Julestemning, renovering og en væltet søjle på Charlottenlund Slot

Del

Charlottenlund Slot står nu smukkere end nogensinde efter en omfattende renovering, men som enhver god julehistorie, byder historien også på et lille "ups". Mens slottet og parken stråler i ny elegance, måtte én af parkens ikoniske søjler lade livet under lidt for ivrige julegæster.

Det nyrenoverede Charlottenlund Slot står flottere end nogensinde.
Det nyrenoverede Charlottenlund Slot står flottere end nogensinde.

Efter måneders intenst arbejde med renovering af slottets facade og parken, var der næsten lys i alle lamper, og slottet var klar til at sprede glæde blandt brudepar og parkgæster. Men bedst som man troede, alt var perfekt, skete det uventede: En uheldig chauffør ramte en af parkens smukt restaurerede søjler, og vupti – søjlen væltede.

"Man kan sige, vi fik lidt mere dramatik, end vi havde planlagt. Men heldigvis er ingen kommet til skade, og vi tager det med et smil – søjlen skal nok rejse sig igen til foråret," siger direktør Mads Hedegaard med et glimt i øjet.

Et år fyldt med liv og aktivitet
2024 har været et levende og travlt år på Charlottenlund Slot. Slotsparken og de historiske bygninger har dannet ramme om en lang række aktiviteter og kulturelle oplevelser. Den populære festival Sommersol på Slottet trak igen i år mange tusind glade gæster til med koncerter, kunst og hygge under åben himmel. Teaterforestillingen Jeppe på Bjerget blev opført i slottets unikke omgivelser og gav publikum en uforglemmelig teateroplevelse.

Derudover har intime koncerter, private fester, bryllupper og konferencer fyldt kalenderen og givet både gæster og arrangører mulighed for at nyde slottets helt særlige stemning.

"For os handler det ikke kun om at bevare slottets ydre og indre, men også om at stille det til rådighed for dem, der ønsker at skabe deres egne uforglemmelige øjeblikke her – hvad enten det er bryllupper, konfirmationer eller andre af livets store begivenheder," udtaler direktør Mads Hedegaard.

Det Gule Hus – et juvel i parken
Mens søjlen holder pause, kan vi glæde os over en anden perle: Det Gule Vaskehus, som nu præsenterer sig i smukt vandskuret stil og klar til endnu en vinter i slotsparken. Huset, der oprindeligt blev brugt som lysthus og senere vagtbolig, står nu som et vidnesbyrd om parkens historiske charme.

Planerne for Det Gule Hus stopper dog ikke her. Til næste år tager vi fat på indvendig renovering, så huset kan få nyt liv som en del af Charlottenlund Slots mange oplevelser.

Julen på Charlottenlund Slot
Med slottet og parken i deres fineste skrud er det svært ikke at mærke julestemningen brede sig. Slotsparken summer allerede af hygge, børn der kælker ved den gamle skydebane, og ivrige par, der drømmer om deres kommende bryllup.

"Charlottenlund Slot er meget mere end bare en historisk bygning – det er et sted, hvor nutidens mennesker skaber minder midt i fortidens storhed. Vi håber, mange vil tage en tur forbi parken og nyde den særlige stemning, vi har arbejdet hårdt på at skabe," afslutter Mads Hedegaard.

Fun facts om Charlottenlund Slotspark

  1. Skydebanen – Den lange fordybning i parken er resterne af en gammel skydebane, hvor kongelige selskaber underholdt sig med skydning. I dag er det et populært sted for børn, der kælker om vinteren.
  2. Ishuset – Det lille røde murstenshus med to isbjørne over indgangen fungerede som slottets "køleskab" i 1800-tallet. Her blev store isblokke opbevaret for at holde madvarer friske.
  3. Det Gule Hus – Oprindeligt et lysthus, senere en vagtbolig for Frederik 8.’s vagt. Det er omgivet af en idyllisk dam med åkander og elsket af børnehaver.
  4. Den kongelige kidnapning, der aldrig blev til noget – I 1718 planlagde fribytteren John Norcross og en gruppe svenske matroser at kidnappe den unge kronprins Christian VI fra Gyldenlund (det daværende slot). Planen blev dog spoleret af lystige skovtursgæster, og Norcross endte med at tilbringe 20 år i et bur af egetræ.

God jul fra os alle på Charlottenlund Slot! 🎄

Nøgleord

Kontakter

Direktør for Charlottenlund Slot ApS
Mads Hedegaard:
Tlf. 21 26 05 50; mh@charlottenlundslot.dk

Thomas Sciavitsky Bentsen
Direktør for kommunikation & public affairs, Adventure Danmark ApS & Edora A/S
thb@edora.dk
+45 48 80 35 09

Billeder

Charlottenlund Slot står nu smukkere end nogensinde efter en omfattende renovering, men som enhver god julehistorie, byder historien også på et lille "ups". Mens slottet og parken stråler i ny elegance, måtte én af parkens ikoniske søjler lade livet under lidt for ivrige julegæster.
Charlottenlund Slot står nu smukkere end nogensinde efter en omfattende renovering, men som enhver god julehistorie, byder historien også på et lille "ups". Mens slottet og parken stråler i ny elegance, måtte én af parkens ikoniske søjler lade livet under lidt for ivrige julegæster.
Thomas Sciavitsky Bentsen
Download
Det Gule Vaskehus, som nu præsenterer sig i smukt nymalet stil. Planerne for Det Gule Hus stopper dog ikke her. Til næste år tager Charlottenlund Slot fat på indvendig renovering, så huset kan få nyt liv som en del af Charlottenlund Slots mange oplevelser. Huset, der oprindeligt blev brugt som lysthus og senere vagtbolig, står nu som et vidnesbyrd om parkens historiske charme.

Charlottenlund Slot står nu smukkere end nogensinde efter en omfattende renovering.
Charlottenlund Slot står nu smukkere end nogensinde efter en omfattende renovering.
Jacob Christian Hansen
Download
Riddersalen på Charlottenlund Slot bliver flittigt brugt til fra bryllupper til intimkoncenter.
Riddersalen på Charlottenlund Slot bliver flittigt brugt til fra bryllupper til intimkoncenter.
Download
Charlottenlund Slots havesal er populær til events og konferencer.
Charlottenlund Slots havesal er populær til events og konferencer.
Download
Sommersol på Slottet vender tilbage i 2025 og byder på store musiknavne i Charlottenlund Slotspark 6. - 7. juni. 2025.
Sommersol på Slottet vender tilbage i 2025 og byder på store musiknavne i Charlottenlund Slotspark 6. - 7. juni. 2025.
Nicolai Hegelund Willumsen
Download
Der bliver budt på unik festivalstemning og store danske navne i Charlottenlund Slotpark lige nord for København.
Der bliver budt på unik festivalstemning og store danske navne i Charlottenlund Slotpark lige nord for København.
Nicolai Hegelund Willumsen
Download
Sommersol på Slottet er en festival på tværs af generationerne.
Sommersol på Slottet er en festival på tværs af generationerne.
Nicolai Hegelund Willumsen
Download
Tina Dickow- Sommersol på Slottet
Tina Dickow- Sommersol på Slottet
Download
Dans'orkestret - Sommersol på Slottet
Dans'orkestret - Sommersol på Slottet
Download

Links

Adventure Danmark Aps

Adventure Danmark – Eventyr i historiske omgivelser

Adventure Danmark er en virksomhed, der forener passionen for kultur, historie og unikke oplevelser. Med fokus på at skabe mindeværdige øjeblikke driver Adventure Danmark en række ejendomme, herunder Charlottenlund Slot og Bramslev Bakker, som forvandles til levende, kulturelle samlingssteder.

Historie og innovation hånd i hånd
Adventure Danmark er drevet af visionen om at kombinere respekt for historien med moderne anvendelse. Gennem nænsomme renoveringer og kreative events sikrer virksomheden, at historiske bygninger og naturområder ikke blot bevares, men også bruges aktivt som rammer for alt fra bryllupper og konferencer til kulturarrangementer og unikke overnatningsoplevelser.

Charlottenlund Slot og Bramslev Bakker som flagskibe
Som forpagter af Charlottenlund Slot har Adventure Danmark skabt en unik oplevelsesdestination, hvor historisk arkitektur møder moderne behov. Bramslev Bakker ved Mariager Fjord, som virksomheden også driver, er ved at blive transformeret til en eventvenue og naturhotel. Projektet omfatter renovering af hovedbygningen, etablering af konferencelokaler og unikke Viking-telte designet af Jim Lyngvild til overnatning.

Events og aktiviteter
Adventure Danmark arrangerer en bred vifte af events, herunder festivalen Sommersol på Slottet, teaterforestillinger som Jeppe på Bjerget, gastronomiske oplevelser og naturoplevelser i Bramslev Bakker. Målet er at skabe unikke destinationer, hvor historie, natur og modernitet smelter sammen for at give gæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige.

Missionen bag Adventure Danmark
Virksomheden er grundlagt af Mads Hedegaard og hans barndomsven Rasmus, der deler en fælles passion for at genoplive historiske og naturskønne steder. Med stærke partnerskaber og en langsigtet strategi arbejder Adventure Danmark på at sikre, at Charlottenlund Slot og Bramslev Bakker bliver levende, attraktive destinationer, der inspirerer gæster i alle aldre.

Adventure Danmark skaber rum for, at fortiden kan inspirere nutiden – og give plads til fremtidens eventyr i både historiske rammer og naturskønne omgivelser.

Følg pressemeddelelser fra Adventure Danmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Adventure Danmark ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye