Ny afgørelse fra Landsskatteretten: Kørselsfradrag kan begrænses ved valg af længere rute
20.12.2024 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Landsskatteretten har med en nylig afgørelse skærpet fokus på, hvilken rute der kan danne grundlag for kørselsfradrag. I sagen blev en længere rute via Storebæltsbroen ikke godkendt, da en kortere og mere økonomisk rute via Odden-Aarhus/Ebeltoft vurderedes som "den normale transportvej".

I en nylig afgørelse fra Landsskatteretten godkendte man ikke befordring, som en person foretog fra bopælen i Jylland over Storebæltsbroen til sit arbejde i København. Landsskatteretten godkendte kun en rute via Odden-Aarhus/Ebeltoft. Forskellen mellem den ”lange rute” og den ”korte rute” var ca. 340 km. Normalt kan man få fradrag for den strækning, man faktisk kører, og den hurtigste, som ikke nødvendigvis behøver at være den korteste vej. Det fremgår fx på Skat.dk’s hjemmeside:
"Du skal bruge din reelle kørselsafstand mellem din officielle adresse (folkeregisteradresse) og din arbejdsplads. Det behøver ikke være den korteste rute. [...] Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, er der skærpede krav om dokumentation eller sandsynliggørelse.”
Med den nye afgørelse understreger Landsskatteretten, at skattevæsenet kan tilsidesætte borgerens valg af rute, hvis den anses for "usædvanlig lang". Det er en vigtig påmindelse om, at det ikke alene er den faktiske afstand, men også økonomi og tidsforbrug, der spiller en rolle for godkendelsen af fradraget.
“Uden at gå nærmere ind i en vurdering af, hvor ”grænsen” for, hvornår en transportvej anses for at være ”usædvanlig lang”, går, og dermed risikoen for, at det foretagne befordringsfradrag bliver ændret, er det givet, at hvis transportvejen er rimelig set ud fra anvendt tidsforbrug og økonomi, så skal befordringsfradraget gives for den faktiske befordring – også med fradrag for anvendelse af færge eller flytransport,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
I afgørelsen lagde man vægt på, at den normale transportvej i bil var via Odden-Aarhus/Ebeltoft, og at brændstofforbruget med broforbindelsen var betydeligt dyrere grundet den længere rute.
Er der mere end 12 kilometer til arbejdet (samlet over 24 km til og fra arbejde), kan man få et kørselsfradrag. I 2024 og 2025 er fradraget på 2,23 kr. pr. km for kørsel mellem 25 og 120 km og 1,12 kr. pr. km for kørsel over 120 km. Der gælder særlige regler, hvis man bor i en "yderkommune".
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Familien Due Jensen modtager Årets Hæderspris 202612.11.2026 19:46:42 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2026 går til familien Due Jensen, der grundlagde og fortsat står bag den familie- og fondsejede virksomhed Grundfos. Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale marked for vandteknologi og pumpeløsninger. Hædersprisen uddeles af PwC sammen med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Det er 10. gang, at Hædersprisen uddeles.
Langsigtet vækst og strategiske investeringer: Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri vinder Årets Temapris 202612.11.2026 19:42:44 CET | Pressemeddelelse
Ejerleder Anders Moestrup Rasmussen fra AKJ Industri ApS fik tildelt Temaprisen ved landskåringen af Årets Ejerleder 2026. Temaprisen uddeles til en ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema 'ejerledernes investeringskraft'. Anders modtog prisen for sin evne til at realisere værdifulde investeringer og sikre virksomheden større økonomisk robusthed.
Stærk vision og tillidsbaseret ledelse sikrer Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh prisen som Årets Ejerleder 202612.11.2026 19:41:30 CET | Pressemeddelelse
Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2026 ved landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har på under to årtier skabt en dansk modevirksomhed med internationale aktiviteter gennem et vedvarende fokus på kreativitet, kvalitet og løbende produktudvikling.
Nyt fradrag skal kompensere for moms på motion og musikundervisning12.11.2026 11:53:43 CET | Pressemeddelelse
Det er besluttet at indføre et nyt fradrag for udgifter til motion og undervisning i sang og musik. Fradraget er indført for at kompensere for, at denne type ydelser siden årsskiftet har været pålagt moms. Fradraget dækker dog ikke hele den ekstra momsudgift, lyder det fra PwC's skatteekspert.
Nye fradrag giver seniorer skattebesparelser12.11.2026 11:46:06 CET | Pressemeddelelse
Det er besluttet at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer og forlænge fradragsperioden. De nye skatteregler gælder allerede for 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum