Lif: Kandidatreform med forbedringer, men stadig problemer
20.12.2024 11:09:24 CET | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Efter at have været længe undervejs blev der i går indgået en tillægsreform til kandidatreformen. Der er blevet lavet nogle væsentlige og vigtige justeringer, men der kan stadig være grund til bekymring for fremtidens uddannelsessystem, mener Lif.

En forligskreds bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har i dag vedtaget en tillægsreform til reformen af universiteternes kandidatuddannelser. Aftalen indeholder en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag. Det trækker reformen i en mere positiv retning, mener Lif.
”Der er ingen tvivl om, at kandidatreformen stadig er en stor mundfuld. Men det er vores opfattelse, at regeringen har lyttet til kritikken af kandidatreformen, og at de sammen med forligspartnerne har lavet nogle væsentlige forbedringer i forhold til det oprindelige udspil,” siger Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif.
Blandt andet er det positivt, at der på ingeniør-, STEM- og IT-området bliver mulighed for en erhvervskandidatmodel, som er mere attraktiv, ligesom der er nye modeller for erhvervskandidatuddannelser på de øvrige uddannelsesområder.
”Der er stor efterspørgsel på medarbejdere med en kandidatuddannelse og ph.d.er i lægemiddelindustrien – ikke mindst inden for sundhedsområdet samt det tekniske og naturvidenskabelige område – så det er positivt, at der ser ud til at komme mulighed for at lave modeller, der faktisk kan fungere i praksis,” siger Anders Hoff.
I 2025 vil Lif involvere sig i arbejdet med at forme de nye erhvervskandidatuddannelser. Blandt andet er der etableret et uddannelsesforum for life science-uddannelser sammen med Medicoindustrien, ATV og de relevante uddannelsesinstitutioner.
”Vi vil gerne involveres i uddannelsesudviklingen og hjælpe uddannelsesinstitutionerne med at lave verdens bedste life science-uddannelser. Den del af reformen har vi fra start været positive overfor,” siger Anders Hoff.
En stor bekymring er dog fortsat sektordimensioneringen, som stadig er en del af reformen.
”Der er på sigt lagt op til temmelig store reduktioner af optaget på de videregående uddannelser. Derved risikerer vi at komme til at skære på uddannelser, hvor der allerede i dag er meget stor mangel på kandidater. Alene i lægemiddelindustrien er der i 2022 og 2023 blevet ansat 5.000 personer med en kandidatuddannelse eller en ph.d., så der er virkelig pres på.”, siger Anders Hoff og fortsætter:
”Vi har brug for bedre uddannelser på alle niveauer – ikke færre uddannede eller mindre uddannelse,”.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkAnders HoffPolitisk chef for forskning og innovation, Lif
Tlf:+45 51 21 80 32aho@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Vild start på 2026: Lægemiddelindustrien driver dansk økonomi frem20.5.2026 10:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi er kommet usædvanligt stærkt fra start i 2026 med en BNP-vækst på 1,9 pct. Fremgangen er i høj grad drevet af industrien – og særligt lægemiddelindustrien, som endnu en gang viser sin afgørende betydning for dansk økonomi.
Lif: Positivt med en snarlig evaluering af Medicinrådet19.5.2026 10:28:02 CEST | Pressemeddelelse
“Det er positivt, at Danske Regioner nu annoncerer den evaluering af Medicinrådet, vi længe har efterspurgt. Der er behov for at få fakta på bordet og skabe et solidt grundlag for en politisk drøftelse af rådets arbejde og ambitionerne for adgang til nye lægemidler i Danmark,” siger adm. direktør i Lif, Thomas Senderovitz.
Kun 55 procent af nye lægemidler er tilgængelige i Danmark - og tallet er faldende19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
93 ud af 168 nye og innovative lægemidler er tilgængelige i Danmark – svarende til 55 procent. Det er et fald på 5 procentpoint det seneste år. Det viser den nyeste opgørelse over tilgængelighed til nye og innovative lægemidler i forskellige lande i Europa.
Sygehusene bruger markant mere medicin for færre penge6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder er udgifterne til sygehusmedicin stagneret, selvom forbruget af medicin på landets hospitaler er steget markant. Mens de regionale budgetter nyder godt af de stabile udgifter, advarer Lægemiddelindustriforeningen om, at en for stram udgiftsstyring begrænser patienternes adgang til behandling og svækker Danmarks position som life science-nation.
Lif lancerer vaccineudspil: Danmark halter bagud på vaccineindsatsen30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svært gennemskuelige vaccinationstilbud og langsom offentlig vurdering af nye vacciner. Danmark halter bagud, når det kommer til at udnytte vacciners fulde potentiale. Det mener Lif, der i dag lancerer en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi styrker fremtidens vaccination i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum