Børn og unge under 18 år udgør knap halvdelen af alle fyrværkeriskader til nytår
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Derfor bringer Sikkerhedsstyrelsen igen i år fokus på fyrværkerisikkerhed.
Og kigger man nærmere på børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - så udgør de stadig næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital. De opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
- Når vi kigger på tallene, så ser vi desværre det samme hvert år. Alt for mange børn og unge kommer til skade med fyrværkeri, og specielt børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan man omgår fyrværkeri på en sikker og forsvarlig måde. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, siger Anna Tornbo Larsson, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen.
Børn står med sprængstoffer i hånden
Det kan ses i skadestallene, at mindre børn selv får lov til at skyde fyrværkeri af. Ved nytåret 2023/2024 var det børn mellem 11-14 år, der havde det største antal skader med fyrværkeri, som de selv affyrede. Lige under 90% af tilskadekomne i aldersgruppen 11-14 år havde selv antændt fyrværkeriet.
- Når vi taler om fyrværkeri, glemmer nogle måske, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre. Derfor er det så super vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for vores børns brug af fyrværkeri. Skaderne kan følge dig resten af livet, siger Anna Tornbo Larsson.
De fem udvidede fyrværkeriråd
- Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du ’kun’ er tilskuer.
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
- Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
- Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Fakta om børn i skadesstatistikkerne
- 192 personer kom til skade med fyrværkeri ved det seneste nytår 2023/2024 – heraf var 34 alvorligt tilskadekomne.
- Sidste nytår kom 45 børn i alderen 0-14 år til skade med fyrværkeri. 57% af dem havde selv antændt fyrværkeriet.
- Af de 45 tilskadekomne børn i alderen 0-14 år seneste nytår havde knap halvdelen (48%) beskyttelsesbriller på.
- Børn og unge op til 18 år udgør tilsammen 47% af de tilskadekomne.
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Det er først på tirsdag og onsdag, at du må fyre af27.12.2024 08:45:14 CET | Pressemeddelelse
Med nytåret lige om hjørnet står mange klar med fyrværkeriet, men vent lidt endnu. Den nye affyringsperiode er nemlig ændret fra tidligere år. Tidligere år startede affyringsperioden den 27. december, men i år er det først fra den 31. december.
Ændret periode for affyring af fyrværkeri20.12.2024 11:40:29 CET | Pressemeddelelse
Perioden for hvornår man må fyre fyrværkeri af som privatperson, er ændret. Sidste år var affyringsperioden fra den 27. december til og med den 1. januar, men fra i år er det ændret til at være fra den 31. december til og med den 1. januar.
Nye krav til erhvervsdrivende inden for alkohol, nikotin og tobak19.12.2024 12:52:07 CET | Pressemeddelelse
Folketinget vedtog i dag ny lovgivning i forbindelse med regeringens forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol. Det betyder, at der kommer nye krav til erhvervsdrivende.
Sikkerhedsstyrelsen dumper ni ud af ti produkter fra onlinemarkedspladser16.12.2024 14:12:50 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret 100 produkter fra ti onlinemarkedspladser, og kontrollen har vist, at mere end 90 procent af produkterne er ulovlige eller decideret farlige. Sikkerhedsstyrelsen vil nu udfordre onlinemarkedspladsernes rolle og udnytte alle paragraffer i både dansk lovgivning og EU-lovgivning for at gøre onlinemarkedspladserne ansvarlige for de produkter, der er til salg hos dem.
Din Nye Virkelighed - Ny kampagne sætter fokus på fyrværkerisikkerhed16.12.2024 08:58:46 CET | Pressemeddelelse
I dette års fyrværkerikampagne lader Sikkerhedsstyrelsen dig kigge ind i, hvad der kan blive din nye virkelighed, hvis du skulle være ude for et uheld med fyrværkeri. Kampagnen har særligt fokus på at nå ud til unge mænd og drenge, da de er overrepræsenteret i skadesstatistikkerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum