Endnu mere digital sundhed på sundhed.dk
I løbet af 2024 har både borgere og sundhedspersonale fået adgang til endnu flere af deres sundhedsoplysninger på sundhed.dk, som fortsat er det sted, vi foretrækker at hen, når vi har spørgsmål om sundhed og sygdom.

Når danskerne besøger sundhed.dk er det for at få svar på spørgsmål om sygdomme, og fordi de selv vil følge med i deres medicinoplysninger og journalnotater.
I 2024 kom der endnu flere løsninger, som både gør det lettere for den enkelte at holde styr på sin egen sundhed, men også gør det lettere for sundhedspersonale at koordinere og følge med i patienternes behandling på tværs af sektorerne.
Mere overblik for både borgere og sundhedsfaglige
I juni blev det muligt at se de forløbsplaner på sundhed.dk-portalen, som bliver lavet af praktiserende læger for kronisk syge patienter. Det styrker sammenhængen for både patienten selv og for sundhedsmedarbejdere i kommuner og på hospitaler, at de kan se forløbsplanerne, fordi det bliver lettere at koordinere behandlingen.
I december blev der åbnet op for adgang til journaldata fra speciallæger. Det betyder, at man kan se diagnosekoder og epikriser fra de seneste besøg hos en speciallæge. Det giver en bedre forståelse af, hvad man fejler og gør det lettere for en selv og øvrige sundhedspersoner at følge med i behandlingen.
Flere løsninger i MinSundhed-appen
Også MinSundhed-appen har fået nye funktioner i løbet af 2024.
Siden april har man kunnet se sine aftaler med sundhedsvæsenet i appen. Og i november flyttede medicinoplysninger også ind på MinSundhed som erstatning for Medicinkortet-appen, som lukker i 2025. Det betyder, at man med få klik kan holde styr på sin medicin, se sine recepter og anmode lægen om at forny dem, hvis de er udløbet.
Med både Aftaler og Medicin i MinSundhed er der samlet endnu flere oplysninger om ens egen sundhed i appen, som gør det lettere at bevare overblikket. Udover sine egne kan man også se oplysninger for sine børn under 15 år og for personer, hvor man har fuldmagt til at se deres sundhedsdata. Det gør det lettere at hjælpe sine nærmeste med at bevare overblikket.
Mere end 100.000 daglige besøg
Der var 38 millioner besøg på sundhed.dk i 2024. Det giver et dagligt gennemsnit på portalen på mere end 100.000 besøg pr. dag.
Årets mest besøgte dag var den 11. december, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet begyndte at sende borgerbreve ud til alle danskerne med en opfordring om at logge ind på sundhed.dk og registrere, om de ønsker at være organdonor. Her loggede 157.405 ind på portalen.
På MinSundhed-appen var der 20 millioner besøg i 2024.
Fakta:
Besøgstal i 2024:
- Sundhed.dk: 38 millioner
- MinSundhed-appen: 20 millioner
Disse sygdomme læste brugerne mest om på sundhed.dk
- Hånd-fod-mund
- Lussingesyge
- Kold lungebetændelse
- Halsbetændelse
- Kyssesyge
Nøgleord
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkOm sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Anbefalede sundhedsapps bliver vist på sundhed.dk27.6.2025 13:08:03 CEST | Pressemeddelelse
Nævnet for Sundhedsapps har nu anbefalet de første fem sundhedsapps, som er tilgængelige på sundhed.dk.
Stor interesse for organdonation efter ny lov18.6.2025 10:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Besøgstallet på sundhed.dk er eksploderet efter, at der er kommet ny lov om organdonation. Tusindvis af danskere har siden 1. juni været inde på siden for at søge information og tage stilling til organdonation.
Adgang til diagnoser giver bedre overblik for patienter og sundhedspersonale10.6.2025 09:56:34 CEST | Pressemeddelelse
Nu får både patienter og sundhedspersoner adgang til centrale diagnoser, som er registreret i diagnosekortet hos egen læge, på sundhed.dk. Det kan styrke sammenhængen i patientforløb og bidrage til større viden og overblik.
Webinar: Få overblik over dine sundhedsdata14.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk hjælper danskerne med at holde styr på deres sundhed. For at sikre, at de får mest muligt ud af vores løsninger inviterer vi til et gratis webinar, hvor vi blandt andet viser, hvordan man kan se sine prøvesvar og finde oplysninger om sin medicin.
2024 bød på endnu flere løsninger på sundhed.dk7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk har offentliggjort sin årsrapport, der fortæller om et år med flere nye it-sundhedsløsninger, som styrker danskernes mulighed for selv at følge med i og tage ansvar for deres egen sundhed og sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum