Aarhus Universitetshospital

Fæcestransplantation giver nyt håb for diabetespatienter med svære maveproblemer

Del

"Det ligner et gennembrud," siger professor om dansk studie, der viser lovende resultater for en ny behandling mod diabetisk gastroenteropati.

En kapsel med fæces fra donorer har forbedret livskvaliteten for forsøgspersonerne, der har type 1-diabetes og svære maveproblemer. Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala.
En kapsel med fæces fra donorer har forbedret livskvaliteten for forsøgspersonerne, der har type 1-diabetes og svære maveproblemer. Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala. Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus.

Et netop offentliggjort studie fra Aarhus Universitetshospital har vist, at fæcestransplantation (FMT) – en metode, hvor tarmbakterier fra raske donorer overføres til patienter – kan være en sikker og effektiv behandling for patienter med type 1-diabetes og gastroenteropati.

Diabetisk gastroenteropati rammer op til en fjerdedel af alle med type 1-diabetes og giver ofte invaliderende symptomer såsom kvalme, opkastning, oppustethed og diarré. Symptomerne skyldes skader på nervebaner, der påvirker tarmens bevægelighed og bakteriesammensætning. På trods af problemets alvor er behandlingsmulighederne begrænsede.

- Patienterne oplevede en markant forbedring i deres livskvalitet og symptomer, og langt mere end vi så efter placebo. Dette er første gang, FMT er blevet testet specifikt på denne patientgruppe og med placebobehandling som kontrol. Resultaterne er meget lovende, siger Katrine Lundby Høyer, hovedforfatter på studiet. Hun er ph.d.-studerende på Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og læge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Studiet omfattede 20 patienter, der blev tilfældigt fordelt til enten at modtage en enkelt behandling med kapsler indeholdende donorfæces eller placebo. Efter fire uger modtog alle deltagere donorfæces. Resultaterne viste:

  • Markant symptomreduktion: Patienter, der modtog FMT, oplevede en markant reduktion i symptomer målt på Gastrointestinal Symptom Rating Scale (GSRS-IBS), hvor scoren faldt fra 58 til 35. I placebogruppen faldt scoren kun fra 64 til 56.
  • Forbedret livskvalitet: Livskvaliteten i FMT-gruppen steg målt på Irritable Bowel Syndrome Impact Scale (IBS-IS) fra 108 til 140, mens placebogruppen steg fra 77 til 92.
  • Milde bivirkninger: Bivirkningerne var milde og kortvarige, herunder diarré, oppustethed og mavesmerter, og der blev ikke registreret alvorlige bivirkninger.

FMT er allerede kendt som en effektiv behandling mod Clostridioides difficile-infektion, men dette er første gang, metoden er testet på patienter med diabetisk gastroenteropati. Studiet indikerer, at behandlingen både er sikker og effektiv, hvilket giver håb til en patientgruppe med få andre behandlingsmuligheder.

- For nogle patienter betyder behandlingen, at de kan genvinde kontrollen over deres hverdag. Metoden har et stort potentiale, og vi håber at kunne gentage forsøget i større skala for at sikre, at flere patienter kan få gavn af behandlingen, siger Katrine Lundby Høyer.

Resultaterne markerer et vigtigt skridt fremad i behandlingen af diabetisk gastroenteropati. Forskerne understreger dog, at yderligere forskning er nødvendig for at afdække de langsigtede effekter og identificere, hvilke patienter der vil have størst gavn af behandlingen.

- Vi skal nu undersøge, hvordan behandlingen kan implementeres bredere og sikre, at den bliver tilgængelig for de patienter, der har størst behov, siger professor og overlæge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Klaus Krogh, der har været tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus som affilieret professor siden centrets oprettelse i 2018.

Han er glad for samarbejdet mellem mange forskellige faglige og geografiske enheder.

- Vi har været mange, der har arbejdet sammen om dette studie, og resultaterne ligner et gennembrud. Jeg håber, vi de kommende år får mulighed for at gennemføre yderligere forskning på området.

Bag om forskningsresultatet

Studie: Faecal microbiota transplantation against bowel symptoms in patients with diabetes mellitus (FADIGAS)

  • Studietype: Randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret pilotforsøg.
  • Samarbejdspartnere:
    • Aarhus Universitetshospital (Lever-, Mave- og Tarmsygdomme; Blodbank og Immunologi, Center for Fækal Mikrobiota Transplantation - CEFTA)
    • Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
    • Aalborg Universitetshospital (Mech-Sense; Center for Bugspytkirtelsygdomme)
    • Aalborg Universitet
    • Steno Diabetes Center Aarhus, Steno Diabetes Center Odense og Steno Diabetes Center Nordjylland
    • Odense Universitetshospital
    • DTU Fødevareinstituttet
  • Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden - The Steno Collaborative Grant (R.no.0058906).
  • Interessekonflikter: Rapporterede interessekonflikter fremgår af den videnskabelige artikel

Fotos kan frit bruges i forbindelse med omtale af FADIGAS-studiet eller CEFTA.

Nøgleord

Kontakter

Om FADIGAS-studiet:
Katrine Lundby Høyer, læge, ph.d.-studerende på Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
E-mail: kathoeye@rm.dk
Tlf.: +45 2195 6352

Om diabetes og mave-tarmsymptomer:
Klaus Krogh, professor, overlæge
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
E-mail: klaukrog@rm.dk
Tlf.: +45 23 38 59 37

Om behandling med fæcestransplantation generelt:
Christian Lodberg Hvas, professor, overlæge
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
E-mail: Christian.Hvas@auh.rm.dk
Tlf.: +45 28 35 18 39

Om diabetesforskning:
Niels Jessen, professor, forskningschef på Steno Diabetes Center Aarhus
Tlf: + 45 28 59 63 52
E-mail: niels.jessen@biomed.au.dk

Yderligere oplysninger:
Claus Hastrup, kommunikationskonsulent
Steno Diabetes Center Aarhus
Tlf.: +45 51 73 61 51
E-mail: claus.hastrup@rm.dk

Billeder

Forsøgsdeltager Anne Lundin (t.h.) har været begejstret for resultaterne af fæcestransplantationen. ”Jeg har fået bedre livskvalitet og kan spise langt de fleste ting. Før kastede jeg jævnligt op og var nødt til at tage penicillin hver 3. uge,” fortæller hun. Her sammen med studiets hovedforfatter, Katrine Lundby Høyer.
Forsøgsdeltager Anne Lundin (t.h.) har været begejstret for resultaterne af fæcestransplantationen. ”Jeg har fået bedre livskvalitet og kan spise langt de fleste ting. Før kastede jeg jævnligt op og var nødt til at tage penicillin hver 3. uge,” fortæller hun. Her sammen med studiets hovedforfatter, Katrine Lundby Høyer.
Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus
Download
Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala.
Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala.
Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus
Download
FADIGAS-studiet er resultatet af et større samarbejde med blandt andet CEFTA, Center for fæcestransplantation på Aarhus Universitetshospital. Overlæge og professor Christian Lodberg Hvas (t.h.) står i spidsen for CEFTA. Her er han sammen med overlæge og professor Klaus Krogh, der i mange år har forsket i diabetiske tarmkomplikationer, og Katrine Lundby Høyer, der er hovedforfatter på studiet.
FADIGAS-studiet er resultatet af et større samarbejde med blandt andet CEFTA, Center for fæcestransplantation på Aarhus Universitetshospital. Overlæge og professor Christian Lodberg Hvas (t.h.) står i spidsen for CEFTA. Her er han sammen med overlæge og professor Klaus Krogh, der i mange år har forsket i diabetiske tarmkomplikationer, og Katrine Lundby Høyer, der er hovedforfatter på studiet.
Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus
Download
FADIGAS-studiet er resultatet af et større samarbejde med blandt andet CEFTA, Center for fæcestransplantation på Aarhus Universitetshospital. Overlæge og professor Christian Lodberg Hvas (i midten) står i spidsen for CEFTA. Her er han sammen med overlæge og professor Klaus Krogh, der i mange år har forsket i diabetiske tarmkomplikationer, og Katrine Lundby Høyer, der er hovedforfatter på studiet.
FADIGAS-studiet er resultatet af et større samarbejde med blandt andet CEFTA, Center for fæcestransplantation på Aarhus Universitetshospital. Overlæge og professor Christian Lodberg Hvas (i midten) står i spidsen for CEFTA. Her er han sammen med overlæge og professor Klaus Krogh, der i mange år har forsket i diabetiske tarmkomplikationer, og Katrine Lundby Høyer, der er hovedforfatter på studiet.
Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus
Download
Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala.
Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala.
Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus
Download
Forsøgsdeltager Anne Lundin (t.h.) har været begejstret for resultaterne af fæcestransplantationen. ”Jeg har fået bedre livskvalitet og kan spise langt de fleste ting. Før kastede jeg jævnligt op og var nødt til at tage penicillin hver 3. uge,” fortæller hun. Her sammen med studiets hovedforfatter, Katrine Lundby Høyer.
Forsøgsdeltager Anne Lundin (t.h.) har været begejstret for resultaterne af fæcestransplantationen. ”Jeg har fået bedre livskvalitet og kan spise langt de fleste ting. Før kastede jeg jævnligt op og var nødt til at tage penicillin hver 3. uge,” fortæller hun. Her sammen med studiets hovedforfatter, Katrine Lundby Høyer.
Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus
Download
Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala. Bag hende står to andre bærende kræfter i studiet, overlæge og professor Klaus Krogh sammen med overlæge og professor Christian Lodberg Hvas, der står i spidsen for CEFTA, Center for fæcestransplantation på Aarhus Universitetshospital.
Katrine Lundby Højer, læge og ph.d.-studerende, håber at kunne gentage forsøget i større skala. Bag hende står to andre bærende kræfter i studiet, overlæge og professor Klaus Krogh sammen med overlæge og professor Christian Lodberg Hvas, der står i spidsen for CEFTA, Center for fæcestransplantation på Aarhus Universitetshospital.
Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus
Download

Links

Om Steno Diabetes Center Aarhus

Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands forsknings- og udviklingscenter på diabetesområdet.

Vi arbejder for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre får diabetes.

Vi udvikler nye og innovative indsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.

Centret har til huse på Aarhus Universitetshospital. Vi er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Læs mere på stenoaarhus.dk.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye