Hvem skal vinde Integrationsprisen 2024?
Kender du nogen, der har gjort en hel særlig indsats for integrationen her i Esbjerg Kommune i løbet af 2024, så kan du nu påskønne deres indsats ved at indstille dem til årets Integrationspris og de 10.000 kroner, der følger med prisen.

Det er igen blevet tid til at uddele Esbjerg Kommunes årlige Integrationspris.
Integrationsprisen gives til en person, forening, virksomhed eller lignende, der har gjort en særlig indsats for at integrere flygtninge og indvandrere her i Esbjerg Kommune. Med prisen følger en check på 10.000 kroner.
”Vi har modtaget mange flygtninge de seneste år, og der bliver arbejdet hårdt for at hjælpe med at integrere alle dem, der kommer til vores dejlige kommune. Derfor ved jeg også, at der bør være mange kandidater til Integrationsprisen 2024 og jeg håber at det vil afspejles i antallet af indstillinger,” siger Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og dermed også Forum for Integration & Beskæftigelse, der uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.
Har du en særlig person, forening, virksomhed eller andre i tankerne, så er det nu, du skal indstille dem til prisen og hæderen.
Du kan indstille din kandidat til Integrationsprisen her.
Fristen for indstilling er den 21. januar 2025.
Kom med til prisoverrækkelsen
Vinderen af prisen offentliggøres til Integrationsprisuddelingen tirsdag den 30. januar 2025 kl. 17-19 i Bydelshus Krydset, Stengårdsvej 319,6705 Esbjerg Ø.
Alle er velkomne til prisuddelingen.
Det er gratis at deltage, husk blot tilmelding via mail: ilkar@esbjerg.dk
Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske senest den 21. januar 2025.
FAKTA
INTEGRATIONSPRISEN
- Det er Forum for Integration & Beskæftigelse, der hvert år uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.
- Forum for Integration & Beskæftigelse består af medlemmer fra byrådet, Esbjerg Erhvervsudvikling, Jobcenter Esbjerg og etniske- og frivillige foreninger.
- Forum for Integration & Beskæftigelse skal medvirke til, at Esbjerg Kommune har en effektiv og sammenhængende indsats for, at flygtninge og indvandrere samt familiesammenførte i Esbjerg Kommune bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet.
Tidligere vindere
2023: Rema 1000 i Stormgade og Café Gallardo vandt begge Integrationsprisen 2023.
Rema 1000 i Stormgade fik prisen for deres store arbejde med at ansætte unge fra Østerby-området, mens Café Gallardo fik prisen for deres indsats for medarbejdere med sproglige udfordringer.
2022: Unge bag Blok Beats
2021: Kvindeklubben ”Kvinder møder Kvinder”
2019: Prisen blev delt mellem VVS-firmaet Carl W. Reis og Nice Hair
2018: Somalisk Forening
2016: Mosaikken, det multietniske aktivitetshus for ældre
2015: Frivilliggruppen under Dansk Flygtningehjælp i Ribe
Kontakter
Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og Forum for Integration & Beskæftigelse, mail: jakly@esbjerg.dk, mobil: 20422649
Ilvana Karaga, projektleder på Integrationsprisen, mail: ilkar@esbjerg.dk og mobil: 76167360
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ribe er klar til Royal Run: Her er alt, hvad du skal vide om den store motionsfest2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om en uge åbner Hans Majestæt Kongen Royal Run i Ribe, og tusindvis af deltagere og gæster sætter kursen mod en historisk og festlig dag i Danmarks ældste by. Esbjerg Kommune opfordrer til at planlægge transporten, sætte god tid af og vise hensyn.
X Factor-vinder Leslie åbner Esbjerg Festuge 2025 med ny single – første liveoptræden siden sejren30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag udkommer "What’s Up", den helt nye single fra årets X Factor-vinder Leslie. Og samtidig kan vi nu løfte sløret for, at Leslie åbner Esbjerg Festuge 2025 med et eksklusivt live-performance på Torvet fredag den 13. juni kl. 18.15.
Game of Thrones-stjerne gæster Fantasyfestival27.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fantasyfestival kan i samarbejde med Musikhuset Esbjerg præsentere et scoop af de helt store: Danmarks internationalt anerkendte skuespiller Pilou Asbæk kommer til Esbjerg!
Endnu en mur i Esbjerg med en stærk historie25.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, markant gavlmaleri pryder nu bygningen på Nygårdsvej 49 i Esbjerg – en farverig og personlig hyldest til musikeren og kunstneren Johnny Madsen. Værket blev fejret ved en fernisering lørdag den 24. maj og har allerede i skabelsesfasen tiltrukket mange nysgerrige blikke.
Esbjerg åbner kulturen op for hele verden22.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det nemmere for internationale tilflyttere, -medarbejdere og turister at tage del i nogle af Esbjergs største kulturoplevelser. Hjemmesiderne for kommunens største events findes nu også på engelsk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum