ARGO klar til konkurrenceudsættelse
ARGOs aktieselskabsdannelse er nu godkendt af bestyrelsen. ARGO er dermed klar til konkurrencen om forbrændingsegnet affald.
Med stærk opbakning fra ejerne og en vellykket bestyrelsesgodkendelse den 10. december 2024 er ARGOs aktieselskabsdannelse nu på plads. ARGO er dermed klar til konkurrenceudsættelsen af den danske affaldsenergisektor, som træder i kraft 1. januar 2025.
- Jeg vil gerne takke vores ejere for den tillid og opbakning, de har vist ARGO gennem samarbejdet med at omdanne ARGO til et aktieselskab. Det giver den nye ARGO Koncern et solidt fundament for at træde ind i den kommende konkurrence om forbrændingsegnet affald, udtaler ARGOs bestyrelsesformand Tomas Breddam.
Konkurrencedygtige løsninger til både borgere og virksomheder
Den nye selskabsstruktur ruster ARGO til fremtidens affalds- og energimarkeder. Den sikrer samtidig selskabet mulighed for udvikling, så ARGO også fremover kan møde de behov og forventninger, som samfundet stiller til affalds- og energisektoren.
- Med vores nye selskabsstruktur står vi bedre rustet til at styrke vores rolle som en central aktør inden for affaldshåndtering og energiudnyttelse. Vores fokus er at skabe konkurrencedygtige og langtidsholdbare løsninger, der gavner både borgere og virksomheder i vores område, supplerer ARGOs direktør, Trine Lindegaard Holmberg.
ARGO arbejder for at, at mest muligt affald genbruges og genanvendes. Det sker gennem Direkte Genbrug og ved at sende mest muligt affald til genanvendelse. Affald som ikke kan genanvendes, omdannes til fjernvarme og el, så der kun deponeres så minimale mængder affald som muligt.
Historisk ændring af affaldssektoren
Aktieselskabsdannelsen sker, fordi et bredt flertal i Folketinget i juni 2020 indgik en politisk aftale, der ændrer en række centrale rammevilkår for affaldssektoren markant de kommende år. Ifølge den opfølgende lovgivning skal affalds- og energiselskaber som ARGO aktieselskabsgøre og konkurrenceudsætte affaldsenergianlæg senest 1. januar 2025. Ændringer, som er blevet kaldt en historisk forandring af affaldssektoren.
Nye selskaber og CVR-numre
Selskabsmodellen for ARGO betyder, at der nu er etableret nye selskaber i ARGO-koncernen, herunder driftsselskaber for ARGOs affaldsenergianlæg og ARGOs genbrugspladser. De nye selskaber og deres CVR-numre ser således ud:
ARGO Koncernservice A/S
Leverer administrations- og driftsydelser
Håndværkervej 70A, 4000 Roskilde
CVR-nummer: 45275906
ARGO Affaldsenergi A/S
Varetager affaldsforbrændingsaktiviteter og produktion af el og varme
Håndværkervej 70B, 4000 Roskilde
CVR-nummer: 45275922
ARGO Genbrug A/S
Varetager opgaver vedrørende drift af genbrugspladser
Håndværkervej 70A, 4000 Roskilde
CVR-nummer: 45276074
ARGO Omlastning A/S
Varetager lovlige kommunale omlastningsaktiviteter inden for affaldsområdet
Håndværkervej 70C, 4000 Roskilde
CVR-nummer: 45276066
Nøgleord
Kontakter
Sabrina Bojsen MøllerKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 21 55 75 31sbm@argo.dkBilleder
Links
Om Argo:
ARGO er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab, som omdanner affald til ressourcer. ARGO er ejet af Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder. På vores kraftvarmeværk i Roskilde producerer vi fjernvarme og elektricitet ved at energiudnytte restaffald. Vi driver også 14 genbrugspladser, tre genbrugsbutikker og et miljøcenter, hvor vi omlaster, sorterer og deponerer affald.
Følg pressemeddelelser fra ARGO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARGO
ARGO klar til konkurrenceudsættelse17.12.2024 08:28:22 CET | Pressemeddelelse
ARGOs aktieselskabsdannelse er nu godkendt af bestyrelsen. ARGO er dermed klar til konkurrencen om forbrændingsegnet affald.
Åbningsfest: Nyt område med gratis genbrug på genbrugspladsen i Bjæverskov2.12.2024 11:43:26 CET | Presseinvitation
Brugte byggematerialer, møbler, køkkenting og legetøj. Med et nyt koncept for gratis genbrug til og fra private forsøger ARGO og Køge kommune nu at mindske mængderne af affald ved at give endnu bedre muligheder for at genbruge mere. Det sker, når konceptet ”Direkte Genbrug” åbner søndag den 8. december 2024 klokken 12:00 på genbrugspladsen i Bjæverskov. Et stort telt midt på pladsen, indrettet med reoler, skiltet i forskellige kategorier. Her kan du give gode ting videre til andre – eller selv finde noget, du står og mangler. Sådan donerer og henter du genbrugsting I det nye område kan både private, virksomheder, organisationer og foreninger donere eller hente genbrugsting. Når du donerer ting, skal du sætte hver ting på rette hylde, så de er synlige og tilgængelige for andre, som gerne vil have fornøjelsen af dem. Når du henter ting, behøver du ikke samtidig donere. Du skal til gengæld downloade appen ”Direkte Genbrug” og registrere dine genbrugsfund her, inden du tager dem med dig. R
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum