Elever, der skifter til privatskoler, er dygtigere og har færre diagnoser end elever, der skifter til andre folkeskoler

8% af eleverne i folkeskolens 4.-8. klasser siger hvert år farvel til deres klassekammerater for at skifte skole. Nogle fordi deres familie flytter, andre fordi eleven og/eller forældrene er utilfredse med den nuværende skole.  Det svarer til ca. 23.000 elever årligt, og selvom analysen ikke kortlægger årsagerne til skoleskiftet, er det dog tydeligt, at der er markant større mistrivsel (målt ved hjælp af Børne- og Undervisningsministeriets trivselsindikator) blandt disse elever, end blandt folkeskoleelever som helhed.

Analysen viser, at 16% af de elever, der skifter skole, havde lav trivsel i året inden skoleskiftet, Det er dobbelt så mange som blandt folkeskoleelever, der ikke skifter skole. (8%). Der er derimod ikke forskel på andelen af elever med lav trivsel blandt dem, der skifter til en folkeskole og dem, der skifter til en privatskole.

”Det har overrasket os, at mistrivslen er lige stor blandt elever, der skifter til privatskoler og dem, der skifter til andre folkeskoler. Mange privatskoler har særlige pædagogiske linjer, og hvis skoleskiftet skete, fordi familien blot ønskede et andet undervisningstilbud, end folkeskolen kan levere, så ville vi se, at elever, der skifter til privatskoler, havde bedre generel trivsel. Men analysen viser altså, at mistrivsel er en gennemgående faktor inden et skoleskift – uanset hvilken type skole, man skifter til,” siger Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Hver femte går i privatskole
Analysen fra ROCKWOOL Fonden er en del af et større forskningsprojekt, der undersøger hvordan privatskolerne påvirker uddannelseslandskabet i Danmark. I 1980´erne var det blot hver tiende elev, der gik i privatskole. I dag går ca. 20% af alle grundskoleelever i private skoler - noget forældrene typisk betaler mellem 1200 og 2500 kr. om måneden for. Fra at være et nichetilbud med forskellige pædagogiske tilbud og stærke rødder i friskoletraditionen, er privatskoler altså i dag langt mere udbredte.

Analysen her bekræfter tidligere undersøgelser, der viser, at elever på privatskoler i højere grad end folkeskoleelever har forældre med lange eller mellemlange uddannelser. Disse forskelle er til stede ved skolestart, men analysen viser, at billedet er det samme, når man ser på folkeskoleelever, der skifter skole i løbet af skoletiden.

Hver tredje elev, der skifter skole, fortsætter skolegangen i en privatskole, og i familier, hvor forældrene har lange uddannelser, er det hver anden, der søger mod privatskolerne.

”Analysen belyser ikke årsagerne til disse forskelle, men en faktor kan være, at højtuddannede forældre ofte foretager aktive skolevalg som f.eks. at skrive sit barn op til en privatskole i god tid. Men det kan også skyldes en række institutionelle forskelle, der begrænser familier med lavere uddannelse og elever med flere udfordringer i at bruge privatskolerne. F.eks. er der en relativ stor privat brugerbetaling for at have børn i en privatskole, hvilket vil være mere overkommeligt for forældre med lange uddannelser og gode lønninger,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Socialt og fagligt dygtige
De årlige trivselsmålinger i grundskolerne indsamler informationer om elevers selvvurderede trivsel og selvvurderede faglige kompetencer. Oplysninger, som kan kombineres med resultaterne fra de nationale tests og dermed bidrage til at tegne et bredere portræt af de elever, der skifter skole.

Her viser analysen, at elever, der skifter til privatskoler, er mindre tilfredse med deres tidligere folkeskole end elever, der skifter til andre folkeskoler - men generelt fagligt lidt dygtigere og har også bedre sociale færdigheder

” Elever, der skifter skole til privatskoler, har altså en større grad af utilfredshed med folkeskolen, men i store træk klarer de sig faktisk bedre både fagligt og socialt i forhold til elever, der skifter til andre folkeskoler. ” siger Jacob Nielsen Arendt.

Færre diagnoser blandt elever, der skifter til privatskolerSer man på hvor mange af skoleskifterne, der har en psykiatrisk diagnose som angst, depression, spiseforstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser som ADD, ADHD og autisme, så viser analysen, at der blandt elever der skifter til privatskoler, er meget få med psykiatriske diagnoser.

Disse elever skifter i høj grad til andre folkeskoler (skift til offentlige specialskoler er ikke medtaget i undersøgelsen) og det er uanset, om forældrene har korte eller en længere uddannelse.

”I modsætning til folkeskolerne, så kan privatskoler selv vælge, hvilke elever, der kommer ind på skolen. Det betyder, at det er muligt for privatskoler at fravælge børn med faglige og sociale og/eller adfærdsmæssige problemer. Selvom alle elever ifølge loven har ret til støtte, hvis de har særlige udfordringer, kan det også i praksis være vanskeligere for en privatskole at finde finansiering til elever med særlige behov, end det er for en folkeskole i et større kommunalt skolevæsen, så de mere ressourcestærke forældre kan også aktivt vælge en ny folkeskole til, for netop at sikre den bedst mulige støtte til deres barn,” fortæller Jacob Nielsen Arendt.

FAKTA om analysen ”Trivsel og skoleskift”
Analysen dokumenterer væsentlige forskelle på de elever, der skifter til privatskolerne og dem, der skifter til andre folkeskoler:

• For det første bekræfter analysen, at der er sociale forskelle i skiftet til privatskolerne; Elever med højtuddannede forældre skifter langt oftere skole til en privatskole end til en folkeskole.
  
  
• For det andet har elever, der skifter til en privatskole, bedre selvvurderet fagligt niveau, bedre faglige resultater i de nationale test, bedre sociale kompetencer og i mindre en grad psykiatrisk diagnose, end elever, der skifter skole til andre folkeskoler.
  
  
• Og for det tredje er elever, der skifter skole til privatskole, i højere grad utilfredse med deres folkeskole inden skoleskiftet, end elever, der skifter skole til andre folkeskoler.

FAKTA Om analysens data og metode.

• Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for 4.-8.klasse i skoleårene der starter i 2014-2019. 9. klasse medtages ikke, fordi analysen fokuserer på trivsel i året inden et skoleskift.
  
  
• Dataperioden stoppes i 2019, for at undgå sammenblanding med betydningen af COVID-19
  
  
• Skoleskift defineres som skift mellem skoler med forskellige institutionsnumre. Da de nationale trivselsmålinger har meget lav svarprocent på privatskoler, ses alene på skoleskift fra folkeskoler.
  
  
• Skoleskift som følge af skolelukninger, og administrativt tvungne skoleskift, (f.eks. når udskoling og mellemtrin er lokaliseret på forskellige matrikler), regnes heller ikke med.
  
  
• I robusthedsanalysen påvises, at skoleskift som følge af at eleven eller hele familien flytter bopæl, ikke adskiller sig fra andre skoleskift. Dette belyses yderligere i analysens bilag.
  
  
• Trivsel er målt via de nationale trivselsmålinger for elever i 4.-8. klasse i folkeskolen
  
  
• Hovedanalysen er baseret på Børne- og Undervisningsministeriets indikator for lav trivsel (2023). Denne indikator angiver om eleven har angivet bekymrende svar på mindst 3 af følgende 9 udvalgte spørgsmål:
  
  

Er du glad for din skole?
Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?
Føler du dig ensom?
Hvor tit har du ondt i maven?
Er du bange for at blive til grin i skolen?
Er du blevet mobbet i dette skoleår?
Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?
Jeg kan godt lide pauserne i skolen.
De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme