Danmarks biobaserede produktion skal op i gear
Nyt omfattende initiativ på DTU skal accelerere udviklingen af biosolutions, der kan styrke Danmarks position inden for biobaseret økonomi. Novo Nordisk Fonden støtter tiltaget med 1 mia. kr.
Vores dagligdag er fuld af produkter og processer, der er baseret på fossile materialer eller skabt ved hjælp af fossile energikilder som olie og gas. Hvis vi for alvor skal rykke noget i den grønne omstilling, skal vi derfor blive langt bedre til at udnytte den kraft, der ligger i bioproduktion – biologisk baserede produktionsløsninger, som kan træde i stedet for fossile energikilder og materialer. Det, der også kendes som biosolutions.
Det er netop opgaven for et nyt initiativ på Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition (BRIGHT). Det nye tiltag skal skabe viden og løsninger, der kan transformeres til effektiv bioproduktion, der giver et markant bidrag til den grønne omstilling af samfundet.
"BRIGHT skal være samlingssted for akademiske såvel som industrielle samarbejdspartnere, der i fællesskab arbejder for at udnytte bioproduktionens potentiale. Det skal hjælpe os med at udvikle skalerbare løsninger, der kan give en markant reduktion i vores udledning af drivhusgasser og udbygge Danmarks position inden for biobaserede erhvervsmuligheder,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden, der støtter det nye tiltag med en bevilling på op til 1,05 mia. kr. over de næste syv år.
Bioproduktionens kraft skal udnyttes bedre
BRIGHT vil fokusere på tre hovedområder:
- Bæredygtige materialer
- Mikrobielle fødevarer
- Mikroorganismer til klimaneutralt landbrug
Målet er at udvikle og opskalere innovative biosolutions inden for hvert af disse områder, så de i sidste ende kan ende som bæredygtige og konkurrencedygtige alternativer til fossilbaserede produkter og processer, der kan yde markante bidrag til at mindske udledningen af drivhusgasser på verdensplan.
Hos BRIGHT vil forskere på tværs af DTU arbejde sammen med forskningskolleger fra andre universiteter i ind- og udland og med industrien. En særlig egenskab ved BRIGHT bliver introduktionen af en såkaldt mission enabler, der har til formål at accelerere lovende projekter og teste deres skalerbarhed. Det skal ske ved at integrere forskellige typer af teknologier og infrastruktur inden for bl.a. data science, informatik, cellefabrikker og fermentering.
DTU er førende inden for bioteknologisk forskning i Danmark og øger støt sin position internationalt. Derfor er DTU oplagt som knudepunkt for den videreudvikling og opskalering af bioproduktionen i Danmark, som BRIGHT kan blive.
”BRIGHT vil yderligere styrke DTU’s position inden for fundamental bioteknologi og give mulighed for endnu bedre samarbejde mellem stærke kompetencer på tværs af universitetet og med eksterne samarbejdspartnere, særligt virksomhederne. Vi får samtidig et endnu bedre fundament for at uddanne de højtspecialiserede ingeniører, der er nødvendige for at kunne drive bioøkonomien fremadrettet,” siger Anders Bjarklev, rektor for DTU.
Skal arbejde målrettet med at udvikle skalerbare løsninger
DTU er i dag vært for Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, der bl.a. har bidraget globalt med teknologier til udvikling af mikrobielle cellefabrikker – en vigtig del af biobaseret produktion. BRIGHT vil bygge videre på disse kompetencer suppleret med andre af DTU’s styrkepositioner. I takt med indfasningen af bevillingen til BRIGHT vil aktiviteterne i Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability overgå til BRIGHT eller blive udfaset.
”Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability har udmærket sig på mange parametre og har været med til at konsolidere DTU som førende inden for bioteknologisk forskning og innovation. Jeg vil især rose innovationskulturen og centrets enestående evne til at generere spinout-virksomheder. Med bevillingen til BRIGHT ønsker Novo Nordisk Fonden i samarbejde med DTU at arbejde endnu mere målrettet på at opdyrke skalerbare løsninger og accelerere kommercialisering af dem i samarbejde med industrien,” forklarer Mads Krogsgaard Thomsen.
BRIGHT starter sine aktiviteter i løbet af 2025.
Nøgleord
Kontakter
Sabina Askholm LarsenSenior Communications PartnerNovo Nordisk Fonden
Tlf:23673226sla@novo.dkOm Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Danmarks AI-supercomputer Gefion er igen rangeret blandt verdens bedste17.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks nye AI-supercomputer Gefion har sikret sig en fremtrædende position som det 7. hurtigste datalagringssystem i verden på den globale IO500 liste.
Epokegørende forskning inden for sendiabetiske komplikationer hædres med Hagedorn Prisen10.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hagedorn Prisen 2025 tildeles professor og overlæge Peter Rossing for fremragende forskning, der har været epokegørende inden for sendiabetiske komplikationer, med særligt fokus på nyresygdom. Hagedorn Prisen på 1,5 mio. kr. uddeles årligt af Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) og Novo Nordisk Fonden.
Danmarks nye AI-supercomputer Gefion rangerer som nummer 21 på verdens TOP500-liste19.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danish Centre for AI Innovation (DCAI) er stolte af at kunne annoncere, at deres AI-supercomputer Gefion officielt er rangeret som nummer 21 blandt verdens mest kraftfulde supercomputere ifølge den seneste TOP500-rangering.
Danmarks første AI-supercomputer er klar til brug23.10.2024 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny supercomputer bygget med NVIDIA DGX SuperPOD vil sætte skub i forskningen og give den akademiske verden og industrien nye muligheder.
Historisk stor fondsdonation til Psykiatrien i Region Nordjylland skal sikre hurtig og målrettet indsats for børn og unge med psykiske problemer9.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 180 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond modtager Psykiatrien i Region Nordjylland den største danske fondsbevilling målrettet børn og unge ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom. Projektet skal finde nye veje til hurtigere diagnostik og bedre behandling til målgruppen, og ambitionen er at udvikle et koncept, der efterfølgende kan udbredes til de øvrige danske regioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum