Nytårsmarch: Start det nye år med en lokal gåtur
27.12.2024 09:00:00 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens nytårsmarch er et nemt og enkelt startskud til dig, der gerne vil røre dig mere i det nye år.

Et nyt år er for mange en anledning til at reflektere over vaner og sætte sig nye mål – fx at få rørt sig en smule mere end i det forgangne år. En af de helt enkle og sunde måder at kickstarte et nyt år på er at gå med på Hjerteforeningens populære og traditionsrige nytårsmarch.
Det gør tusindvis af danskere hvert eneste år, når frivillige fra Hjerteforeningens lokalforeninger og GÅ MEDs gå-værter landet over arrangerer gåture i deres lokale områder. Og det er let at forstå, hvorfor så mange bruger nytårsmarchen som springbræt til et nyt år med nye, sunde vaner. Det kræver nærmest ikke noget at komme i gang, og fordelene ved at gå er mange:
- Hvis man går 20 minutter hver dag, hvor man bliver let forpustet, reducerer man risikoen for hjerte-kar-sygdom med 20 procent.
- Gåture styrker hukommelsen og koncentrationen.
- Gåture er fortrinlige for ens humør. De forebygger depression, styrker din mentale trivsel og forbedrer din søvn.
- Gang øger det ”gode” kolesterol og nedsætter det ”farlige”. Jo mere du går, desto bedre.
- Regelmæssig gang beskytter mod udvikling af forhøjet blodtryk.
- En gåtur, efter du har spist, sænker det høje blodsukker.
- Med andre ord: Gåture er fantastiske for hjertesundheden.
Hvert skridt tæller
- Mange mennesker giver deres vaner et ekstra tjek ved starten på et nyt år, og her kan nytårsmarchen være første skridt til at kickstarte et sundere liv. Motion har en række gode effekter på dit helbred: Det sænker blodtrykket, det mindsker din risiko for at dø tidligt, og så har motion også en god effekt på din livskvalitet og dit daglige humør. Og det skønne er jo, at hvert skridt tæller, og at det er en skøn måde at være sammen på. Så tag en nabo, en ven eller familien i hånden og gå med på Hjerteforeningens nytårsgåture, lyder opfordringen fra Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.
Når man går med på nytårsmarchen, går man sammen med andre mennesker fra sit eget lokalområde. Og det gør faktisk også lidt ekstra for ens helbred.
Find en nytårsmarch nær dig
Hjerteforeningens lokalforeninger og GÅ MEDs gå-værter arrangerer nytårsmarcher landet over. Der er planlagt ca. 35 nytårsmarcher, og ca. 3300 gå-deltagere skal med ud at gå omkring årsskiftet. Find en nytårsmarch nær dig på hjemmesiden findgaatur.gaamed.dk. Det er gratis at gå med, og du kan bare møde op. Der er ingen tilmelding.
Om GÅ MED
GÅ MED er en forebyggelsesindsats i Hjerteforeningen, som vil få flere danskere til at gå sammen i gå-fællesskaber, som bliver drevet af frivillige gå-værter. Hjerteforeningen har igangsat GÅ MED, så flest mulige bevæger sig mere – både mennesker med en hjertesygdom og de mange, som vil undgå sygdom. GÅ MED er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens partnerskab KOM MED. Læs mere om indsatsen og se, hvordan du bliver frivillig gå-vært på www.gaamed.dk.
Nøgleord
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Hvis vi ikke lige svarer, så send gerne en mail i stedet. (Nummeret kan ikke modtage sms)
Links
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum