Nyt udspil om kollektiv trafik: Danmark skal hænge sammen
Det skal være attraktivt at bo, leve, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed i alle dele af landet. Det skal den kollektive trafik være med til at understøtte. Derfor foreslår KL en helt ny model, hvor kommunerne og staten er ene om at have ansvaret.
En stigende urbanisering, faldende passagertal, klimaudfordringer, rigide rammer.
Udfordringerne for den kollektive trafik er i dag store. Og den nuværende model for kollektiv trafik kan ikke løse dem.
”Selvom Danmark er et lille land, er der forskellige behov for kollektiv transport i alle landsdele. Selv ned på de enkelte bysamfund kan behovene variere. Og danskernes behov er også forskellige. Det løses ikke ved at centralisere og standardisere den kollektive trafik. Løsningen er, at den kollektive trafik besluttes af dem, der er tættest på borgerne, kender deres hverdag og de lokale behov,” siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Derfor kommer KL nu med et udspil til en model for fremtidens kollektive trafik. Udspillet har 3 overordnede anbefalinger:
- Den kollektive trafik skal besluttes af dem, der er tættest på borgerne
- Kommunerne skal have friere rammer til at tilpasse transportmulighederne til de behov, som borgerne har lokalt
- Trafikselskaberne skal have friere rammer til at tænke i nye løsninger og udnytte ny teknologi bruge innovative transportformer
”Vi foreslår, at kommunerne sammen med staten får ansvaret for at drive den kollektive transport i Danmark. Staten skal have ansvaret for alt det, der kører på skinnerne, bortset fra metro og letbaner. Mens kommunerne – i samarbejde med trafikselskaberne og på tværs af kommunegrænser – får ansvaret for resten. Kun sådan kan vi sikre, at der kommer transportformer helt ud i alle afkroge af landet – og at transportformerne er tilpasset borgernes behov,” siger Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:
”Planlægningen af den kollektive trafik skal foregå nært. For det er lokalt, man fx ved, hvornår eleverne har brug for at blive bragt til og hentet fra den lokale folkeskole. Det er lokalt, man ved, om der i et socialt udsat område er behov for særlige transportløsninger for at fastholde borgerne i job, uddannelse eller at deltage i sociale arrangementer. Og det er lokalt, man kan tænke den kollektive transport sammen med byplanlægning, de grønne løsninger og det lokale butiksliv.”
Johannes Lundsfryd Jensen peger på, at det er vigtigt, at kommuner og trafikselskaber sættes fri fra rigide regler, så de kan udnytte ny teknologi og teste lokale løsninger.
”Vi skal ikke nødvendigvis have almindelige busser kørende rundt i alle yderområder. Men kommunerne skal have mulighed for lokalt at finde ud af, hvordan man vil sikre, at alle borgerne kan komme rundt – hvad end de skal i skole, på arbejde eller til stolegymnastik. Det kan fx være med delebiler og elcykler, med skolebusser, som også kan tage andre passager med, med førerløse busser eller med busser betjent af frivillige.”
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Sammen mod vold, trusler og chikane: Nyt netværk skal skabe tryggere arbejdspladser11.9.2025 07:01:03 CEST | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til et nyt netværk, der skal føre til en styrket indsats for at forebygge og håndtere arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold, trusler og chikane på de kommunale arbejdspladser.
Takstlofter på krisecentre og herberger er et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt socialområde5.9.2025 14:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt, at der nu endelig kommer en ny styringsmodel for herberger og kvindekrisecentre, lyder det fra KL, der længe har peget på behovet for i højere grad at kunne holde styr på, hvem der kan slå sig ned som herberg.
Historisk stor donation skal gøre hverdagen for landets mindste børn endnu bedre4.9.2025 06:01:09 CEST | Pressemeddelelse
LEGO Fonden uddeler 100 millioner kr. til lokal kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i dagtilbud i 16 kommuner. Initiativet realiseres i et fælles partnerskab mellem KL, Komponent og Professionshøjskolerne.
Fem forslag fra KL: Sådan dæmmer vi op for snyd og svigt på socialområdet31.8.2025 08:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Det er dybt uacceptabelt, at kriminelle miljøer infiltrerer socialområdet og svindler med de penge, der ellers skulle gå til udsatte borgere. Derfor fremlægger KL nu fem forslag til, hvordan man kan tage livtag med snyd, svigt og økonomisk kriminalitet på private tilbud.
Arbejdsmarkedets aktører: Sådan ruster vi danskernes arbejdsliv til en ny virkelighed13.8.2025 07:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets vigtigste aktører og eksperter lancerer nu gennem Forum for Fremtidens Arbejdsmarked deres indspil til, hvordan vi i fællesskab fremtidssikrer arbejdsmarkedet i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum