Fjernvarmen udbygges i Furesø
Byrådet godkendte den 11. december 2024 etape 2 af udbygningen af fjernvarme i Værløse. Vestforbrændings bestyrelse har samtidig netop besluttet at udbygge fjernvarmenettet i Farum.

Furesø Byråd godkendte den 11. december 2024 Vestforbrændings projektforslag om etape 2 af fjernvarmeudbygningen i Værløse. Det betyder, at der nu kommer fjernvarme til Kirke Værløse, Dalsø Park, og Laanshøj.
”Jeg ser frem til, at arbejdet kommer til at skride planmæssigt frem, så borgerne i Kirke Værløse, Dalsø Park og Laanshøj kan få den fjernvarme, de har ventet på, og så de potentielle tilsluttede borgere kan være med til at opfylde vores klimamål om at være klimaneutrale i 2030,” siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur- og Klimaudvalget i Furesø Kommune.
Den nye plan omfatter ca. 730 ejendomme- Udrulningen starter i 2026 med tilslutning af den sidste fjernvarmekunde i 2030. Vestforbrænding vil komme med en mere detaljeret tidsplan senere.
Mulighed for mere fjernvarme i Farum
Vestforbrændings bestyrelse har samtidig besluttet at igangsætte udrulning i Farum i områder med et politisk godkendt projektforslag. Det drejer sig om plejehjemmet Lillevang og boliger omkring Solvang Skolen. Umiddelbart efter årsskiftet vil Vestforbrænding begynde eftertilslutning af ejendomme, der allerede står på venteliste i de områder af Farum, der har fjernvarme.
Herefter vil man se på de øvrige områder i Farum, der er prioriteret i Furesø Kommunens Varmeplan 2022. Udbygningen i områderne med de ca. 1800 ejendomme vil forventeligt starte i begyndelsen af 2027.
”Det er virkelig godt, at Vestforbrænding nu tager fat i at samle trådene efter Farum Fjernvarme. Borgerne i Farum har været hårdt spændt for, og alle i Farum fortjener, at alt nu sættes ind på at få en hurtig udrulning af mere fjernvarme. Både borgerne og den grønne omstilling har gavn af at flere kan sige farvel til gassen og nyde godt af billig og stabil fjernvarme,” siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand i Natur- og Klima.
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø5.9.2025 14:31:42 CEST | Pressemeddelelse
Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.
Flere midler skal styrke kvaliteten yderligere i Furesøs ældrepleje4.9.2025 10:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til ældreområdet i Furesø Kommune ser ud til at blive 10,5 mio. kr. lavere end forventet i 2025, da effekten af flere plejehjemspladser nu slår igennem. Udvalget for Sundhed og Ældre anbefaler, at pengene bør gå til en række indsatser, der skal videreudvikle kvalitet, kompetencer og kommunikation i Furesøs ældrepleje.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan.
Enigt byråd bag høringssvar om Hillerødmotorvejens udvidelse: Ikke flere biler29.8.2025 13:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Furesø Byråd har i høringssvar til Vejdirektoratet meddelt, at kommunen ikke ønsker flere biler igennem Furesø. Byrådet peger på en helhedsorienteret løsning, som både styrker den kollektive trafik, dæmper støj fra motorvejen og skaber bedre sammenhæng i byen. Planen præsenteres for Folketingets Transportudvalg den 2. september.
Gratis skolemad til mellemtrinnet på Lille Værløse Skole28.8.2025 11:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Lille Værløse Skole er udvalgt i Børne- og Undervisningsministeriets nationale forsøg med skolemad uden forældrebetaling til elever i 4.-6. klasse. Skolen modtager over 7 millioner kroner til ordningen, som løber frem til udgangen af 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum