Tre ud af fire borgere over 65 år er nu vaccineret
19.12.2024 09:50:18 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Tre ud af fire af borgerne over 65 år i Region Sjælland er nu vaccineret mod covid-19 og influenza. Plejehjemsbeboere har en endnu højere vaccinationstilslutning.
Det er især de ældre borgere, som i disse måneder tilbydes gratis forebyggende vaccine mod covid-19 og influenza. Det tilbud har mange af borgerne taget imod i Region Sjælland.
75 procent af regionens borgere over 65 er nu vaccineret mod covid-19 og influenza, mens det for beboere på plejehjem i Region Sjælland er helt oppe på 85 procent.
- Vi vaccinerer borgerne for at forebygge alvorlig sygdom. Det er meget opløftende, at tre ud af fire af de mest sårbare borgere er vaccineret, og at vaccinationstilslutningen er endnu højere blandt borgere på plejehjem. Især i lyset af at mange af os snart mødes på kryds og tværs - både internt i regionen og på tværs af landet - samtidig med at der ses stigende smitte med influenza i samfundet, siger formand for Det Nære Sundhedsudvalg Susanne Lundvald.
Også en række borgere under 65 år kan få forebyggende stik mod covid-19 og influenza, for eksempel borgere med kronisk sygdom. I den målgruppe er 19,7 % vaccineret mod covid-19 og 26,8 % vaccineret mod influenza i Region Sjælland.
Region Sjælland har den næsthøjeste vaccinationstilslutning
Vaccinationstilslutningen i Region Sjælland er den næsthøjeste sammenlignet med de fire øvrige regioner.
Da der bor mange borgere i målgruppen i regionens 17 kommuner, er Region Sjælland samtidig den region, hvor den største andel af alle borgere er vaccineret.
Vaccinationssæsonen gik i gang 1. oktober. I år har der i Region Sjælland været minimum et vaccinationssted i alle kommuner. I nogle kommuner flere. Samtidig har regionen haft en særlig opsøgende indsats i forhold til nogle af de mest sårbare borgere med vaccination på plejehjem, i borgernes eget hjem og på institutioner, for eksempel herberger.
Sidste chance for vaccination
20. december er sidste chance i denne omgang for borgerne i målgruppen for gratis at blive vaccineret mod covid-19 og influenza.
Flere vaccinationssteder i Region Sjælland har åbent en af de kommende dage. Det er muligt at se vaccinationsstedernes åbningstider og placering på Danmarkskortet:
Her kan du blive vaccineret mod influenza og covid-19 | Sundhedsstyrelsen
Vaccinationstilslutningen i Region Sjælland i tal:
|
Vaccineret mod covid-19 |
Vaccineret mod influenza |
|
|
Borgere på +65 år |
75% |
75,2% |
|
Målgruppen under 65 år |
19,7% |
26,8% |
|
Plejehjemsbeboere |
85,4% |
85,7% |
Kontakter
Susanne Lundvald, formand for Det Nære Sundhedsudvalg, 29 79 71 12
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery18.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum