BørneTelefonen og HØRT gør klar til endnu en travl jul med tunge samtaler med børn og unge
22.12.2024 06:30:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Julen kan være en lang og svær højtid at komme igennem for børn og unge i familier med konflikt, vold og misbrug. Sidste år havde BørneTelefonen og HØRTs frivillige rådgivere knap 1.300 samtaler med børn og unge i juledagene, og forventningen er, at behovet bliver mindst lige så stort i år.

De fleste børn og unge ser frem til en jul med gaver og tid til nærvær og hygge i familien, men for andre giver tanken om jul uro og ondt i maven. Juleferien kan være hård at komme igennem, hvis de voksne derhjemme er i konstant konflikt, drikker meget eller er voldelige.
Det kommer til udtryk i samtalerne på BørneTelefonen og HØRT, der sidste år i dagene 23.-31. december havde 1.297 samtaler med børn og unge. Størstedelen af samtalerne var i kategorien ’forholdet mellem børn og forældre’.
”Julen forstærker tit tunge følelser og tanker hos børn og unge i udsatte positioner. Vi ved, at konflikter, vold og misbrug ofte eskalerer i ferier, og det kan stå i skarp kontrast til den juleferie, som klassekammeraterne glæder sig til. Forholdet til forældrene fylder i den sammenhæng meget, fordi de har ansvaret for stemningen derhjemme. Og en utryg stemning er særligt svær i en ferie, hvor børnene ikke kan søge ly i skole og blandt venner”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Ensom juletid
Foruden emnet ’forholdet mellem børn og forældre’, handlede mere end hver fjerde samtale i juledagene i 2023 på BørneTelefonen og HØRT om emner relateret til psykisk mistrivsel. Det var emner som angst, selvskadende adfærd, selvmordstanker og spiseforstyrrelse. Det er den højeste andel af samtaler om psykisk mistrivsel i juledagene sammenlignede med foregående år.
Flere børn fortalte, at julen kom med forventninger om hygge og samvær, mens andre fortalte om et massivt fokus på mad, som de havde svært ved at leve op til.
”Mange af de børn og unge, som rækker ud til os i julen, føler sig ensomme. Voksne som de normalt kan gå til, fx på skolen, holder fri, og der kan derfor være behov for at tale med en frivillig rådgiver på BørneTelefonen . Det er en stor tillidserklæring, når børn rækker ud efter hjælp, og vi gør os derfor umage med at sikre god bemanding på BørneTelefonen, så børnene kan blive grebet”, siger Rasmus Kjeldahl.
Selvom BørneTelefonen og HØRT er bemandet af frivillige rådgivere hele døgnet i julen, har alle voksne et vigtigt ansvar for at reagere, hvis de er bekymret for et barns trivsel, siger Rasmus Kjeldahl:
”Skoler og daginstitutioner laver i gennemsnit langt størstedelen af underretningerne på børn og unge. I en lang juleferie, hvor de holder fri, er der derfor brug for, at alle andre voksne er særligt opmærksomme på de børn, der lever i udsatte hjem, så børnene ikke går under radaren, men kan få hjælp, hvis de har brug for det”.
Fakta
-
I juledagene 23.-31. december 2023 var der 1.297 samtaler på BørneTelefonen og HØRT. 110 samtaler foregik d. 24. december.
-
Henvendelsesårsagen ’Forholdet mellem barn og forældre’ udgjorde 19 pct. af samtalerne i juledagene i 2023, mens den udgjorde 16 pct. af samtalerne i hele 2023.
-
Henvendelsesårsagen ’selvmordstanker/selvmordsforsøg’ udgjorde 9 pct. af samtalerne i juledagene i 2023. Samtaler om ’Selvskadende adfærd’ fyldte også 9 pct. af samtalerne i juledagene.
-
Siden 2021 er der sket en stigning i andelen af samtaler om psykisk mistrivsel i juledagene - fra 22,4 pct. i 2021 til 28,8 pct. i 2023.
-
Rådgivningstilbuddene BørneTelefonen og HØRT er åben på telefon, chat og sms døgnet rundt, hele året.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børn og unge jagter uopnåelige kropsidealer: ”Udseende er vigtigere end personlighed”18.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn og unge føler sig pressede til at styre mod uopnåelige kropsidealer, og jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop. For flere end halvdelen i 6. og 9. klasse bliver sport og motion en måde at ændre deres vægt eller størrelse. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Vold mod børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver sjældent opdaget1.5.2026 05:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn med etnisk minoritetsbaggrund fylder knapt tre gange så meget i sigtelsessager om vold i familien, som de udgør i den samlede børnebefolkning. Samtidig får kommunerne færre underretninger om børnegruppen. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Landsindsamling resulterer i 16 mio. kr. til BørneTelefonen og HØRT10.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pengene er talt op efter Børns Vilkårs landsindsamling, der blev afviklet søndag den 22. marts. Resultatet lyder på 16 millioner kroner.
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum