Vandprisen stiger lidt i København
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, hæver fra årsskiftet prisen på vand ganske lidt i Københavns Kommune, så 1.000 liter vand koster 1,73 kroner mere. Vandprisen justeres som følge af inflation og udgifter til både byudvikling og klimatilpasning.

København arbejder for at sikre byen mod mere og kraftigere regn. HOFOR er i gang med at anlægge Kalvebod Brygge og Valby skybrudstunneler, der skal fungere som bassin for at reducere overløb til havneområderne. Hvis det regner meget kraftigt, fungerer tunnelerne som hovedvandvej for skybrudsvand og det er muligt at pumpe vandet ud i havnen for at undgå oversvømmelser i byen. Sammen med Københavns Kommune sørger HOFOR også for at indrette byrum til at kunne forqsinke og opsamle regnvand og har senest indviet Lundehusparken, Grønningen i Bispeparken, og Ørne-, Vibe- og Glentevej.
I løbet af året er der også arbejdet med at sørge for drikkevand og kloaksystem i de nye byudviklingsområder Tingbjerg, Fælledbyen, Bådhavnsgade i Sydhavnen og Levantkaj i Nordhavn.
Samtidig oplever HOFOR fortsat stigende priser på materialer og driftsomkostninger, som har betydning for sammensætningen af prisen på vand i Københavns Kommune.
Vandpris under landsgennemsnit
Selv om borgerne i Københavns Kommune får en ganske lille prisstigning på vand, så holder prisen sig fortsat under landsgennemsnittet. Københavnerne skal betale ca. 4 øre for at fylde en drikkedunk på en liter. På landsplan lyder gennemsnittet på ca. 8 øre for samme mængde vand.
“Vi forsøger at holde vandpriserne nogenlunde stabile fra år til år. Det har dog været nødvendigt med en lille prisjustering for at dække vores udgifter og sikre rent drikkevand til borgerne i København hver dag, året rundt. HOFOR skal ikke tjene penge på at levere vand, stigningen afspejler kun de øgede udgifter til vandleverancen og vedligehold af et kloaksystem, der også skal kunne lede vandet væk igen fra borgernes lejligheder og huse”, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR.
Det betyder prisstigningen for dig årligt
Den konkrete prisstigning i København går fra 42,18 kroner til 43,91 kroner for en kubikmeter vand. En kubikmeter svarer til 1.000 liter vand. Det kommer altså til at koste 1,73 kroner mere for hver kubikmeter vand, man bruger. Prisen dækker udgifter til almindelig drift af vand- og spildevandssystemet, kontrol af vandkvaliteten, renovere vandværker og klimasikre byen. Prisen er inkl. skatter og afgifter.
Fakta om vandpris i Københavns Kommune
- Kubikmeterpris i 2024: 42,18
- Kubikmeterpris i 2025: 43,91
- Vandprisen stiger med 1 pct.
- Gennemsnitligt forbrug per døgn for en borger i København er: 99 liter
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder

Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Nu letter trafikken igen13.6.2025 13:16:45 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR kan nu åbne for trafik i begge retninger på Amagerbrogade, så trafikken kan lette i krydset ved Christmas Møllers plads for både biler og cyklister. Gravearbejdet for at sikre varme til byen er dog ikke slut, men bevæger sig længere ned ad Vermlandsgade.
HOFOR får ansvar for endnu en vandudfordring3.6.2025 14:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal har netop bestemt, at kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne får ansvaret for højtstående grundvand. Det betyder helt konkret, at HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, nu får til opgave at finde løsninger, der håndterer det vand fra undergrunden, der kommer faretruende tæt på boliger og ejendomme.
Sæson for skybrud: hvad gør du?1.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets første sommerdag har DMI meldt risiko for kraftig regn og lokale skybrud. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er i fuld gang med at sikre byen til skybrud og fremtidens vildere vejr. Men som privatperson kan man også gøre en stor forskel i kampen mod vandmasserne.
Ny analyse: Vi kan løbe tør for vand26.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tal fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, viser, at hovedstadsområdet kan komme til at mangle drikkevand. Det skyldes blandt andet, at der kommer flere tørre og varme perioder, flere indbyggere, der skal bruge vand og en stigende forurening af grundvandet. Situationen kræver handling nu, hvis der skal være nok drikkevand til alle.
Byudvikling: Start planlægning og koordinering langt tidligere, end I regner med20.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med viljestærkt samarbejde er det lykkes at forvandle et gammelt industriområde til lækkert boligområde. Brøndby Kommune og forsyningsselskabet HOFOR deler ud af deres erfaringer og læringer efter godt to års komplekst arbejde i bydelen Kirkebjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum