GMT Robotics

Investering i dansk virksomhed baner vejen for innovativ robotteknologi i den globale byggeindustri

Del
  • Teknologisk landvinding i en branche, der ikke har ændret sig i årtier
  • Ressourceforbrug og arbejdsskader reduceres
  • Fokus på at udbrede avanceret og automatiseret robotteknologi

Den danske virksomhed GMT Robotics er på vej på en omfattende vækstrejse som følge af en investering fra NEOM Investment Fund (NIF). De indgår nu i et stærkt samarbejde med en fælles mission om at transformere den globale design- og byggeindustri (AEC) med afsæt i arbejdssikkerhed og automatisering inden for konstruktionsprocessen omkring armeringsstål (rebar/reinforcing steel).

Er byggebranchen produktiv? 
Når man sammenligner produktiviteten i byggebranchen med andre industrier, viser data tydeligt, at konstruktionsfaget halter bagud ift. innovation og brugen af ny teknologi*. Derimod er branchen præget af arbejdskraftintensive metoder, lav grad af digitalisering og fragmenterede processer.

En skjult men uundværlig del af byggeriet er rebar – altså stålarmering – i beton, der understøtter infrastruktur verden over. Rebar er essentielt i al større byggeri – fra broer og bygninger til veje og tunneller. Men processen har et stort ressourceforbrug og er ikke uden risiko; Ifølge OSHA skyldes 61 % af alle skader på byggepladser uheld med armering**.

Derfor arbejder GMT Robotics på at udvikle avanceret automatiseringsteknologi, der kan transformere processer, som benytter rebar i bygningskonstruktioner, på globalt plan.

Strategisk partnerskab giver muligheder
Partnerskabet med NIF giver GMT Robotics mulighed for at sætte nye standarder for sikkerhed, produktivitet og optimeret bæredygtighed – og for at accelerere fra innovativ start-up til global markedsleder.

”Efter at have arbejdet i armeringsindustrien gennem de seneste 30 år er GMT Robotics nu nået til et punkt, hvor brugen af robotteknologi til at automatisere og forbedre armeringsprocessen er ved at blive en realitet. Vi deler NIFs ambitioner om at gentænke processerne i omfattende byggerier, og med investeringen kan vi nu effektivt skalere op og sætte en helt ny industristandard,” fortæller Ulrich Deichmann, CEO i GMT Robotics.

Med den forventede vækst og det ambitiøse mål har GMT Robotics behov for at udvide medarbejderstaben på hovedkontoret i Danmark med stærke eksperter og specialister som fx robotingeniører, automatiseringsteknikere, medarbejdere til driftshåndtering og ledelse på C-niveau. For de rette profiler er det en helt unik mulighed for at spille en rolle i udvikling af løsninger, der vil have markant betydning for byggeindustrien på globalt plan.

Et marked i hurtig vækst
Den globale markedsværdi for bygge-robotteknologi blev anslået til 168,2 mio. USD i 2022 og forventes at nå 774,6 mio. USD i 2032 – en vækst på over 360 % på ti år***.

Potentialet er så stort, fordi fordelene er mange: øget effektivitet, lavere driftsomkostninger, forbedret sikkerhed og mere designfleksibilitet.

”Vi har fulgt den teknologiske udvikling i andre brancher og kunne tidligt se et stort potentiale for at optimere mange af de manuelle arbejdsgange i konstruktionsindustrien. Vi tror fuldt og fast på, at banebrydende teknologi kombineret med vores store ekspertise og fleksibilitet bliver en afgørende faktor for dokumenterbart øget effektivitet, konsistens, arbejdssikkerhed, og øget bæredygtighed i byggeprojekter,” fortæller Thomas Dall-Hansen, Development Director i GMT Robotics.

Mange visioner om automatisering 
GMT Robotics har allerede implementeret systemer til at automatisere en del af de grundlæggende udfordringer, der er forbundet med rebar-behandling og installation; automatisering af fx heavy 2D-meshsvejsning, tæppeforstærkning og store 3D-forstærkningsbure til vægge, fundamenter og kerner.

Den store succes og internationale interesse for de innovative rebar-løsninger har fået GMT Robotics til at kigge på mulighederne for at automatisere endnu flere byggeprocesser. Den videre skalering er rettet mod omfattede projekter, der bl.a. omfatter løsninger til offshore vindmølleparker, atomkraft og større infrastruktur projekter.

* dagensbyggeri.dk/arbejdsmarked/produktiviteten-i-byggeriet-bevaeger-sig-i-sneglefart
** safetyresources.com/safety-blog/national-safety-month-rebar-safety
*** Markedsundersøgelsesrapport fra The Brainy Insights, som citeret i en pressemeddelelse på GlobeNewswire (Cemex Ventures).

Nøgleord

Billeder

Om GMT Robotics

GMT Robotics blev grundlagt i 2020 i København på baggrund af mere end 35 års erfaring inden for rebar-industrien. Virksomheden kombinerer avanceret teknologi med dybdegående ekspertise for at forbedre sikkerhed og produktivitet. Virksomheden leverer løsninger til markeder globalt, herunder Singapore, Australien, Storbritannien og Europa.

Lige nu søger virksomheden robotingeniører, automatiseringsteknikere, driftsledelse og ledere på C-niveau.

Kontakt GMT Robotics på job@gmtrobotics.com, eller læs mere på gmtrobotics.com

Om NEOM Investment Fund (NIF)

NEOM Investment Fund (NIF) er det strategiske investeringsorgan bag den nye saudiarabiske region NEOM (The Line). Fonden arbejder for at fremme innovation i en global skala.

GMT Robotics’ avancerede automatiseringssystemer forventes blandt andet at levere øget effektivitet, sikkerhed og ressourcebesparelser på tværs af NEOMs ambitiøse udviklingsprojekter.

Kontakt NEOM på media@neom.com, eller læs mere på neom.com

Følg pressemeddelelser fra GMT Robotics

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GMT Robotics

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye