Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse
Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

ARBEJDSMARKED
15,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.
"Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse. Det viser stærke sundhedstegn for dansk økonomi," siger Frederik Olsen, der er økonom og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og coronakrisen.
Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.
95.000 færre på ti år
På baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser analysen også, at 635.000 personer mellem 16 og 64 år var på offentlig forsørgelse i 2024.
Siden 2014 er antallet faldet med 95.000 personer.
”Der er færre personer på offentlig forsørgelse i dag sammenlignet med for ti år siden. Det falder sammen med, at vi har haft et historisk opsving på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere fra kanten er kommet med om bord. Efterspørgslen på arbejdskraft har virkelig rykket noget. Samtidig er der også en klar effekt af forringelserne af efterlønnen, der har betydet, at færre er på ordningen,” siger Frederik Olsen.
”Det går godt i dansk økonomi, men man skal huske, at det pludselig kan vende igen. Så når vi er lykkedes med at knytte mange fra kanten tættere til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi forsøger at fastholde dem. Først og fremmest skal vi forsøge at holde gang i hjulene, men det er også vigtigt at investere i aktive beskæftigelsesindsatser,” siger Frederik Olsen.
Analysens hovedkonklusioner
- Andelen af danskerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977. Den toppede på 25,8 procent af befolkningen i 1995 og er faldet til 15,7 procent i 2023.
- I løbet af de seneste ti år er det samlede antal på offentlig forsørgelse - eksklusive folkepension og SU - faldet med godt 20.000 personer trods stigende pensionsalder og befolkningsvækst. For 16-64-årige er tallet faldet med 95.000 personer.
- Andelen af personer på kontanthjælp er faldet fra 3,0 procent til 1,2 procent af befolkningen over de seneste ti år. Det skyldes især, at mange tidligere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse.
- Faldet i antallet af personer på overførselsindkomst skyldes især højkonjunkturer, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forringelse af efterlønnen. Det understreger vigtigheden af at holde folk tæt knyttet til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender.
Tabel: Se udviklingen i overførselsmodtagere fordelt på specifikke ydelser
Tabellen viser ændringen fra 2014-2024 i andelen af fuldtidspersoner mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse fordelt på ydelser.
Ydelsesgruppe |
2014 |
2024 |
Ændring fra 2014-2024 |
Efterløn |
2,4 pct. |
0,1 pct. |
-2,3 procentpoint |
Kontanthjælp |
3,0 pct. |
1,2 pct. |
-1,8 procentpoint |
A-dagpenge |
2,5 pct. |
1,9 pct. |
-0,6 procentpoint |
Uddannelseshjælp |
1,3 pct. |
0,8 pct. |
-0,5 procentpoint |
Arbejdsmarkedsydelse |
0,2 pct. |
0,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
Revalidering |
0,2 pct. |
0,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
Fleksydelse |
0,2 pct. |
0,0 pct. |
-0,2 procentpoint |
Førtidspension |
6,4 pct. |
6,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
Særlig uddannelsesydelse |
0,1 pct. |
0,0 pct. |
-0,1 procentpoint |
Forrevalidering |
0,0 pct. |
0,0 pct. |
0,0 procentpoint |
Ledighedsydelse |
0,4 pct. |
0,4 pct. |
0,0 procentpoint |
Kontantydelse |
0,0 pct. |
0,0 pct. |
0,0 procentpoint |
Tidlig pension |
0,0 pct. |
0,0 pct. |
0,0 procentpoint |
Sygedagpenge |
2,1 pct. |
2,2 pct. |
0,2 procentpoint |
Ressourceforløb |
0,1 pct. |
0,4 pct. |
0,3 procentpoint |
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv |
0,0 pct. |
0,3 pct. |
0,3 procentpoint |
Seniorpension |
0,0 pct. |
0,5 pct. |
0,5 procentpoint |
Jobafklaringsforløb |
0,0 pct. |
0,7 pct. |
0,7 procentpoint |
Fleksjob |
1,6 pct. |
2,5 pct. |
0,9 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet17.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.
Prognose: Historisk høj beskæftigelse kan fortsat stige15.2.2025 08:25:53 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer fortsat vækst og stigende beskæftigelse frem mod 2026. Samtidig forventes inflationen fortsat at være under kontrol, mens produktiviteten forventes at stige.
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse28.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum