Rudersdal Kommune ansætter ny direktør
20.12.2024 11:22:23 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Christian Bruhn Rieper tiltræder som en ny direktør pr. 1. februar 2025

Rudersdal Kommune har fundet afløseren for direktør Iben Koch, der går på pension med udgangen af januar. Christian Bruhn Rieper indtræder i direktionen med ansvar for de tekniske områder.
Christian har indgående erfaring fra centraladministrationen og Region Hovedstaden. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Miljøstyrelsen med ansvar for bl.a. miljøregulering af industri, cirkulær økonomi og grøn teknologi. Han har tidligere været vicedirektør i Region Hovedstaden og har bestredet roller som kontorchef og økonomichef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen og Miljø- og fødevareministeriet.
"Vi er ikke i tvivl om, at vi har fundet det helt rigtige match på både faglighed og værdier. Christians dybe erfaring og interesse i miljø- og erhvervspolitik samt hans syn på åben og tillidsbaseret ledelse gør ham til den helt rigtige profil til at indtræde i direktionen. Vi glæder os meget til at byde Christian velkommen i Rudersdal," siger borgmester i Rudersdal, Ann Sofie Orth.
Christian Bruhn Rieper glæder sig til at arbejde med blandt andet Rudersdals grønne profil:
"Jeg ser frem til at skulle arbejde tæt sammen med dygtige medarbejdere, chefer og engagerede politikere om at gøre Rudersdal til en endnu grønnere kommune, hvor det er godt at bo og leve. Det er en stor, spændende og vigtig opgave at udvikle kommunen i fællesskab med borgere og virksomheder."
Samtidig sender Ann Sofie Orth en stor tak til Iben Koch for en ekstraordinært stor indsats for Rudersdal Kommune de sidste 18 år:
"Vi siger nu farvel til en stor personlighed i kommunen. Iben har i samarbejde med tre borgmestre og skiftende kommunalbestyrelser utrætteligt stået vagt om kommunens grønne profil, spillet en central rolle i bevarelsen af den nænsomme byudvikling, sikring af bevaringsværdier og stået i spidsen for forvaltningens udvikling inden for både bæredygtighed, klima og miljø. Herfra skal lyde en stor tak og alt held og lykke fremover."
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkBilleder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Nye iPad‑skabe skal balancere skærmbrug26.3.2026 13:46:34 CET | Pressemeddelelse
Når Rudersdals skoleelever snart lader iPad’en blive på skolen, får de mere skærmfri fritid – og lærerne får lettere ved at bruge teknologien målrettet i undervisningen. Det er målet med de nye iPad‑skabe, som inden længe rulles ud på kommunens skoler.
Tak til Rudersdal for at flot valg25.3.2026 07:14:30 CET | Pressemeddelelse
Rudersdals borgere mødte talstærkt op ved dette folketingsvalg, hvor 89,4 % gik til valgurnerne og afleverede deres kryds.
Særudstilling udforsker embedsmanden og heksedommeren Matthias Moth23.3.2026 08:30:04 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Museer tager i en ny særudstilling på Mothsgården i Søllerød udgangspunkt i stedets tidligere ejer Matthias Moth. Moth var både medicinsk uddannet, højesteretsdommer ved de sidste store trolddomssager, oversætter af Ovids ”Metamorfoserne” og manden bag Danmarks første ordbog. Mens forestillinger om ond magi var almindelige i 1600-tallet, så bidrog Moth og hans højesteretskolleger til et opgør med troen på trolddom.
Rudersdal Kommune forventer en befolkningstilvækst og flere børn frem mod 203819.3.2026 12:22:03 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune står over for en befolkningsvækst de kommende 12 år. En ny befolkningsprognose for perioden 2026‑2038 viser, at antallet af Rudersdal borgere forventes at stige med omkring 750 borgere.
Rudersdal går med i front i landsdækkende kvalitetsløft af daginstitutionerne12.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks børnehuse deltager i programmet ”Alle Børns Dagtilbud”, hvor langsom pædagogik skal skabe bedre rammer for børnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum