Nedsat hastighed og smallere kørespor på Helsingørmotorvejen syd for Hørsholm
27.12.2024 08:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 2. januar bliver der arbejdet på Helsingørmotorvejen ved Brådebæk syd for Hørsholm i aften- og nattetimerne. I første omgang er det forberedende arbejder til opsætning af en støjskærm på strækningen, der skal udføres. Derefter går etablering af selve støjskærmen i gang.

Vejdirektoratets entreprenør skal i første omgang arbejde i motorvejens midterrabat. Blandt andet skal afvandingen udbedres og midterrabatten skal asfalteres, så trafikken kan flyttes mod midten og man dermed får skabt et arbejdsareal til etablering af en støjskærm.
Når vejarbejdet i midterrabatten er udført, kan arbejdet med etablering af selve støjskærmen gå i gang.
Vejarbejdet vil pågå i perioden fra den 2. januar frem til november 2025. I forbindelse med de forberedende arbejder vil det hurtige spor være smallere på hverdage i dagtimerne i nordgående retning. Derfor sættes hastigheden ned til 80 km/t. De forberedende arbejder forventes afsluttet i midten af marts, hvorefter der bliver to smalle spor og en hastighedsgrænse på 80 km/t i perioden mens støjskærmen monteres.
I hverdage i aften- og nattetimerne samt i weekender og på helligdage kan det forekomme, at et spor spærres, så der kun er et spor i hver retning. I disse perioder sættes hastigheden ned til 50 km/t.
Isterød Rasteplads i nordgående retning lukker fra den 2. januar og indtil støjskærmen er færdigetableret i november 2025.
Støjskærmen bliver cirka 1500 meter lang og 7-8 meter høj støjskærm, og skal afhjælpe støjgenerne for borgerne i Brådebæk. Læs mere på Rudersdal Kommune, Brådebæk ved Helsingørmotorvejen | Vejdirektoratet
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger. Læs mere på Trafikinfo.dk
Kontakter
Claus Risgaard FrostholmProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 26crf@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum