Nordea-fonden bidrager med millionbeløb til ambitiøst friluftsprojekt i Vestjylland
19.12.2024 06:00:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Projektet 'Nyt Friluftsliv fra Holme Å til Karlsgårde' får fem millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden. Midlerne skal udfolde Karlsgårdeegnens potentiale for friluftsliv ved etablering af alt fra shelterpladser og oplevelsesruter til fugletårne og ophalingspladser for kanoer.

FRILUFTSLIV
Karlsgårde Sø og den genoprettede Holme Å danner rammerne for skøn natur og et stort potentiale for at blive en friluftsdestination fyldt med rekreative tilbud.
Et stort skridt er nu taget for at forløse potentialet med en millionstøtte fra Nordea-fonden. Helt præcist lyder støtten på 5.005.000 kroner til projektet ’Nyt Friluftsliv fra Holme Å til Karlsgårde'.
Støtten kommer blandt andet til at gå til etableringen af rekreative faciliteter som shelterpladser, picnicsteder, fugletårne, ophalingspladser for kanoer og oplevelsesruter.

Et lokalt forankret projekt
Helt fra starten er lokalområdets borgere blevet involveret i projektet. De har gennem en række borgermøder og en frivillig følgegruppe bidraget med idéer og ønsker til alle aktiviteter og faciliteter i projektet.
Støtten fra Nordea-fonden betyder, at realiseringen af ønskerne til friluftslivet ved Karlsgårde Sø og Holme Å kan påbegyndes i 2025. Forventningen er, at det samlede projekt står færdigt i 2029.
I alt bliver otte delprojekter realisereret. De skal tilsammen gøre områdets natur tilgængelig for både lokale og gæster.

Fakta
- Projektets samlede budget er 10 millioner kroner.
- Nordea-fonden støtter projektet 'Nyt Friluftsliv fra Holme Å til Karlsgårde' med 5.005.000 kroner. Varde Kommune giver fem millioner kroner til projektet.
- På www.karlsgaardeegnen.dk er det muligt at finde mere information om nuværende og kommende muligheder i området ved Karlsgårde Sø og Holme Å.
Citat
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Turismen er i vækst og giver en milliardomsætning i vores område. Hvis vi bare kan flytte en del af den omsætning ind i landet, så hele Varde Kommune får gavn af vores mange besøgende, vil det være en kæmpe succes. Derfor glæder det mig, at Nordea-fonden vælger at støtte op om dette projekt, der er et vigtigt skridt på vejen for at styrke indlandsturismen."
"Jeg er også glad for at se det engagement, der har været fra de lokale til at bidrage med idéer for området. En lokal opbakning er afgørende for at få succes med et projekt som dette.”
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum