Trafikken sætter årsrekord på Øresundsbron
Med over 7,5 millioner ture sætter Øresundsbron årsrekord i 2024. Den seneste rekord blev sat i 2017.
Her ser Øresundsbron tilbage på trafikrekorder og yderligere fire tendenser for trafikken over broen i 2024.

– Øresundsbron slår årsrekorden i et år, der har været præget af stærk fritidstrafik og markant øget pendling. Nu går vi ind i 2025 og fejrer 25-årsjubilæum efter et år, der aldrig før har haft så meget trafik over broen, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.
– Særligt fritidstrafikken og lastbiltrafikken er steget meget siden 2017. Og i løbet af det seneste år er det især pendlingstrafikken, der har bidraget mest.
Sommertrafikken over Øresundsbron slog også trafikrekord i år. I perioden juni-august steg trafikken med 2,2 procent sammenlignet med den seneste rekordsommer i 2023.
Øget pendling
Pendlingen over Øresundsbron steg i 2024. Pendlingstrafikken med bil steg samlet set med 12,7 procent i 2024 sammenlignet med året før, hvilket betyder, at den gennemsnitlige trafik pr. dag for pendlerne nu er på niveau med 2019. Fire ud af ti ture foretages med periodekortet ØresundPENDLER+, som giver ubegrænset rejse til en fast pris.
– 2024 er et tydeligt vendepunkt, efter at pendlingen over sundet er faldet i flere år. Hele 13 procent flere ture til og fra arbejde på den anden side foretages i dag sammenlignet med for et år siden, siger Linus Eriksson.
Rekordstærk dansk fritidstrafik
Dansk fritidstrafik over Øresundsbron nåede nye rekordniveauer i 2024. Stigningen har stået på i flere år, og siden 2023 har den danske fritidstrafik været større end den svenske, hvilket har været et trendbrud, da den svenske fritidstrafik historisk set har haft en klar overvægt.
Sveriges svækkede krone og en øget interesse for ferie i nærområdet vurderes at være nogle af forklaringerne på den øgede danske fritidstrafik. Fritidstrafikken med ØresundGO steg med cirka 4,6 procent i 2024 sammenlignet med 2023, hvor både dansk og svensk fritidstrafik med ØresundGO steg med 4 procent. Dermed er den svenske trafik fortsat med at komme sig, mens den danske har sat ny rekord.
Stabiliseret lastbiltrafik
Godstrafikkens nedgang fra sidste år vendte til vækst i 2024. Året begyndte ganske vist med faldende lastbiltrafik, men siden april har den ligget på et mere stabilt niveau sammenlignet med 2023. I det seneste kvartal har lastbiltrafikken set en stigning. For hele året er den steget med 0,2 procent sammenlignet med 2023.
Kraftig stigning i elbiler
I januar 2023 begyndte Øresundsbron at registrere antallet af elbiler i betalingsanlægget, og siden da har udviklingen været opadgående. I perioden januar-november 2024 kørte cirka 900.000 elbiler (primært personbiler) over broen. Det kan sammenlignes med 600.000 elbiler i samme periode i 2023, hvilket svarer til en stigning på 50 procent. Andelen af elbiler i perioden januar-november udgjorde cirka 12,5 procent af den samlede vejtrafik.
Udvikling i vejtrafikken i 2024 (prognose) vs. 2017
Trafik 2024 (prognose) |
Trafik 2017 |
Udvikling (%) |
|
Årstrafik |
7.559.075 * |
7 530 327 |
0,4 % |
Trafik per dag |
20.653 * |
20.631 |
0,1 % |
*Obs! Prognose for 2024. Endelige trafiktal vil blive præsenteret i januar 2025.
Bemærkning: Udviklingen i togtrafikken over broen præsenteres i Øresundsindex/Trafikstatistik i januar 2025.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel17.10.2025 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 43. Fra kl. 19 til kl. 03 både den 22. og 23. oktober.
Trafikpåvirkning på Øresundsmotorvejen fra 20. oktober15.10.2025 10:20:52 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forvente betydelig påvirkning på Øresundsmotorvejen på grund af kranarbejde ved Københavns Lufthavn. Den sidste frakørsel til lufthavnen på E20 – i retning mod Sverige – lukkes, og trafikanter henvises til tidligere frakørsler. Især i myldretiden om morgenen og eftermiddagen kan dette forårsage køer på strækningen fra d. 20. oktober og frem til slutningen af november.
Sikkerhedsparkering for tung trafik åbner ved Øresundsbron8.10.2025 08:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Lastbilchaufførers tryghed er i fokus, når en ny sikkerhedsparkering for tung trafik åbner ved Olleboterminalen i Malmø i november. Sikkerhedsparkeringen til 35 lastbiler er resultatet af et strategisk samarbejde mellem Drivers First, Venturi Fastigheter og Øresundsbron.
Pendlerrejser med bil, tog og færge over Øresund stiger markant11.9.2025 09:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum falder sammen med en periode med stærk vækst i trafikken over Øresund, viser Øresundsindex/Trafikstatistik Q2 2025. I første halvår af 2025 steg trafikken for alle persontransporter – bil, tog og færge – mens godstrafikken faldt en smule.
45 ynglende fuglearter og tolv nye planter på Peberholm3.9.2025 11:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons kunstige ø Peberholm fortsætter med at overraske og udvikle sig 25 år efter broens indvielse. I år er der registreret tolv nye planter, en sjælden naturtype og et rekordstort antal ynglende fuglearter. Derudover er der etableret 13 vegetationscirkler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum