35 mio. kr. til forskning i fiskeri og akvakultur
23.12.2024 07:00:00 CET | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Tre projekter fra forskellige universiteter får nu støtte fra forskningsreserven til at undersøge, hvordan fiskeri og akvakulturproduktion påvirker natur, miljø og klima.
Forskningsreservens aftaleparter afsatte i november sidste år 35 mio. kr. til Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur i 2024. Midlerne er nu blevet fordelt på tre projekter som alle skal undersøge, hvordan fiskeri og akvakultur påvirker natur, miljø og klima.
Det drejer sig om følgende projekter:
- ’Effekterne af et forbud mod anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber’ med DTU Aqua, Syddansk Universitet og Københavns Universitet.
- ’Økosystemeffekter ved fiskeriets påvirkning af forskellige fiskehabitater’ med DTU Aqua, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
- ’Klima-, miljø og naturpåvirkning fra akvakultur’ med Københavns Universitet og Roskilde Universitet
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
"Jeg er glad for, at vi nu kan uddele de 35 mio. kr. til tre forskningsprojekter, som skal gøre os klogere på effekterne af fiskeri- og akvakulturproduktion. For vi har i stigende grad og mere end nogensinde brug for viden om, hvordan disse erhverv påvirker natur, miljø og klima, og hvordan vi kan understøtte erhvervets fortsatte udvikling. Projekterne skal bl.a. være med til at belyse, hvordan vi bedst muligt sikrer den grønne omstilling af fiskeri og akvakultur. Jeg sætter stor pris på det gode samarbejde, vi har med universiteterne, og jeg ser frem til at følge resultaterne af forskningsprojekterne”.
Herunder fremgår en oversigt over projekter, der har fået tilsagn om tilskud fra forskningsreserven 2024 til Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur.
|
Fokusområde |
Midler |
Projekttitel |
Hovedansøger |
Deltagere |
|
1. Effekterne af et forbud mod anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber |
24,15 mio. kr. |
Passive Nature Restoration of Marine Habitats (PReMaH) |
DTU Aqua |
Syddansk Universitet |
|
2. Økosystemeffekter ved fiskeriets påvirkning af forskellige fiskehabitater |
5,175 mio. kr. |
Essential Fish Habitats and Fisheries Pressures in the Danish EEZ for Ecosystem-Based Fisheries Management (EFISH) |
DTU Aqua |
Aarhus Universitet |
|
3. Klima-, miljø og naturpåvirkning fra akvakultur |
5,175 mio. kr. |
Benchmark af dansk akvakultur i forhold til klimapåvirkning og i forhold til udledning af næringsstoffer - Climate Impact of Danish Aquaculture (CLIDA) |
Københavns Universitet |
Roskilde Universitet |
Fakta:
- Forskningsreservens aftalepartier har afsat 35 mio. kr. i 2024 til forskning i og dokumentation af effekterne af fiskeri- og akvakulturproduktion på natur, miljø og klima og af virkemidler til at sikre en grøn omstilling.
- Et forskningsfagligt udvalg - bistået af en tværministeriel arbejdsgruppe - har opsat kriterier for tildeling af støtte på baggrund af aftaleteksten om forskningsreserven 2024.
- Projekt 1: ’Effekterne af et forbud mod anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber’ omfatter forskning i og dokumentation af udviklingen i en redskabsbegrænset zone (trawlfri zone).
- Projekt 2: ’Økosystemeffekter ved fiskeriets påvirkning af forskellige fiskehabitater’ er en kortlægning af de vigtigste fiskehabitater til brug for bl.a. den økosystembaserede hav- og fiskeriforvaltning ifm. planlægning af aktiviteter på havet. Oplysningerne skal bruges i den digitale infrastruktur om havmiljødata.
- Projekt 3: ’Klima-, miljø og naturpåvirkning fra akvakultur’ omfatter forskning i og dokumentation af akvakulturens økosystemeffekter, herunder muslingeopdræts miljø- og naturpåvirkning, opgørelse af den nuværende CO2-udledning fra sektoren.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum