Ny genbrugsstation forener bæredygtighed og kulturarv
18.12.2024 10:30:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag 17. december slog Gladsaxe portene op til kommunens nye genbrugsstation, som blandt andet er bygget af genbrugsmaterialer og placeret ved en historisk gravhøj.

Over 300.000 borgere besøger hvert år genbrugsstationen i Gladsaxe. De seneste par år har de dog måttet tage til Herlev og Gentofte, mens kommunens nye genbrugsstation blev bygget. Tirsdag 17. december var ventetiden forbi, og Gladsaxe kunne åbne dørene til en helt ny og unik genbrugsstation. For ikke mange andre genbrugsstationer i landet har en gravhøj placeret i midten, og ikke mange har beklædt facaden på hovedbygningen med teglsten fra en nedlagt skole.
Grøn inspiration
Mange borgere deltog i indvielsen og fik mulighed for at opleve genbrugsstationen uden biler og affald. Kommunens affaldsmedarbejdere var til stede for at svare på spørgsmål om de nye faciliteter, sorteringsmulighederne og arkitekturen. Borgmester Trine Græse bød velkommen og understregede, at genbrugsstationen er et af de mest besøgte steder i kommunen, og hvilke grønne muligheder det indebærer.
- Her mødes naboer, gamle klassekammerater, venner, forældre til børnenes venner og andet godtfolk. Dette skaber et livligt og hyggeligt miljø på genbrugsstationen. Derfor har vi også et særligt ansvar for, at vores genbrugsstation – både aktivt og passivt – kan inspirere kommunens borgere til den grønne omstilling. For genanvendelse og genbrug er aktiviteter, hvor man som borger har konkret indvirkning på miljøet, og hvor der igennem de sidste 30 år er sket en enorm udvikling, sagde Trine Græse blandt andet i sin tale.
Cirkulær tankegang
Den nye genbrugsstation er blandt andet opført med genbrugsmaterialer fra tidligere bygninger i Gladsaxe Kommune, hvilket mindsker affald og CO2-aftryk, og den cirkulære tankegang præger også stationens drift. Et godt eksempel er en rød container, som tidligere blev brugt til Lego-udstillinger. Nu er den omdannet til en del af genbruget, hvor borgerne kan tage de ting, de har brug for. Ønsker man derimod at aflevere noget, sker det i genbrugshallen, hvor foreningen Genbrugslopperne videresælger det på månedlige loppemarkeder i kulturhuset Telefonfabrikken.
Historiske rammer
Byggeriet tager hensyn til den historiske gravhøj Sneglehøj og dermed Gladsaxes kulturarv. Genbrugsstationen er anlagt omkring højen for at sikre dens fredning og give brugerne mulighed for at opleve gravhøjen. Der skal være en beskyttelseslinje på 100 meter omkring gravhøje, og det har været en spændende udfordring at integrere genbrugsstationen. Designet understøtter både grøn udvikling og områdets lange historie.
Topmoderne affaldshåndtering
Den nye genbrugsstation er designet med fokus på både høj sikkerhed og brugervenlighed. Trafikken er opdelt, så lastbilerne, der henter containerne, kører i en køregrav, mens borgerne afleverer affaldet fra et højere niveau. Det gør det både nemt og sikkert at smide affald direkte i containerne. Desuden er genbrugsstationen ved at få indrettet et undervisningslokale og en tagterrasse, hvor skolebørn og andre kan lære om affaldssortering og bæredygtighed.
Du kan læse mere om genbrugsstationen på gladsaxe.dk/genbrugsstation
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
Ny Gladsaxeborgmester vil investere markant i folkeskolen19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) lægger i sit første budgetudspil som borgmester i Gladsaxe op til en markant investering i kommunens folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum