Danmarks AI-supercomputer Gefion er igen rangeret blandt verdens bedste
Danmarks nye AI-supercomputer Gefion har sikret sig en fremtrædende position som det 7. hurtigste datalagringssystem i verden på den globale IO500 liste.

Gefion, Danmarks banebrydende AI-supercomputer, har opnået endnu en international anerkendelse.
Denne gang ved at blive rangeret som det 7. hurtigste datalagringssystem i verden. AI supercomputeren indtager samtidig en imponerende 4.-plads i 10-node-benchmarken på IO500-listen, der årligt vurderer verdens hurtigste datalagringssystemer.
Rangeringen understreger Gefions exceptionelle evner til databehandling og positionerer den ikke kun som en enestående AI- og high-performance computerressource, men også som et af verdens mest effektive databehandlingssystemer.
Ud over denne bedrift blev Gefion for nylig rangeret som nr. 21 globalt på TOP500-listen over verdens mest kraftfulde supercomputere, hvilket yderligere cementerer dens status som en banebrydende dansk AI platform. Gefions topplacering skyldes dens unikke evne til at håndtere enorme datamængder ekstremt hurtigt.
IO500-listen måler supercomputernes hastighed i at læse, skrive og flytte data – afgørende faktorer for moderne AI og avancerede simuleringer. Gefions styrke ligger således især i dens fremragende input/output-ydeevne (IO).
Det betyder, at forskere kan træne AI-modeller og gennemføre komplekse simuleringer på rekordtid – opgaver, der før tog uger, kan nu klares på blot dage eller timer.
“Placeringen på IO500-listen viser vores engagement i at levere verdensklasse AI teknologi til forskning og innovation,” siger Nadia Carlsten, CEO for Danish Centre for AI Innovation (DCAI), der står bag Gefion.
”De kraftfulde dataopbevarings- og behandlingskapaciteter i Gefion betyder, at forskere kan køre større, mere indviklede simuleringer og behandle datasæt hurtigere end nogensinde før, ” fortsætter hun.
Stærk IO-ydeevne kan potentielt bidrage direkte til gennembrud inden for områder som klimamodellering, lægemiddelopdagelse og forskning i bæredygtig energi.
”Gefion er et monumentalt fremskridt for AI-forskning og innovation, der leverer den skala og præcision, der er nødvendig for at tackle de mest komplekse udfordringer inden for områder som Page 2/2 sundhedspleje, bæredygtig energi og kvantecomputing,” siger Alex Bouzari, medstifter og CEO for Data Direct Networks (DDN), som leverer datalagring til AI-supercomputeren.
“Ved at kombinere DDN's brancheførende datalagringsplatfom med NVIDIAs banebrydende teknologi fremmer Gefion ikke kun Danmarks førerposition inden for AI, men muliggør også en ny æra af videnskabelige opdagelser og global fremgang. Vi er stolte over at støtte dette verdensklasseinitiativ, der er et skoleeksempel på AI's og HPC's transformative kraft, når det understøttes af den rette infrastruktur,” tilføjer han.
Gefion består af NVIDIA DGX SuperPOD-arkitektur, der indeholder 1.528 NVIDIA H100 Tensor Core GPU'er forbundet med NVIDIA Quantum-2 InfiniBand-netværk. Disse komponenter sikrer ikke kun uovertruffen computerkraft, men også overlegne dataadgangshastigheder, en essentiel faktor for projekter, der er afhængige af hurtige resultater.
AI supercomputerens design er både fremtidssikret og skalerbart, hvilket betyder, at kommende generationer af NVIDIAs teknologier let kan integreres. Dette sikrer, at Danmark kan forblive blandt de førende nationer inden for AI og high-performance computing
Kontakter
Jakob Stein10582989
Tlf:30564940jse@novo.dkOm Gefion
Gefion er Danmarks banebrydende AI-supercomputer, designet specifikt til storskala AI-projekter. Dette kraftfulde system er bygget som en NVIDIA DGX SuperPOD og består af 191 NVIDIA DGX H100-enheder, hvilket i alt giver 1.528 NVIDIA H100 Tensor Core GPU’er, der er forbundet med NVIDIA Quantum-2 InfiniBand-netværk. Gefion udnytter avancerede NVIDIA-softwareplatforme, såsom NVIDIA BioNeMo, der understøtter forskning inden for farmaceutiske og bioteknologiske områder, og NVIDIA CUDA Quantum, der tilbyder værktøjer til simulering og programmering af hybride systemer, der kombinerer CPU'er, GPU'er og kvante-enheder. Denne robuste infrastruktur giver Danmarks forskningsmiljø mulighed for at overvinde tidligere udfordringer relateret til begrænset adgang til computerkraft og fremmer AI-drevet innovation på tværs af forskellige områder. Supercomputeren er placeret hos den globale datacenterudbyder Digital Realty i en speciel facilitet designet til bæredygtighed, drevet af 100% vedvarende energi. Computeren blev leveret og installeret af Eviden, en ledende europæisk aktør inden for high-performance computing (HPC), der besidder omfattende ekspertise inden for HPC-integration og installation.
Om IO500-listen
IO500-listen er en global benchmark for verdens mest avancerede dataagringssystemer, der måler og sammenligner deres ydeevne. Listen gør det muligt at analysere tendenser i teknologisk udvikling og fremhæve de systemer, der sætter nye standarder.
Om DCAI
Sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og NVIDIA, der er førende i verden inden for AI-computing, har Novo Nordisk Fonden etableret Danish Centre for AI Innovation (DCAI). I oktober 2024 lancerede centret Gefion, Danmarks første AI supercomputer Gefion.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Rammerne er klar for Novo Nordisk Fondens støtte til at skabe et grønnere Danmark med Den Grønne Trepart7.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden og regeringen har nu aftalt, hvordan fondens støtte på 10 mia. kr. skal udmøntes til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.
Novo Nordisk Fonden uddelte 10 mia. kr. til gavn for menneskers og planetens sundhed i jubilæumsåret 202430.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2024 fejrede Novo Nordisk Fonden sit 100-års jubilæum og nåede en ny milepæl, da fonden uddelte tæt på 10,1 mia. kr. I alt støttede fonden tæt på 1.800 nye projekter, der har til formål at forbedre menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed.
Stor pris til kræftforsker der excellerer inden for kunstig intelligens23.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor og overlæge Ismail Gögenur hædres med Marie & August Krogh Prisen 2025 for hans innovative tilgang og store bidrag til kræftforskning. Med fokus på skræddersyet patientbehandling og brug af kunstig intelligens har han gjort markante fremskridt inden for klinisk forskning med stor betydning for patienterne.
Campus Kalundborg tager næste skridt for at blive et førende knudepunkt for uddannelse, forskning og innovation inden for biobaseret produktion og biosolutions16.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er bevilget 320 millioner kroner til udvikling af en nyt campus, som skal danne rammen om et tæt samarbejde mellem adskillige uddannelsesinstitutioner og samtidig give de studerende erfaring fra den virkelige verden gennem et tæt samspil med erhvervslivet.
Danmarks biobaserede produktion skal op i gear18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt omfattende initiativ på DTU skal accelerere udviklingen af biosolutions, der kan styrke Danmarks position inden for biobaseret økonomi. Novo Nordisk Fonden støtter tiltaget med 1 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum