Emirates

Kom i julestemning, når du flyver med Emirates i december

Del

Emirates forventer over en million rejsende i december, og naturligvis skal julestemningen følge med ombord. Her kan de rejsende glæde sig til en menu fyldt med festlige juleretter, mens Emirates’ lounges også byder på lækre sæsonprægede smagsoplevelser.

    Dubai, UAE, 18. december 2024: Emirates forventer over en million rejsende i december, og naturligvis skal julestemningen med på rejsen. I de internationale Emirates' lounges kan rejsende nyde et udvalg af traditionelle og festlige retter, mens flyveturen byder på lækre juleoverraskelser.

    Julemad i skyerne
    Fra den 14.-26. december kan kunder på alle klasser nyde varm kakao med forskellige fristende toppings – fra marengs og skumfiduser til smeltende Valrhona-chokoladepellets. Fra den 24.-26. december vil der også være særlige julesnacks i form af chokoladetrøfler på Economy Class, honningkager på Premium Economy og Business Class, samt en lækker hindbær Paris-Brest-kage på First Class.

    På First- og Business Class samt på Premium Economy fortsætter julehyggen med et væld af festlige retter på tværs af ruter. Her kan man få gravad laks med rødbede og appelsinmarinade, syltet sild med kartoffel og vagtelægssalat eller røget laks med krabbemayonnaise og lakserogn. 

    Til hovedretten kan man blandt andet få klassisk kalkun med sauce, kastanje- og kalkunbaconfyld, trøffelkartoffelgratin, karamelliserede kastanjer og ristede rosenkål.  Dessertmenuen er også fyldt med julens smage, og First Class-gæster får deres helt egen lille julemand lavet af friske jordbær og flødeskum.

    På Economy Class er der ristet kalkun, kastanje- og kalkunbaconrulle samt ahornristede pastinakker på menuen. Til dessert kan de rejsende glæde sig til frugtkage med appelsinsauce og en moussekage med et af julemandens rensdyr – designet specielt til børnene.

    I luften bliver der ikke gået på kompromis med vinen
    Denne december får First Class-rejsende med Emirates på ruter fra Dubai til Storbritannien og USA en helt særlig vinoplevelse med Château Mouton Rothschild 2003 fra Emirates Vintage Collection. 

    På ruter til USA og Storbritannien i First Class serverer Emirates i december måned også en sjælden champagne, Dom Pérignon Plénitude 2, 2004. Denne imponerende og intense champagne har modnet i næsten 15 år i kælderen.

    På de øvrige klasser kan Emirates' kunder også nyde førsteklasses vine. For eksempel vil Business Class på europæiske ruter byde på M. Chapoutier Hermitage Monier de la Sizeranne, Rhône 2019, mens Premium Economy på ruter til Melbourne, Sydney og Auckland serverer Château de Sales, Pomerol 2014.

    Se juleklassikere ombord 
    Denne jul kan Emirates’ kunder vælge mellem 42 julefilm ombord på deres prisvindende entertainment-system, ice. Blandt de nye film er Candy Cane Lane med Eddie Murphy, EXmas med Leighton Meester og A Christmas Frequency med Denise Richards. Derudover kan man genopleve klassikere som Last Christmas, The Holiday, Elf, The Polar Express og den tidløse Rudolph the Red-Nosed Reindeer fra 1964.

    Der er også 14 jule-tv-shows, herunder Lighting Up Christmas, Royal Carols: Together at Christmas 2023 og Tom and Jerry: Snowman's Land.

    Hvis man vil lytte til lidt julemusik, kan man lytte til 15 julealbums fra kunstnere som Sam Smith, Vince Guaraldi Trio, Frank Sinatra, Elvis Presley, Ella Fitzgerald og mange flere.

    Juleretter i Emirates' lounges
    I Emirates’ First- og Business Class-lounges i Dubai vil der i hele december måned blive serveret favoritter som traditionel stegt kalkun med sauce og tranebær, glaserede kastanjer, rodfrugter, rosenkål og nye kartofler blandt et bredt udvalg af retter. Retterne komplementeres af Moët & Chandon Grand Vintage 2013 og 2015, cocktailen Tranquil Tundra og mocktailen Cozy Hearth fra Dilmah, Jingle Mule-cocktailen fra Evian samt Holiday Spiced Sour fra Perrier. 

    I First Class-lounges er der klassiske vinterdesserter som traditionel stollen julebrød, lækre mince pies med vaniljesauce, rød ribs-cheesecake, kanelprofiteroles og krydret chokolade-gingerkage.

    I Business Class-lounges serveres julemiddagen sammen med fristende desserter som kirsebær-pistacie-tærte, julekage og lime-macarons med pebermynte-ganache. For lidt ekstra glamour kan gæster nyde Moët Ice Impérial Brut og Moët Ice Impérial Rosé. Besøgende kan også varme sig med gingerbread latte eller varm kakao fra Costa Coffee.

    Rundt om i verden vil Emirates Lounges være fyldt med lækre retter – fra hummerbisque og stegt oksefilet i San Francisco og LA til grillet norsk laks med cremet citrusvelouté i Cape Town, stegt and med rødkål og karamelliserede æblebåde i Hamborg, til ballotine af perlehøne fyldt med dadler og skovfrugtsauce i Paris.

    null

    Om Emirates
    Emirates flyver alle ugens dage mellem Københavns Lufthavn og Emirates' hub i Dubai, UAE. Ruten betjenes pt. med en Boeing 777-300ER, men fra 1. januar 2025 vender Emirates' ikoniske A380'er tilbage til ruten efter næsten fem års fravær.

    Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets, Boeing 777 og Airbus A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder i hele luftfartsselskabets flåde. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.

    Emirates har forpligtet sig til at arbejde miljøansvarligt med fokus på tre områder: 
    At reducere emissioner, forbruge ansvarligt og beskytte vilde dyr og deres levesteder.

    null

    Nøgleord

    Kontakter

    Følg pressemeddelelser fra Emirates

    Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

    Flere pressemeddelelser fra Emirates

    Emirates holder Veganuary hele året24.1.2025 10:35:56 CET | Pressemeddelelse

    Antallet af veganske flyrejsende stiger globalt, og desuden vælger mange ikke-veganere i stigende grad veganske retter Emirates’ udvalg af veganske retter tæller nu mere end 300 opskrifter, som serveres på fly til over 140 destinationer verden over Emirates serverer over 400.000 veganske måltider hvert år fordelt på alle luftfartsselskabets rejseklasser Emirates tilbyder også veganske måltider skræddersyet til børn Dubai, Veganuary, 2025: Fristende veganske retter har høj prioritet hos Emirates – ikke kun fordi antallet af flyrejsende, der ønsker veganske måltider fortsat stiger globalt, men også fordi mange ikke-veganere vælger veganske retter under flyrejser som et lettere alternativ. Emirates udvider løbende sit udvalg af veganske retter ved at udvikle nye opskrifter med innovative ingredienser – senest en erstatning for kogt æg lavet udelukkende af bælgfrugter, der både er velsmagende og næringsrig. Derudover tilføjes usvalgte veganske måltider skræddersyet til børn samt nye retter

    Emirates SkyCargo indsætter fragtfly til og fra København2.1.2025 09:11:18 CET | Pressemeddelelse

    København, Danmark, 2. januar 2025 – For at imødekomme den stigende efterspørgsel på luftfragt til og fra Danmark har Emirates SkyCargo, fragtdivisionen af verdens største internationale luftfartsselskab, nu valgt at indsætte et dedikeret ugentligt fragtfly fra Københavns Lufthavn. Den nye rute udvider netværket af destinationer, der betjenes af Emirates’ fragtfly, til 38. Tidligere har København modtaget og afsendt fragt via lastkapaciteten i de daglige passagerfly, men fremover vil det ugentlige Boeing 777-fragtfly øge den tilgængelige kapacitet for Emirates’ fragtkunder. Flyet har en fragtkapacitet på 85 tons, hvilket giver en betragtelig stigning i den volumen, der kan håndteres fra København og nabolande som Norge og Sverige. Betydelig vækst i fragt ud af København Emirates SkyCargo har oplevet betydelig vækst på over 20 % i fragtvolumen fra Danmark i det seneste regnskabsår, primært drevet af farmaceutiske produkter. Med en fremtrædende life science-industri og effektiv kølekædei

    Emirates præsenterer første Airbus A350'er27.11.2024 14:29:29 CET | Pressemeddelelse

    Emirates fejrer en milepæl når den nye Emirates Airbus A350 præsenteres i Dubai i dag Luftfartsselskabet viser samtidig nyt interiør, banebrydende teknologier og innovationer ombord Med tilføjelsen af 65 nye A350'ere forbereder Emirates sig på vækst i en tid med stærk rejseefterspørgsel Dubai, UAE, 27. november 2024: Emirates har i dag præsenteret sin allerførste Airbus A350-900 ved en event i Dubai. Begivenheden med Sir Tim Clark, præsident for Emirates Airline, og Hans Excellence Abdulla Bin Touq Al Marri, De Forenede Arabiske Emiraters økonomiminister, i spidsen for samarbejdspartnere inden for luftfart, embedsmænd, medier samt flyentusiaster. Gæsterne fik mulighed for at opleve flyets interiør, der er udstyret med den nyeste teknologi og nye innovative produkter. Konfigureret med tre kabineklasser Emirates’ A350 har tre rummelige kabineklasser med plads til i alt 312 passagerer. Der er 32 næste-generations Business Class-lie-flat-sæder, 21 Premium Economy-sæder og 259 Economy Class

    I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

    Besøg vores nyhedsrum
    World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye