Anima forærer Artpusher-kunsttryk til 1200 Coop-ansatte
Dyreværnsorganisationen Anima overraskede i dag de ansatte på Coops hovedkontor med en helt særlig julegave: 1200 kunsttryk af et værk leveret af Artpusher, som Coop har sagsøgt for hans brug af Irma-pigen. Gaven er det seneste initiativ i Animas julekampagne, der skal få Coop til at droppe turbokyllinger.

Der var nok en del blandt Coops ansatte, der havde svært ved at tro deres egne øjne, da en vaskeægte julemand onsdag morgen kom kørende ind på hovedkontorets parkeringsplads - i en kane. Kanen blev trukket af tobenede rensdyr og var højt læsset med julegaver fra Anima: 1200 plakatrør med kunsttryk af et værk udfærdiget af kunstneren Artpusher på Animas foranledning.
"Vi er rigtig glade for, at selveste julemanden også siger nej til turbokyllinger, og at han kunne finde tid til at deltage i afleveringen af vores julegaver til Coops ansatte. Forhåbentlig spreder det gode julehumør sig nu helt til direktionsgangen”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima og uddyber:
“Det er jo oppe i toppen af Coop, at man stædigt nægter at tage ansvar og sætte en stopper for, at millioner af kyllinger fortsat lider i en syg turbo-produktion”.
Kunstneren Artpusher er mere end glad for at være en del af kampen for at få turbokyllingerne ud af køledisken og siger om sit værk:
“Coop respekterer hverken kunstnere eller kyllinger, men er tilsyneladende principielt fortaler for at begrænse ytringsfriheden og holde dyrevefærden helt i bund. Jeg føler stor solidaritet med Anima, og jeg har derfor glædet mig til at give Coop en julegave sammen med dem”, lyder det fra kunstneren.
Signerer plakater til 100 Coop-kunder i formands nabolag
Dagens aktion er blot den seneste i rækken af juleoverraskelser til Coop. I starten af december pyntede Anima op med juletræer og julelys ved hovedindgangen og uddelte ønskesedler trykt i Politiken til de ansatte. I sidste uge modtog Coops bestyrelsesformand Pernille Skipper mere end 600 julekort fra dyrevenner, der alle ønsker sig det samme: At Coop dropper turbokyllingerne.
Og måske Skipper løber ind i Anima senere i dag. I hvert fald vil dyreværnsorganisationen være at finde i hendes nabolag, hvor den sammen med Artpusher fra kl. 17-18 uddeler 100 signerede eksemplarer til kunder i SuperBrugsen på Nørrebrogade.
Hvad: Live signering af eksklusive juleplakater af Artpusher
Hvornår: I dag kl. 17-18
Hvor: SuperBrugsen, Nørrebrogade 53 B
Baggrund
- Anima arbejder for at få virksomheder til at tilslutte sig den internationale standard for kyllingevelfærd, ECC (European Chicken Commitment), der blandt andet stiller krav om bedre plads og langsommere vækst for kyllingerne.
- Anima har længe ført kampagner målrettet Coop for at få virksomheden til at følge i konkurrenternes fodspor og forpligte sig på konkrete målsætninger for en fuld udfasning af turbokyllinger.
- I sit forsvar mod Animas kritik har Coop offentligt fremhævet sine ambitioner for udfasningen af turbokyllinger op med henvisning til planerne om at udfase en del af kyllingerne ved udgangen af 2025. Men faktum er, at Coops butikker fortsat vil sælge rigtig mange turbokyllinger efter 2025.
- Mens store konkurrenter som eksempelvis Rema 1000 er godt på vej mod en total udfasning af turbokyllinger, afviser Coop at følge trop og har på nuværende tidspunkt ingen endelig deadline.
- Turbokyllinger er avlet til at vokse ekstremt hurtigt på kort tid. I løbet af 35 dage vokser kyllingerne fra 50 gram til 2,2 kilo. Det medfører en lang række alvorlige velfærdsproblemer. Tre ud af fire hurtigtvoksende kyllinger kan ikke gå normalt, og dertil kommer problemer med blandt andet åndedrætsbesvær og organsvigt.
- Regeringen har sammen med et stort flertal i Folketinget aftalt, at staten ikke længere skal indkøbe turbokyllinger, og at Danmark skal arbejde aktivt for et EU-forbud mod produktionen.
- Flere kommuner har forpligtet sig på at stoppe med at indkøbe turbokyllinger blandt andre Aarhus Kommune, Randers Kommune, Roskilde Kommune og så sent som i denne uge Aalborg Kommune.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder






Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Protest mod tyrefægtning foran spansk ambassade4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima kræver, at Spanien fjerner tyrefægtning som en del af landets officielle kulturarv. Næsten 70.000 danskere og over 715.000 spaniere bakker op om kravet.
Ny ekspertrapport: Alvorlig lidelse er uundgåelig på pelsfarme30.7.2025 17:29:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny udtalelse fra EFSA som rådgiver EU om dyrevelfærd slår fast, at der er alvorlige problemer med dyrevelfærden på pelsfarme og ingen mulighed for at ændre på dette i de nuværende bursystemer. Samtidig viser ny måling, at et stort flertal af danskere tager afstand fra at opdrætte dyr for deres pels.
Anima tilbyder Coop-direktør et kursus i ledelse: udfas turbokyllinger nu29.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima skruer op for presset på Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen, i en ny kampagne. Med helsidesannoncer i landsdækkende medier inviteres direktøren på et gratis ”ledelseskursus i dyrevelfærd” – et lynkursus i turbokyllingers virkelighed og i, hvordan en ansvarlig leder tager de rigtige beslutninger og udfaser salget af alle turbokyllinger i Coop.
Helt nye skandaløse optagelser fra dansk minkfarm bør få konsekvenser: Anima vil have SVM-politikere til at sige stop!16.7.2025 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt nye, grufulde billeder fra en genåbnet dansk minkfarm er netop blevet offentliggjort. Det sker få uger efter, at regeringen svor at kæmpe for, at danske minkavlere bliver undtaget EU-forbud. Dyreværnsorganisationen Anima opfordrer nu alle SVM-politikere til at se minkene i øjnene og sige fra over for dyremishandling.
Dyrevenner presser Best Western: Hvor langt er I med at udfase buræg?3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2019 lovede hotelgiganten Best Western at udfase buræg på alle deres hoteller inden udgangen af 2025. Men med kun få måneder tilbage har kæden stadig ikke meldt ud, hvor langt de er nået. Nu kræver dyrevenner, at Best Western holder deres løfte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum