Forsvarsministeriet har for lang sagsbehandlingstid i aktindsigtssager
19.12.2024 11:30:00 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager i Forsvarsministeriet er utilfredsstillende lang. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9 arbejdsdage i 1.-3. kvartal af 2024.
Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af flere klager fra blandt andet journalister.
Undersøgelsen viser også, at 18,6 pct. af aktindsigtssagerne i de første tre kvartaler af 2024 er blevet færdigbehandlet efter 40 arbejdsdage. Desuden havde over halvdelen af de sager, der verserede i ministeriet pr. 30. september, allerede på det tidspunkt været under behandling i mere end 40 arbejdsdage, og mere end en tredjedel havde en foreløbig sagsbehandlingstid på over 100 dage.
Forsvarsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet har iværksat forskellige tiltag, som forventes løbende at nedbringe sagsbehandlingstiderne i 2. halvår af 2024 og i 2025.
Efter ombudsmandens opfattelse må det dog give anledning til nogen tvivl, om ministeriets tiltag kan forventes at få den planlagte effekt. Og selv hvis det bliver tilfældet, vil der være tale om en meget lang periode, hvor ministeriet må forventes at have utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider på aktindsigtsområdet.
”Hurtig behandling af sager om aktindsigt er ikke kun et spørgsmål om at overholde formelle regler i offentlighedsloven. Det handler om at understøtte selve lovens formål og er en væsentlig forudsætning for, at medierne kan orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen.
Derfor har ombudsmanden henstillet, at ministeriet overvejer at iværksætte yderligere tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne inden for en kortere tidshorisont. Ombudsmanden har af samme årsag orienteret Folketingets Retsudvalg og Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg om sagen.
Læs hele ombudsmandens udtalelse.
FAKTA
- Af offentlighedsloven fremgår følgende om sagsbehandlingstiden, når der anmodes om aktindsigt:
”Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. (...)” - Det følger af forarbejderne til loven, at de mest omfattende eller komplicerede sager skal tilstræbes at være færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, tlf. 33 13 25 12
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden: Skattestyrelsens særlige telefonnummer til ikke-digitale borgere er et fint initiativ6.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i sin undersøgelse af Skattestyrelsens telefonbetjening har ombudsmanden blandt andet sat fokus på styrelsens vejledning af ikke-digitale borgere. Ombudsmanden har som led i sin undersøgelse spurgt til styrelsens overvejelser og tiltag i forhold til årsopgørelsesperioden i 2026 med henblik på at vurdere ikke-digitale borgeres muligheder for at få relevant vejledning fra skattemyndighederne. Som svar har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at den i tilknytning til sin øvrige vejledningsindsats i år har oprettet et telefonnummer, som er særligt målrettet borgere, der er fritaget fra Digital Post. Via dette nummer kan digitalt fritagne borgere sikre sig en plads i køen til telefonisk vejledning. ”I en tid med øget digitalisering er det vigtigt, at myndighederne også kan tilbyde hjælp og vejledning til dem, der har brug for at få den på anden måde. Skattestyrelsens nye telefonnummer er et fint initiativ i den retning, som jeg håber kommer til at virke for borgerne”, siger Folketingets Om
Ombudsmanden spørger til kommuners brug af AI til sagsbehandling18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden tager nu de første skridt til at kigge på kommunernes brug af AI til bl.a. at håndtere direkte henvendelser og spørgsmål fra borgerne. Det sker med en række høringer, hvor ombudsmanden beder udvalgte kommuner om oplysninger om deres arbejde med og anvendelse af AI i forskellige sammenhænge. I høringerne spørger ombudsmanden bl.a. til specifikke kommunale projekter med AI-modeller, som borgerne kan komme i direkte kontakt med, såsom chat- og voicebots, samt til forskellige værktøjer til understøttelse af sagsbehandling. Ombudsmanden beder også kommunerne om at oplyse, hvordan de sikrer sig, at de almindelige forvaltningsretlige krav mv., herunder vejledningspligt, notatpligt og saglighed, overholdes ved anvendelse af de modeller, som kommunerne er i gang med at udvikle – eller allerede har udviklet. Ombudsmanden beder desuden mere generelt kommunerne om oplysninger om deres brug af AI-værktøjer, herunder kommercielt tilgængelige store sprogmodeller, og om kommunerne har ken
En myndigheds opsigelse af avisabonnement må ikke ske som pression eller straffeaktion2.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand indledte i maj 2026 en undersøgelse efter medieomtale af, at Lolland Kommune havde opsagt abonnementer på Lolland-Falsters Folketidende i forlængelse af en artikel i avisen. En myndighed har relativt vide rammer i forhold til sin administration på et sådant område. Ud over at iagttage generelle økonomiske og bevillingsmæssige hensyn skal myndigheden imidlertid også i denne sammenhæng udøve sin virksomhed i overensstemmelse med bl.a. almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og lighed. Myndighedens beslutning om f.eks. at opsige abonnementer må derfor ikke anvendes som pression eller ”straffeaktion” over for pressen. Det er budskabet i den udtalelse, som Folketingets Ombudsmand nu har sendt til Lolland Kommune. Lolland Kommune har oplyst til ombudsmanden, at de opsagte abonnementer tilhørte borgmesteren og to byrådsmedlemmer, og at opsigelserne skete efter anmodning fra de pågældende og efter kommunens opfattelse ikke havde til formål at straffe
Ombudsmanden indleder undersøgelse af kommuners sagsbehandling i anbringelsessager29.5.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af kommuners sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og barnets plan i sager om anbringelser af børn uden for hjemmet. Det sker i forlængelse af Rigsrevisionens nylige beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn. ”Det er en vigtig opgave for ombudsmanden at påse, at børns rettigheder respekteres. Det gælder ikke mindst de børn, som anbringes uden for hjemmet. Rigsrevisionens beretning er et naturligt afsæt til at se nærmere på kommunernes sagsbehandling i forbindelse med nogle af de centrale sagsskridt i sager om anbringelse af børn”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden beder seks forskellige kommuner om at udtale sig om deres behandling af sager, hvor der er overvejelser om at anbringe et barn uden for hjemmet. Kommunerne skal bl.a. redegøre for, hvordan de sikrer, at kravene i barnets lov overholdes, når de udarbejder børnefaglige undersøgelser og bar
Ombudsmanden indleder flere undersøgelser efter tilsyn i Grønland11.5.2026 11:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden gennemførte i 2025 tilsynsbesøg i detentioner og anstalter i Grønland. Ombudsmanden giver efter tilsynsbesøgene en række anbefalinger til Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi. Desuden indleder han opfølgende undersøgelser af flere forhold. Anbefalingerne vedrører bl.a. forhold, der har betydning for de frihedsberøvedes sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Ombudsmandens anbefalinger til Grønlands Politi retter sig således bl.a. mod politiets tilsyn med detentionsanbragte og politiets egenkontrol med de fysiske forhold og det elektroniske udstyr i detentionerne, herunder udbedringen af mangler, der har betydning for de anbragtes sikkerhed. I forhold til Kriminalforsorgen i Grønland angår ombudsmandens anbefalinger bl.a. screening af nyindsatte for selvmordsrisiko, kriminalforsorgens medicinhåndtering og de indsattes beskæftigelse. Tilbageholdte opholder sig i længere tid i politiets detentioner Der er ifølge Kriminalforsorgen i Grønland pres på kapacitet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum