2024 bød på rekordmange danske medaljer
28.12.2024 09:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
165 medaljer vandt danske atleter i 2024 ved OL, PL, VM og EM. Aldrig før har danske atleter hentet så mange medaljer på et kalenderår.

Danske atleter vandt rekordmange medaljer i 2024. Hele 165 gange trådte de op på sejrsskamlen for at få en medalje om halsen ved OL, PL, VM og EM. 60 gange blev det til guld, 45 gange sølv og 60 gange bronze.
Det er det højeste antal vundne medaljer af danske atleter i de 50 år, DIF har registreret, har registreret den danske medaljehøst.
”Det er stærkt gået af de danske atleter. De har i 2024 på flotteste vis repræsenteret Danmark i en lang række sportsgrene og discipliner og hjembragt et imponerende antal medaljer” siger direktør og olympisk generalsekretær hos Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm Hansen
Normalt sammenligner man med medaljehøsten fire år tilbage (en olympiade tilbage) for at finde det bedste sammenligningsgrundlag. Coronaåret 2020 er dog ikke sammenligneligt, da stort set alle sportskonkurrencer det år blev aflyst.
Derfor må man i stedet tilbage til 2016 for at finde det seneste sommer-olympiske år uden coronarestriktioner. Dengang vandt Danmark 151 medaljer – altså 13 færre end i år.
I 2016 vandt Danmark dog hele 15 medaljer ved sommer-OL i Rio, mens resultatet ved årets sommer-OL i Paris var mere beskedne 9 medaljer.
”Jeg er glad for, at vi kan vinde medaljer i så mange forskellige discipliner. Det viser en stor diversitet i dansk idræt. Men vi oplever også, at konkurrencen fra andre lande i de olympiske idrætsgrene er blevet hårdere, og her skal der mange midler til for at kunne begå sig,” siger Morten Mølholm Hansen
Find hele oversigten og se, hvem der vandt de danske medaljer på https://www.dif.dk/idraetten-i-tal/medaljestatistik
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkMorten Mølholm HansenAdministrerende direktør i DIF
Tlf:21663774mmh@dif.dkBilleder

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum