Forsikringsselskab advarer: Træn nu og undgå den hyppigste skade på skiferien
2.1.2025 08:40:00 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Hvert år rejser tusindvis af danskere på skiferie, men mange vender desværre hjem med skader, der måske kunne være undgået. Derfor skal du allerede nu gå i gang med at træne, lyder anbefalingen fra forsikringsselskabet Alm. Brand.

Mange skiskader opstår, fordi kroppen ikke er klar til de fysiske udfordringer, som skiløb kræver. Derfor er træning allerede nu nøglen til at sikre en sjovere skiferie forhåbentlig uden skader og afbrydelser, forklarer Lis Katz Krefeld, skadedirektør i Alm Brand.
"Skiløb kræver en stærk krop og god balance. Hvis du starter med simple træningsøvelser nu, kan du nå at styrke musklerne og reducere risikoen for skader markant. Fokusér især på at træne benmusklerne og forbedre din stabilitet – det hjælper dig med at undgå fald og skader på knæ og skuldre,” siger hun.
Typiske skader – og hvordan du undgår dem
Hvert år kommer mange danskere til skade i forbindelse med skiferien. I starten af året hjalp Alm. Brand og SOS International 120 danskere i uge 7 og 8 med alt fra hjemtransport til brækkede ben. De mest almindelige skiskader blandt danskere er dog knæskader (44 %), skulderskader (16 %) og albueskader (11 pct.).
Mange uheld sker på grund af manglende styrke eller træning. Målrettet træning kan derfor gøre en stor forskel.
Amir Pasha Attarzadeh, læge, SOS International forklarer, at det allerede nu er et ideelt tidspunkt at begynde at træne op til skiferien. En tommelfingerregel er at seks-otte uger inden afrejse, er et godt tidspunkt at komme i gang på.
”Knæene er særligt udfordret, når vi står på ski og snowboard, fordi de bliver udsat for vrid. Men vi sætter i det hele taget andre muskelgrupper, led og sener i arbejde, end vi bruger til daglig. Derfor vil man få stor gavn af at træne led og muskler inden skiferien, så de er stærkere og klar til turene på pisterne, siger Amir Pasha Attarzadeh, læge, SOS International og fortsætter:
”Alderen påvirker naturligt vores fysiske form, og derfor har man en højere risiko for at få en skade, når man har passeret de 50 år. Typisk er man langt mere aktiv fysisk på en skiferie end man er til daglig, og så risikerer man at overbelaste kroppen,” siger han og henviser til, at der sker mange skader i aldersgruppen 50-59 år.
Ekstra tryghed på ferien
Selvom god forberedelse kan forebygge skader, er det også vigtigt at være dækket ind, hvis uheldet alligevel skulle være ude. Alm. Brands rejseforsikring inkluderer online lægehjælp, uanset hvor i verden du befinder dig, og en lang række andre dækninger, så du kan være tryg på ferien.
"Vi ønsker, at vores kunder skal kunne nyde deres ferie med ro i sindet. Derfor tilbyder vi både relevante forsikringsløsninger og et samarbejde med SOS International, så hjælpen er nær, hvis noget skulle gå galt undervejs," siger Lis Katz Krefeld.
Her er de typiske skader fra skiferien
- Knæ: 44%
- Skulder: 16%
- Albue: 11%
- Ankel: 6%
- Hoved: 6%
Her kom danskere oftest til skade på ski (2024)
- Østrig
- Italien
- Frankrig
- Norge
- Sverige
Relevante forsikringer
- Rejseforsikring og ulykkesforsikring: Husk at undersøge om skisport og hjemtransport er dækket
- Ansvarsforsikring: Den dækker, hvis man er skyld i, at andre kommer til skade. Ansvarsforsikringen hører under indboforsikringen, så hvis man er flyttet hjemmefra for nylig,er det en god ide at tjekke, om man har en sådan forsikring.
Gode træningsøvelser til at sikre en stærkere krop
Følgende øvelser anbefales af Alm. Brand Groups fageksperter indenfor fysioterapi og skadesbehandling, fordi de belaster leddene i forskellige retninger, som også sker ved skisport.
1. Squats: Stå med hoftebredde afstand mellem fødderne -> bøj ned i knæene til et acceptabelt niveau -> kom op i strakt stilling til udgangspunkt.
2. Lunges: Stå med hoftebredde afstand mellem fødderne i oprejst stilling -> træd frem med det ene ben, så man derved har en forskydning mellem de to ben -> kom ned i knæ på det forreste ben til et acceptabelt niveau -> skub fra med det forreste ben så man kommer tilbage til udgangsstilling.
3. Side-lunges: Placer hænderne på ryglænet af en stol, og udfør øvelsen som man ville gøre under lunges øvelsen, her gør man det til siden i stedet. Placer hænderne på ryglænet af en stol -> stå med hoftebredde afstand mellem fødderne -> tag et skridt til siden med det ene ben-> bøj ned i knæet til et acceptabelt niveau -> skub fra til oprejst udgangsstilling.
Mange fristes til at udnytte skiferien maksimalt og stå på ski mange timer i træk hver dag, når de er afsted. Men hvis man vil undgå skader, er det også vigtigt at huske at holde pauser og lade kroppen restituere.
Følg gerne disse råd, når du er afsted:
- Overvurder ikke din egen formåen
- Vælg et skiområde, der passer til dit niveau
- Hold pauser, når du er træt
- Sørg for at fylde energidepoterne op
- Tag en skilektion
- Tag hensyn til andre på pisterne
- Kombiner aldrig alkohol og skiløb
Kilde: SOS International 2024, Alm. Brand
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum