men tiden er kommet til, at vi vågner af tornerosesøvnen.

- Statsstøtte er en del af den globale virkelighed, som vi bliver nødt til at forholde os til. Her er den mest effektive vej at forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Europa. Men det kan også være i en fælleseuropæisk model med koordinerede investeringer, hvor medlemslandene betaler ind til en fond, der kan bruges til at styrke EU’s konkurrenceevne. Det er dog afgørende, at adgangen til EU-midlerne bliver markant mindre bøvlet, end den er i dag, slutter DI-direktøren.