Nyt iPadsystem skaber ro og fokus i undervisningen
18.12.2024 14:13:19 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune styrker læringsmiljøet med nyt system, der giver lærerne bedre kontrol over folkeskoleelevers iPads.

Rudersdal Kommune har indkøbt et nyt system til alle elevers skole-iPads. Systemet er et såkaldt Mobile Device Management (MDM), som giver lærerne muligheder for at bestemme, hvilke apps og hjemmesider eleverne har adgang til i bestemte undervisningssituationer. Lærerne kan dermed i en undervisningssituation bestemme, hvilke apps og hjemmesider eleverne har adgang til, og lukke for alt andet. Målet er at sikre, at eleverne fokuserer på det ønskede indhold uden distraktioner, og at de er præcis der, hvor læreren ønsker. På sigt vil forældrene også få adgang til systemet, så de kan styre børnenes iPads hjemme.
Overensstemmelse med Regeringens anbefalinger
Dette initiativ er i tråd med anbefalinger om skærmbrug i grundskolerne, udgivet af Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK) i februar 2024. Anbefalingerne har blandt andet til formål at minimere distraktion hos eleverne og skabe en god balance mellem digitale og analoge aktiviteter i skolen.
PISA-resultaterne fra december 2023 viser, at de danske elever er dem, der bruger digitale værktøjer mest blandt de 81 OECD-lande, og en væsentlig andel af eleverne oplever distraktion fra digitale enheder.
Formand for Børne- og Skoleudvalget Anne Christiansen siger:
- Vi er meget opmærksomme på de nationale anbefalinger om skærmbrug i skolerne og de udfordringer, som uhensigtsmæssigt skærmbrug kan medføre for børn og unges trivsel og læring. Det nye MDM-system er en vigtig del af vores indsats for at skabe en mere målrettet og balanceret brug af digitale devices i skolerne, og vi tager her et vigtigt skridt mod at sikre, at eleverne får de bedste rammer for at trives og udvikle sig i skolen.
Borgmester Ann Sofie Orth supplerer:
- Med det nye system styrker vi lærernes muligheder for at styre, hvilket indhold eleverne har adgang til. Tidligere havde børnene adgang til flere apps og hjemmesider, der kunne distrahere dem fra undervisningen. Nu ændrer vi udgangspunktet, så det er de voksne – folkeskolens medarbejdere – der tager stilling til, hvilket indhold der er relevant i undervisningen, og som der derfor skal gives tilladelse til. Jeg er meget tryg ved, at vi nu får en teknisk løsning, der understøtter lærere og pædagogers faglige vurderinger.
Andre tiltag
Det nye iPadsystem er kun ét af flere tiltag i Rudersdal Kommunes indsats for at fremme trivsel og læring. Alle otte folkeskoler i kommunen har retningslinjer for at være mobilfri, hvilket betyder, at eleverne som udgangspunkt ikke har adgang til deres telefoner i skoletiden.
Derudover igangsatte Børne- og Skoleudvalget i oktober 2024 en inddragende proces om skærmbrug i skolerne. På et stort temamøde samlede Kommunalbestyrelsen skolebestyrelser, forældre, elever, medarbejdere, forvaltningen og faglige organisationer til oplæg og drøftelser. De indsamlede input fra mødet vil blive drøftet videre i skolebestyrelserne, i Skoleforum og til sidst i Børne- og Skoleudvalget. Målet med processen er at skabe dialog om, hvordan digitale devices bedst styrker elevernes trivsel og læring, og hvordan mistrivsel relateret til skærme undgås. Inputtene skal danne grundlag for en vurdering af behovet for en fælles kommunal ramme, der understøtter både fælles og lokale initiativer.
Fremtidige muligheder for forældreindflydelse
Implementeringen af MDM-systemet er en omfattende proces, der involverer nulstilling af omkring 6000 enheder. Rudersdal Kommune tester systemet og forventer at igangsætte implementeringen i begyndelsen af 2025.
På sigt planlægges det også at tilbyde en funktion, hvor forældre kan styre deres barns skole-iPad derhjemme, men denne funktion er endnu ikke klar til implementering.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkAnne ChristiansenKommunalbestyrelsesmedlem
Økonomiudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Vedbæk-udvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
Borgmester sygemeldt1.9.2026 10:02:22 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth er sygemeldt, og viceborgmesteren overtager midlertidigt posten.
Høstmarked på Mothsgården30.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets ældste landsted inviterer til høstmarkedet ”SMAG … på Rudersdal” søndag den 6. september kl.11.00-16.00. Kom forbi til en hyggelig dag med boder, musik og smagsprøver.
Holte Hal 3 tager form26.8.2026 14:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Spærene er rejst, kransen er på plads, og Holte Hal 3 står nu tydeligt frem på Rudegaard. Onsdag blev en vigtig milepæl i byggeriet markeret med rejsegilde. I foråret 2027 står den nye hal efter planen klar til at styrke rammerne om idrætslivet på Rudegaard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum