”Vi fik både en dygtig kollega og et skub mod en grønnere hverdag”
Også i globalt orienterede virksomheder kan små indsatser have stor effekt. Da Noble Drilling i Tinglev manglede ekstra hænder til skannings- og arkiveringsopgaver, var løsningen at ansætte Dina Solak i fleksjob. Traditionelt havde virksomheden, som fra lokationen i Tinglev supporterer boreplatforme og skibe med udstyr og reservedele, i vid udstrækning været analog, og kæmpe bunker af papir lå klar til at blive arkiveret. Så der var nok at tage fat på for den nye medarbejder.
En måned efter Dinas ansættelse fik Noble Drilling i Tinglev imidlertid besøg af konsulenten fra Jobcentret igen. Han præsenterede det EU-støttede projekt ”Social inklusion i sønderjyske virksomheders grønne omstilling”. Gennem projektet kunne Dina tilføres grønne kompetencer, så hun udover sine oprindelige arkiveringsopgaver nu også kunne bidrage til opgaver omkring ESG-rapportering. Virksomheden havde ikke tidligere gjort brug af lokale ressourcer til at prioritere arbejdet med bæredygtighed, men ville med Dinas nye grønne kompetencer nu stå styrket til at arbejde med området.
”På corporate niveau har vi stort fokus på den grønne omstilling og vi har en bæredygtighedsstrategi. Bæredygtighed er en del af Nobles værdisæt, som der arbejdes aktivt med globalt, forklarer Nana Hangaard, Warehouse Supervisor ved Noble Drilling.
Et tilbud med stor effekt
Projektet ”Social inklusion i sønderjyske virksomheders grønne omstilling” er en EU-støttet investering af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Tilbuddet skal hjælpe virksomheder med et behov for at få taget hul på arbejdet med bæredygtighed. Projektet giver virksomhederne mulighed for at uddanne medarbejderne og tilføre de grønne kompetencer, som bliver stadig vigtigere i fremtiden.
”Vi har haft et lokalt behov for at fokusere på arbejdet med bæredygtighed, men har ikke haft tilstrækkeligt lokale grønne kompetencer i Tinglev. Det har haft en stor effekt for vores dagligdag, at vi gennem erhvervsfremmesystemet har kunnet få støtte til kompetenceudvikling af Dina. ESG-rapportering kommer fremadrettet til at fylde meget, og i det perspektiv er vi godt klædt på med Dina i afdelingen”, pointerer Nana Hangaard.
Fra fleksjobber til nøglemedarbejder
Dina Solak, der startede med et syv timers fleksjob for at hjælpe til med skanning og arkivering, er nu via et EU-støttet aktiveringsprojekt blevet en nøglemedarbejder hos virksomheden. Og de syv timer rækker da heller ikke længere.
”Dina er vokset markant med opgaverne og har fundet en masse arbejdsglæde, hvilket kommer både hende og Noble Drilling til gode. Hun har mere end fordoblet sit ugentlige timetal hos os og gør en forskel. Hun har virkelig indfriet vores forventninger – og mere til”, slutter Nana Hangaard.
Fakta om projektet
Baggrunden for ’Social inklusion i sønderjyske virksomheders grønne omstilling’ er lokale virksomheders stigende efterspørgsel på specialiseret arbejdskraft som, i kombination med lav ledighed, gør det svært for virksomhederne at rekruttere medarbejdere, hvilket påvirker virksomhedernes vækst og konkurrenceevne.
’Social inklusion i sønderjyske virksomheders grønne omstilling’ vil både hjælpe lokale virksomheder med at løse deres arbejdskraftbehov, og hjælpe borgere, der gennem flere år har stået uden for arbejdsmarkedet, med at få et beskæftigelsesmæssigt fodfæste. Projektet har fokus på virksomhedernes erkendte behov for arbejdskraft, men der er også potentiale i de ikke-erkendte behov, særligt ift. de opgaver, der enten direkte eller indirekte bidrager til den grønne omstilling.
Derfor skal projektet samtidig hjælpe ledige, som har brug for en tydelig håndsrækning til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, med at opnå kompetencer i grøn opgavevaretagelse. Projektets mål er at inkludere 200 små og mellemstore lokale virksomheder samt at opkvalificere 400 ledige med grønne kompetencer og sikre fastansættelse for minimum halvdelen af dem. Det sker i et projektsamarbejde mellem de fire kommuner, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev.
Projektet drives af Aabenraa Kommune som projektansvarlig og er støttet med i alt 12.672.076 kr. fra EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Læs mere om tilbud til din virksomhed på Virksomhedsguiden.dk eller kontakt dit lokale erhvervshus.
Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
”Vi var med til at forme vores egen uundværlige bæredygtighedsmedarbejder”18.12.2024 12:43:05 CET | Pressemeddelelse
Elektrogården kunne godt se, at bæredygtighed og ESG-krav begyndte at fylde mere, når kunderne henvendte sig til dem for at få løst opgaver. De fik derfor tilskud til at ansætte Camilla Stuntz i seks måneder, der under forløbet fik udviklet kompetencer inden for grøn omstilling, som Elektrogården stod og manglede.
”Vi fandt en profil inden for bæredygtighed, vi ikke havde regnet med kunne hjælpe os”12.12.2024 14:22:46 CET | Pressemeddelelse
Det sker ikke så tit, at byggefirmaer ansætter en akademiker til at løse opgaver i virksomheden, men da nye krav om bæredygtighed og særligt ESG pressede sig på, fik BM Byggeindustri A/S gennem indsatsen SMV:Vækstpilot mulighed for at få tilskud til løn til at ansætte en ledig akademiker. Han er i dag fastansat.
”Vi har brug for at kunne tiltrække arbejdskraft fra hele verden”5.12.2024 15:06:17 CET | Pressemeddelelse
Hos DEIF i Skive producerer de højteknologiske styringsløsninger til energiproducerende anlæg på det globale energi- og marinemarked. Virksomheden har i alt 550 medarbejdere fordelt i 13 lande, og alene i Skive er der 33 medarbejdere med andet modersmål end dansk, så når der er behov for at tiltrække nye, højtuddannede kolleger med specialistviden, er det ikke altid tilstrækkeligt med en annonce i den lokale avis eller på en dansk jobportal.
160 mio. kr. skal skaffe flere hænder til virksomhederne26.11.2024 13:13:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 160 mio. kr. i to landsdækkende indsatser, der skal hjælpe særligt udsatte ledige borgere tættere på beskæftigelse og bidrage til at afhjælpe virksomhedernes udfordringer med af skaffe nok arbejdskraft.
10 mio. kr. til international skalering af danske vækstvirksomheder22.11.2024 11:25:15 CET | Pressemeddelelse
Med investeringen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får danske vækstvirksomheder en hjælpende hånd, som skal bidrage til at styrke international skalering og anspore flere virksomheder med stort vækstpotentiale til at lade sig børsnotere – og blive i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum