Trods gode hensigter: Universitetsreformen er stadig ikke bestået
Tillægget til universitetsreformen, der blev præsenteret i eftermiddag, forsøger at gøre op med et af de store problemer, som plagede den oprindelige version. Lederne havde dog håbet på mere radikale ændringer.

Det er kærkomment, at regeringen og aftalepartierne efter massiv kritik i dag præsenterede et tillæg til den omdiskuterede universitetsreform. Det er sket efter, at Kandidatudvalget 20. november tegnede et dystert billede af mulighederne for at gennemføre den planlagte reform.
I det nye tillæg slækkes blandt andet på de umulige krav til de studerendes arbejdsmængde i fire år på erhvervskandidatuddannelserne. Nu får studerende på ingeniør- og it/STEM-uddannelserne mulighed for at starte med et års fuldtidsstudie på universitetet på SU, inden de starter på et virksomhedsforløb de efterfølgende to år.
”Det er meget glædeligt, at man fra politisk side har lyttet til den omfattende kritik fra blandt andre Lederne om den alt for store arbejdsmængde, som ventede de studerende på erhvervskandidatuddannelserne, hvor man skal passe både uddannelse og job. Det kunne helt afskrække mange fra at søge ind. Nu får flere – men desværre ikke alle – erhvervskandidatstuderende en bedre tilknytning til universitetet ved studiestart,” siger Lars Bo Henriksen, politisk chef for uddannelse og ligestilling hos Lederne.
Danske ledere har brug for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Derfor er Ledernes Hovedorganisation positive overfor at koble erhvervslivet tættere sammen med universitetsuddannelserne – blandt andet via erhvervskandidatuddannelserne. Men da reformtillægget ikke indeholder et opgør med de planlagte nedlæggelser af studiepladser på netop STEM-uddannelserne, er vi lige vidt, mener Lars Bo Henriksen:
”At skære i STEM-uddannelserne på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedet mangler præcis de kompetencer og erstatte dem med eksperimenterende erhvervskandidater, kan ganske enkelt få den modsatte effekt, end hensigten var oprindeligt,” siger han.
Han mener, det er ærgerligt, at man fra politisk side ikke er gået skridtet fuldt ud, når man nu alligevel valgte at revidere reformen. Og universiteter og virksomheder er efterladt med en enorm opgave, når det politiske blæk er tørt.
“I stedet for at tage fat om problemets rod, risikerer vi nu at skabe et så kompliceret system, at de kandidatstuderende forsinkes i stedet for det modsatte. Derfor er det afgørende, at forligspartierne har aftalt en evaluering efter det første optag i 2028, så vi hurtigt får overblik over konsekvenserne af reformen og kan handle på dem. Det bliver kandidatreformens første, rigtige eksamen,” siger Lars Bo Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne – mo.: 27 69 45 69
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Julefrokosten er under forandring: Mindre alkohol, mere ansvar4.12.2025 11:43:39 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig en vigtig social begivenhed, når danske arbejdspladser holder julefrokost. Men formen er under forandring. Fællesskab og tryghed fylder mere, mens alkohol fylder mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.
LEGO-topchef Niels B. Christiansen er Årets Leder 202520.11.2025 12:20:17 CET | Pressemeddelelse
Med en kombination af analytisk skarphed og evnen til at få sine medarbejdere med sig, har Niels B. Christiansen skabt ekstraordinære resultater som adm. direktør i LEGO Koncernen.
De fleste er glade for deres leder17.11.2025 09:05:59 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti danskere har et godt forhold til deres nærmeste leder. Det viser en ny stor undersøgelse af relationen mellem medarbejdere og ledere.
I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum