Hjørring Kommune får ny landsdækkende tilsynsopgave på ældreområdet
20.12.2024 12:30:00 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har fra 1. januar 2025 fået tildelt en central rolle i det nye tværkommunale ældretilsyn, der er en del af den nationale ældrereform.

Ældreministeriet har besluttet, at Hjørring Kommune skal varetage myndighedsopgaven med at etablere og udføre ældretilsynet i plejeenheder i hele Region Nordjylland samt en række kommuner i Region Midtjylland, herunder Silkeborg, Aarhus, Viborg og 12 andre kommuner.
Udover Hjørring kommune er Gentofte og Silkeborg også udpeget til at udføre ældretilsyn. For at sikre uvildighed skal Gentofte Kommune varetage tilsynet med plejeenhederne i Hjørring Kommune.
Det nye ældretilsyn erstatter den tidligere model med statslige og lokale kommunale tilsyn. I stedet introduceres en samlet og målrettet indsats, der lægger vægt på læring, dialog og understøttelse af lokal kvalitet frem for ren kontrol af dokumentation.
Nyt fokus på læring og risikobaseret tilsyn
Ældretilsynets primære mål er at sikre kvaliteten i helhedsplejen på plejehjem og hos hjemmeplejeleverandører. Med udgangspunkt i ældreloven vil indsatsen fokusere på de enheder, hvor der vurderes at være størst risiko eller hvor der er konkrete bekymringer om kvaliteten af plejen.
Tilsynet vil også kunne reagere på bekymringer, der indmeldes via den nyoprettede Ældrelinjen. Ældrelinjen giver ældre, pårørende, medarbejdere og andre mulighed for anonymt at indberette forhold, der kræver opmærksomhed.
Et styrket samarbejde om ældrekvalitet
Den nye struktur er et skridt mod at skabe en mere ensartet og høj kvalitet i ældreplejen på tværs af Danmark. Gennem dialogbaserede tilsyn og et tæt samarbejde med lokale aktører vil det nye ældretilsyn arbejde for at sikre bedre rammer og tryghed for ældre og deres pårørende.
Vi ser det som et stort skulderklap at få tildelt så vigtig en opgave som ældretilsynet er. Vi vil lægge vægt på læring og rådgivning i tilsynsopgaven, og vi glæder os til at få etableret et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med plejehjem og -leverandører på tværs af landet, siger formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Lone Olsen (V).
Fakta:
- Hjørring Kommune får ansvaret for at etablere et ældretilsyn fra den 1. januar 2025. Tilsynet vil være i drift fra den 1. juli 2025
- Ældretilsynet er udgiftsneutralt for de kommuner, der er udpeget til opgaven.
- Tilsynschef Line Hessellund bliver chef for ældretilsynet, som bliver fysisk placeret sammen med Socialtilsyn Nord på det gamle rådhus i Vrå.
Kontakter
Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Lone Olsen (V)
Tlf. 41 93 77 46
Tilsynschef Line Hessellund
Tlf. 41 22 50 51
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
DM i Skills 2026 sluttede med jubel, tårer og medaljer i Hjørring25.4.2026 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et velbesøgt og stemningsfyldt DM i Skills 2026 er nu slut. Omkring 50.000 gæster lagde vejen forbi Hjørring for at opleve Danmarks dygtigste unge faglærte dyste – og for selv at prøve kræfter med erhvervsfagene.
Stormen ramte – DM i Skills står fast8.4.2026 17:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens storm gav reelle skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring og skabte i første omgang usikkerhed om forberedelserne. En stor og koordineret arbejdsindsats mellem arrangører, leverandører og samarbejdspartnere betyder dog, at konsekvenserne nu er håndteret, og DM i Skills afvikles som planlagt fra den 22. til 25. april.
Stormen har sat spor på DM i Skills - skaderne gøres op6.4.2026 15:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Stormen Dave har forårsaget skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring. Det er ærgerligt, men arbejdet er i fuld gang, så vi fortsat kan afholde DM i Skills den 22. til 25. april.
Foreningslivet blev hyldet ved årets store prisuddeling27.3.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften summede Vendelbohus af fællesskab, klapsalver og stolthed, da Hjørring Kommune i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel endnu en gang hyldede de lokale ildsjæle og idrætsudøvere, der hver dag løfter fritids- og foreningslivet i kommunen. Aftenen bød på både rørende øjeblikke, stærke fortællinger og fejring af store præstationer.
Hjørring byder velkommen til VM-kvalifikationsrunde i futsal25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune er stolte af at være værtsby for VM-kvalifikationsrunden i futsal fra den 7. til 11. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum