Patienter får revolutionerende sygehusbehandling derhjemme

I løbet af de seneste ti år har fæcestransplantation revolutioneret behandlingen af tarminfektioner med bakterien Clostridioides difficile. Overførsel naturlige tarmbakterier fra en rask persons tarm har vist sig effektiv til at forebygge, at infektionen kommer igen. Ifølge flere studier bliver ni ud af ti patienter med clostridiuminfektion symptomfri efter fækal mikrobiota transplantation (FMT) med afføring fra en rask donor.

Til at starte med blev afføring fra raske donorer blendet med en stavblender og filtreret, så det via endetarmen kunne føres ind i tyktarmen gennem et rør i en lang bøjelig kikkert. Derfor blev behandlingen i starten kun udført nogle få gange om året som livreddende behandling til patienter, som flere gange uden held var forsøgt behandlet for tarminfektionen med antibiotika.

Men på Aarhus Universitetshospital har Center for Fækal Mikrobiota Transplantation, CEFTA, ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme i samarbejde med Blodbank og Immunologi udviklet og professionaliseret procedurerne, så FMT nu er en behandling, der indtages som kapsler - og skylles ned med æblejuice. I dag behandles 30-40 patienter i Region Midtjylland og Nordjylland om måneden med kapsler med fæces fra CEFTA.  

Patienterne undgår transport og sygeliggørelse

Kapslerne indeholder biologisk materiale. De skal derfor opbevares i en fryser ved minus 80 grader, og de kan kun opbevares ved stuetemperatur i 4 timer, inden de skal være indtaget. Det har dog vist sig, at kapslerne kan opbevares ved almindelig frysertemperatur (ca. minus 20 grader) i en måned.

- Flere patienter har spurgt, om det virkelig er nødvendigt at tage fri fra arbejde og køre ind på hospitalet for at få behandlingen. Derfor har vi nu behandlet de første patienter hjemme, og tilbagemeldingerne er virkelig positive. Det frigør plads på hospitalet, og på sigt håber vi, det kan give os kapacitet til at behandle flere patienter med FMT, siger læge og ph.d.-studerende Sara Ellegaard Paaske på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.

Patienterne skal have 2-3 behandlinger med 3-4 dages mellemrum, og patienterne kommer stadig ind på hospitalet for at få den første behandling, men hvis personalet vurderer, at patienten uden problemer vil kunne tage den næste behandling hjemme, får patienten en køleboks med kapsler med hjem til fryseren.

- Når man skal på hospitalet, tager det tid, og man bliver sygeliggjort. Derfor er de fleste glade for at kunne undgå hospitalet, og derhjemme føler de sig mindre syge. Vi ringer til dem, og de kan ringe til os, hvis der er noget de er i tvivl om, på dagen. Fra andre patientgrupper har vi god erfaring med, at de tager f.eks. biologisk medicin derhjemme, siger sygeplejerske Charlotte Braarup Olsen i Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.

Behandling af svækkede ældre i eget hjem

Syge og svækkede ældre har en særlig risiko for at få clostridiuminfektion og for at blive alvorligt syge og dø af sygdommen. Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital udreder og behandler svækkede ældre i eget hjem, men hidtil har behandling med FMT været en hospitalsbehandling, som mange af disse patienter har været afskåret fra, fordi de er for svækkede til hospitalsbesøget.

Nu har et forsøg, som forskere på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital har stået i spidsen for, imidlertid vist, at FMT-behandling af ældre svækkede patienter kan gennemføres sikkert, hvis behandlingen foregår som en del af en tidlig helhedsvurdering, handleplan og opfølgning hos patienten i hjemmet eller på plejehjemmet.

- Disse patienter har kunnet få antibiotikabehandling mod clostridiuminfektionen, men med stor risiko for, at infektionen kom igen. Ved at behandle med FMT nedsættes risikoen for tilbagefald, siger overlæge Marianne Ørum, Ældresygdomme.

Resultaterne fra forsøget er offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet Healthy Longevity, og hovedkonklusionen er, at den tidlige helhedsvurdering og FMT-behandling i eget hjem reducerer antallet af tilbagefald og hospitalsindlæggelser og forbedrer den samlede behandling af ældre svækkede patienter med tarminfektion. Færre døde af tarminfektionen, og selv om den samlede dødelighed ikke var signifikant lavere, tyder resultaterne på, at helhedsvurderingen og FMT kan bidrage bedre behandlingsresultater, især ved tidlig anvendelse af FMT.

- Det er et godt eksempel på, hvordan vi overfor patienter med den samme lidelse - men med forskellige udfordringer - kan stille forskellige behandlingsmuligheder op, som kan være med til at skabe mere lighed i sundhed. Det har kunnet lade sig gøre takket være et samarbejde mellem Lever-, Mave- og Tarmsygdomme og Ældresygdomme på AUH, siger Marianne Ørum.

FAKTA:

Clostridioides difficile er en hårdfør tarmbakterie, der kan give tarmbetændelse og langvarig diarre med alvorlige sygdomsforløb og høj dødelighed. Sygdommen rammer ofte patienter, som er immunsvækkede af sygdom, og/eller som følge af ubalance i tarmfloraen efter behandling med antibiotika. Alvorlige clostridiuminfektioner behandles af hospitalerne med særlige antibiotika, men denne standardbehandling er ofte utilstrækkelig til at bekæmpe de genstridige bakterier.

Fæcestransplantation – eller rettere: fækal mikrobiota transplantation (FMT) - er en behandlingsform, hvor afføring fra en rask donor overføres til en patient for at behandle sygdom. Forskning har vist, at ca. 90 procent af patienterne med clostridiuminfektion bliver raske efter FMT. Behandling med FMT udføres på større danske hospitaler i hele Danmark og i det meste af Europa.

Center for Fækal Mikrobiota Transplantation ved Aarhus Universitetshospital (CEFTA) blev etableret i 2018 for at indføre FMT som standardbehandling i Danmark mod gentagne clostridiuminfektioner.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Lodtrækningsbaseret kvalitetsudviklingsforsøg

Samarbejdspartnere: Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet; Regionshospitalet Silkeborg; Regionshospitalet Horsens; Regionshospitalet Randers; Regionshospitalet Viborg; Regionshospitalet Gødstrup; Herlev Hospital samt Guys and St. Thomas Hospitals og King’s College i London.

Ekstern finansiering: Helsefonden og Innovationsfonden

Interessekonflikter: Mulige interessekonflikter fremgår af den videnskabelige artikel.