Bryggeriforeningen

Flere øl at vælge imellem i 2024

Del

Danskerne kunne vælge imellem 1870 forskellige øl i 2024, viser en opgørelse fra Bryggeriforeningens medlemmer. Dermed var udvalget større end i både 2022 og 2023. Øl-nørdernes kæledægge, India Pale Ale, blev der til gengæld brygget færre af i år.

Danskerne har fået flere øl at vælge imellem i 2024, men færre af typen IPA (India Pale Ale).
Danskerne har fået flere øl at vælge imellem i 2024, men færre af typen IPA (India Pale Ale).

Udvalget af øl har næppe været større i Danmark end i 2024. Hele 1870 forskellige øl kunne danskerne plukke ned fra hylderne eller få skænket i fadøl-krusene. Det viser en sammentælling af øl fra Bryggeriforeningens medlemmer.

Dermed overgår antallet af forskellige øl opgørelserne fra både 2022 og 2023, da der var henholdsvis 1794 og 1847 øl at vælge imellem.

”Det er meget positivt, at bryggerierne udvider deres sortiment af øl i et år, hvor de har været presset af høje råvarepriser. Det vidner om fortsat stort gåpåmod i branchen”, siger Nick Hækkerup, der er direktør for Bryggeriforeningen.

Den humleprægede øltype, India Pale Ale (IPA), har igennem flere år gået sin sejrsgang blandt øl-entusiaster, men i 2024 skete et bemærkelsesværdigt fald i antallet af forskellige IPA’er. I 2023 kunne øl-folket vælge imellem 512 IPA’er, mens udvalget i 2024 dalede til 418.

Til gengæld voksede udvalget af næsten alle øvrige øl-typer. Det er tydeligt, at mindre bryggerier har succes med at sælge Lys Lager, hvilket primært dækker over Pilsner og Classic. Her steg antallet af forskellige øl fra 316 til 328.

Målt på volumen er Lys Lager den helt store øltype i Danmark. Den tegner sig for 83% af det øl, som danskerne nyder – fordelt på 53% Pilsner og 30% Classic.

Også hvad angår julebryg, er sortimentet vokset. I 2023 var der 179 flydende julegodter at gøre godt med, mens der i denne jul er 217 til at ledsage silden, flæsket og anden.

Nøgleord

Om Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.

Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye