Her er 6 begivenheder, du kan glæde dig til i 2025
Jazz, gaming og store sportsbegivenheder. 2025 byder på et hav af oplevelser for både børn og voksne – og derfor har vi highlightet seks begivenheder, som du allerede nu kan begynde at se frem til.

2024 går på hæld, men foran os venter et nyt, friskt og begivenhedsrigt år.
Hvad enten du er til spiltaktik, jazzede rytmer eller lynhurtige cykelryttere, så er der noget at glæde sig til – for i 2025 er København vært for en hel række kultur- og sportsbegivenheder.
Er du i tvivl om, hvad du skal skrive i kalenderen, så er der her seks forslag:
Vinterjazz: 30. januar - 23. februar 2025
Kom ind og få varmen, når en række af de københavnske kulturhuse slår dørene op til musikfestivalen Vinterjazz. Her kan du opleve rige harmonier, indviklede rytmer og sjælfulde improvisationer, når jazzmusikere fra ind- og udland indtager scenen.
Skole OL-finalen: 16.-19. juni 2025
Op mod 8.000 skoleelever fra hele landet mødes i København for at dyste i Skole OL-discipliner som bueskydning og bowling. Det sker, når København er vært for Skole OL-finalen helt i årene 2025-2028.
World Tour København: 21.-22. juni 2025
Er du cykelentusiast, så sæt kryds i kalenderen, når det nye World Tour-cykelløb, Copenhagen Sprint, køres. Ruten starter i Roskilde og slutter på en rundstrækning i København – og her har du mulighed for at opleve nogle af verdens bedste cykelryttere kæmpe om sejren.
EM 3x3 basket: 5.-7. september 2025
Europas bedste damer og herrer dyster om EM-titlen i 3x3 basket på Ofelia Plads. Sideløbende med EM afvikles Copenhagen Street Days, der hylder og præsenterer den brede gadeidræt for byens borgere og de internationale gæster.
Teatermagi i efterårsferien
Hvad enten du er til danseteater, dukketeater eller teater med en masse musik, så er Teatermagi i efterårsferien helt sikkert et besøg værd. Der er forestillinger og workshops for både store og små. Det hele foregår i efterårsferien i uge 42 i byens biblioteker og kulturhuse.
Game On: 3.-9. november 2025
Der bliver skruet op for spiltaktik, leg og nørderi, når spilfestivalen Game On igen rammer København. Det sker i uge 45, hvor man kan opleve alt fra brætspil og konsolspil til spændende spil-foredrag.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Lundehus Basketball er Årets Idrætsforening i København10.12.2025 21:34:16 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige, stærk medlemsvækst og et lokalt fællesskab i rivende udvikling sikrer Lundehus Basketball prisen som Årets Idrætsforening.
Københavns Kommune har sendt 2000 unge i teatret10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterbilletter til unge har åbnet dørene til kulturen for endnu flere som en del af satsningen København som børne- og ungekulturhovedstad
Her er de nyvalgte medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation20.11.2025 14:03:21 CET | Pressemeddelelse
De personlige stemmer ved kommunalvalget i København er talt op, og de 55 nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er på plads.
Over 42.000 københavnere har brevstemt til kommunalvalget17.11.2025 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten otte procent af de københavnske vælgere har allerede afgivet deres stemme før valgdagen løber af stablen i morgen.
Husk at tjekke dit valgsted før du stemmer i morgen17.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om københavnerne først går til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsrådsvalget i morgen, kan der være god grund til allerede i dag at dobbelttjekke, hvor man skal stemme. Som meldt ud tidligere har op mod 77.000 borgere fået tildelt et nyt valgsted i forhold til sidste valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum