L&F: Stor interesse for lavbunds- og kvælstofprojekter er et vigtigt skridt i implementeringen af grøn trepart
17.12.2024 12:41:22 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
De danske landmænd har søgt frivillige aftaler i et rekordstort omfang fra puljen med navnet Lavbunds- og kvælstofprojekter. I alt er der ansøgt for 698 mio. kr. viser nye tal fra Ministeriet for Grøn Trepart.

Landbrug & Fødevarer glæder sig over de mange ansøgninger, der er modtaget til lavbundsprojekter og kvælstofindsatser. Der er i alt ansøgt for 698 mio. kr. Det viser nye tal fra Ministeriet for Grøn Trepart. Den store interesse viser et stærkt engagement fra en lang række landmænd.
”Det her er en stærk start på implementeringen af trepartsaftalen. Tallene taler deres tydelige sprog: Landmænd og kommuner vil være med til at gøre en forskel for klimaet og miljøet. Jeg er stolt over den handlekraft, vi ser, og det viser, at vi sammen kan skabe en bæredygtig fremtid med respekt for både landbrugets vilkår og naturen,” siger Anders Panum Jensen, der er direktør for grøn trepart hos Landbrug & Fødevarer.
De mange ansøgninger til tilskudsordningerne betyder, at regeringen nu afsætter yderligere 1,2 mia. kr. til at imødekomme den store interesse. Oprindeligt var der afsat 50 mio. kr. i ordningen.
De nye tal illustrerer, at projekterne nu har bevæget sig fra en forundersøgelsesfase til en realiseringsfase, og det er yderst positivt, siger Anders Panum Jensen:
”Landmændene har taget ansvar og vist en vilje til at tænke i nye løsninger, og kommunernes projektkonsulenter og Naturstyrelsen har leveret et kæmpe arbejde for at få projekterne på plads. Vi er kommet et skridt tættere på realisering af rigtig mange projekter, og man kan kun glæde sig over den fremdrift, der nu bliver helt tydelig."
Med opbakningen fra flere af Folketingets partier til yderligere finansiering af projekterne tegner det til, at endnu flere klima- og kvælstofprojekter kan realiseres.
”Samarbejdet mellem kommuner, lokale aktører og landmænd har allerede vist sit potentiale, og vi vil gøre alt for at fastholde den positive udvikling. Der ligger stadig en stor opgave foran os og de lokale treparter i at realisere trepartsaftalen, hvor det lokale arbejde skal yderligere op i gear. Men det her er et godt og vigtigt skridt på vejen,” siger Anders Panum Jensen.
Landbrug & Fødevarer ser frem til de næste skridt i arbejdet med implementeringen af trepartsaftalen og glæder sig til at fortsætte den positive udvikling sammen med landmænd, kommuner og resten af aftalekredsen.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Europas bedste økologiske landmand bor på Fyn23.9.2026 11:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Hans Erik Jørgensen, Økologiformand i Landbrug & Fødevarer, der sammen med sin kone Kirsten Rasmussen, driver Risbjerg Landbrug, har netop modtaget den europæiske økologipris Best organic farmer.
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud21.9.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.
Danskerne strømmede til Åbent Landbrug21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 87.000 brugte søndagen på at besøge en landbrugsvirksomhed. Hygge og dialog er nøgleordene for det velbesøgte arrangement.
Landbrugets trepartsrepræsentanter samlet i Vejle: De 23 treparter er i 23 forskellige situationer18.9.2026 08:06:28 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets repræsentanter i de 23 treparter har i denne uge været samlet i Brejning ved Vejle til et længe planlagt trepartsdøgn. Mødet understregede med tydelighed, at landbruget leverer på de mål, som er aftalt i treparten, men også at de efterfølgende politiske krav udgør en meget stor udfordring flere steder.
EU lover fuld støtte til »verdens bedste landmænd«, mens Danmark lægger nye begrænsninger på produktionen16.9.2026 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyen kaldte i sin tale om Unionens tilstand Europas landmænd de bedste i verden og lovede dem støtte efter en hård sommer. Samtidig varslede hun bedre risikostyring for et erhverv, der rammes stadig hårdere af ekstremt vejr. I Danmark går udviklingen en anden vej, mener Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum