Forbrugerdata skal styrke kampen mod fødevarebårne sygdomme
23.12.2024 11:50:06 CET | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Statens Serum Institut (SSI) vil anvende forbrugerdata fra betalingstransaktioner og kvitteringer til at finde kilder til fødevarebårne sygdomme. Målet er færre sygdomstilfælde og en styrket fødevaresikkerhed.

Hvert år bliver op mod 100.000 danskere syge af fødevarebårne sygdomme. Konsekvenserne spænder fra ubehagelige maveinfektioner til alvorlige helbredsproblemer, som kan belaste både sundhedsvæsenet og den enkelte.
Derfor er tiltag, der kan bidrage til fødevaresikkerheden og opklaringen af fødevarebårne sygdomsudbrud, kærkomne – og hertil har Statens Serum Institut (SSI) netop modtaget en donation fra Sundhedsdonationer på fem millioner kroner til et nyt projekt.
Hos personer, der er ramt af en maveinfektion, og som vil medvirke og give samtykke, vil projektet få adgang til banktransaktioner og kvitteringer fra fødevareindkøb. På den måde kan SSI hurtigere og mere præcist identificere de problematiske fødevarer og spore smittekilden.
”Det er en unik mulighed for at kombinere moderne teknologi og dataanalyse til gavn for folkesundheden. Når vi kan se præcist, hvilke fødevarer de syge har købt, vil vi fx blive bedre til hurtigt at finde smittekilden, når der opstår fødevarebårne sygdomsudbrud.” siger Steen Ethelberg, som er professor og sektionsleder på SSI samt leder af det nye projekt.
”Vi forventer, at projektet vil føre til færre sygdomstilfælde og dermed øge tilliden til fødevaresikkerheden. På længere sigt håber vi, at løsningen kan danne grundlag for en sikker og uafhængig platform, der understøtter forskning og forebyggelse med forbrugerdata,” tilføjer afdelingslæge på SSI Frederik Trier Møller, der er idémanden bag projektet.
SSI forventer, at projektet, som starter i foråret 2025, vil kunne give de første resultater i løbet af 2026.
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Direktøren, der tænker i pedaltag: Henrik Ullum fylder 6013.3.2026 16:01:22 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 20. marts fylder Statens Serum Instituts administrerende direktør, Henrik Ullum, 60 år. Mange kender ham som læge, professor og leder. På instituttet er han dog også manden, der ofte møder ind efter en cykeltur fra hjemmet i Hillerød, mens dagens beslutninger allerede har haft tid til at modne.
Ny analyse: Så markant var overdødeligheden under COVID-1923.2.2026 14:34:51 CET | Pressemeddelelse
Et europæisk studie ledet og koordineret af Statens Serum Institut dokumenterer, hvor meget dødeligheden steg under pandemiens første bølger, og hvordan niveauet senere vendte tilbage mod det normale vintermønster.
Nyt studie: Influenzavaccination gør en forskel i sæson med høj smitte20.2.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Foreløbige tal fra et europæisk studie med deltagelse af Statens Serum Institut (SSI) viser, at sæsonens influenzavaccination har haft en forebyggende effekt, selvom virus ændrede sig efter vaccinen blev produceret. Især blandt ældre har vaccinationen haft effekt i en sæson med høj smitte.
Første tegn på vestnilvirus i Danmark: - Vi skal følge udviklingen tæt22.1.2026 17:42:54 CET | Pressemeddelelse
Fund hos heste afslører de første tegn på vestnilvirus i Danmark og understreger behovet for opmærksomhed og overvågning hos dyr og mennesker.
Nyt studie kortlægger særlige gener forbundet med øget risiko for infektion med Omikron-varianten22.1.2026 12:48:35 CET | Pressemeddelelse
Genetiske forskelle kan påvirke risikoen for smitte med den meget smitsomme Omikron-variant, og mønstrene adskiller sig fra tidligere covid-19 virusvarianter, viser et nyt stort internationalt studie ledet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum