Massiv interesse for vinteroptag på maskinmesteruddannelse
Med over 150 kvalificerede ansøgere til vinteroptag med studiestart februar 2025 understreger Teknika endnu engang, hvor efterspurgt uddannelsen til maskinmester er. Det gælder både studiepladserne i Lyngby og i Kalundborg
Det gode ansøgertal glæder rektor på Teknika, Ulrik Bak Nielsen, som udtaler:
"Hvert semester følger vi spændt med i, om den stigende interesse for maskinmesteruddannelsen fortsætter. Det flotte ansøgertal for første semester 2025 bekræfter interessen for maskinmesteruddannelsen, grøn omstilling og lederskab."
Som maskinmester på Teknika får du en teknisk lederuddannelse, der forbereder dig på en fremtid med gode karrieremuligheder både nationalt og internationalt. Uddannelsen åbner dørene til et arbejdsliv med ledelse, fokus på grøn omstilling og muligheder inden for områder som søfart, offshore, forsyning, byggeri, anlæg, service og rådgivning.
Studerende vil både Lyngby og Kalundborg
Vinteroptaget fordeler sig på 112 ansøgere til 1. semester (M1) og 42 ansøgere til 4. semester (M4), hvoraf 7 har søgt til Kalundborg. Ulrik Bak Nielsen glæder sig særligt over interessen for Kalundborg:
"Det betyder, at vi i Kalundborg kan byde velkommen til et hold mere på 15-20 maskinmesterstuderende. Samlet set runder vi dermed 40 studerende i Kalundborg. Det er rigtig godt for studiemiljøet og lover godt for fremtidens maskinmesteruddannelse i Kalundborg."
Efteroptag og flere uddannelsessteder
Udover Lyngby og Kalundborg tilbyder Teknika maskinmesteruddannelsen i Holbæk, Næstved og Grønland. I Lyngby kan hele uddannelsen gennemføres fra 1. til 9. semester. I Grønland kan man tage 1. til 3. semester, hvorefter resten af uddannelsen foregår i Kalundborg eller Lyngby. I Holbæk og Næstved tilbydes uddannelsen fra 1. til 3. semester via Værkstedsskoleforløbet, som sikrer en plads på 4.-9. semester i Kalundborg.
Hvis du gerne vil begynde på maskinmesteruddannelsen til februar 2025, men ikke nåede at søge ind, kan du holde øje med efteroptaget, som åbnes, hvis der opstår ledige pladser til studiestart.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten EskildsenVicerektor og ansvarlig for kommunikation og presse
Tlf:+45 2542 5690kies@teknika.dkBilleder
Om Teknika:
1. november 2024 skiftede Maskinmesterskolen København navn til Teknika – vi uddanner selvfølgelig stadig maskinmestre i verdensklasse. Grøn omstilling, bæredygtig tankegang og driftsikker ledelse er uundgåelige aspekter af alle brancher. Derfor efterspørger industrien i høj grad medarbejdere med en professionsbachelor som maskinmester. Denne mellemlange videregående uddannelse gør dig klar til arbejde i og lede den grønne omstilling og i en alsidig hverdag. Maskinmesterfaget er mange ting: dynamisk, innovativt, krævende, givende, teknologisk, praktisk, avanceret, håndgribeligt, digitalt, analogt, højtflyvende, jordbunden, kreativt og alsidigt. Du vælger selv - hvilken maskinmester vil du være?
Se mere på www.teknika.dk.
Følg pressemeddelelser fra Teknika - Copenhagen College of Technology Management and Marine Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.