10 kommuner får millioner til kamp mod ensomhed og mistrivsel
16.12.2024 13:02:46 CET | Ældreministeriet | Pressemeddelelse
Længere tids ensomhed hos ældre kan medføre hjertekarsygdomme og depression samt øge risikoen for demens, alvorlig sygdom og tidlig død, viser nyere forskning. Nu udloves millioner til projekter, der bekæmper ensomhed og mistrivsel.

Omsorgs- og plejepersonale i 10 kommuner får nu styrket deres kompetencer til at arbejde med ensomhed samt til at skabe fællesskaber og fælles relationer for ældre i ældreplejen. Det er realiteten efter, at Ældreministeriet har givet tilskud til 10 projekter i form af over 15 millioner kroner.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
- Der findes ikke en pille mod ensomhed, og vi kan ikke lovgive mod ensomhed. Hvad vi kan er at skabe fællesskaber og sociale relationer, som bekæmper den. Jeg er meget stolt over, at vi nu giver muligheden for at opkvalificere vores plejepersonale i ældreplejen til at være i endnu bedre stand til at tackle ensomhed og mistrivsel.
De 15 millioner kroner kommer fra ansøgningspuljen til styrkede kompetencer for omsorgs- og plejepersonale i arbejdet med ensomhed og mistrivsel, som har haft til formål at ”forebygge, opspore og afhjælpe ensomhed og mistrivsel for ældre borgere i ældreplejen”.
Ansøgningspuljens midler har været målrettet medarbejdere samt ledere i ældreplejen, som nu kan få kendskab til metoder og redskaber til at bekæmpe ensomhed og mistrivsel. Projekterne har enten fokus på både opsporing, forebyggelse og afhjælpning, eller fokus på en af de tre områder.
Vigtigt for både ældre og kommunens medarbejdere
I Greve Kommune glæder Liselott Blixt, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, sig over tilskuddet:
- Kommunens medarbejdere er ofte de første, der opdager, når ældre borgere kæmper med ensomhed, og pengene fra ministeriet betyder, at de nu får flere muligheder for at forbygge eller hjælpe tidligt. Det er først og fremmest afgørende for de ældre, der er ensomme, men det er faktisk også vigtigt for medarbejdernes arbejdsglæde
Hos ældrechef for Lemvig Kommune, Per Nielsen Elb, er der også glæde at spore over tilskuddet:
- I Lemvig Kommune ser vi frem til at kunne lave en fokuseret indsats for at bekæmpe ensomhed for vores ældre borgere. Projektet giver medarbejdere og ledere i hjemmeplejen, plejecentre og dagcentre mulighed for at opbygge kompetencer til at forebygge, opspore og afhjælpe ensomhed og mistrivsel for borgere i ældreplejen. Vi kommer til at implementere nye metoder og værktøjer til at screene for ensomhed og fremme relationer og fællesskaber b.la. ved at bygge bro til meningsfyldte aktiviteter i samarbejde med civilsamfundet.
Midlerne i ansøgningspuljen stammer fra SSA-reserveaftalen for 2024 til 2027.
Kommunerne, der har haft projekter, der har modtaget støtte, er Frederikssund Kommune, Sønderborg Kommune, Lemvig Kommune, Greve Kommune, Slagelse Kommune, Københavns Kommune, Nyborg Kommune, Silkeborg Kommune, Sorø Kommune og Fredensborg Kommune. Se vedhæftede for en samlet oversigt over de støttede projekter.
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Fremtidens ældreliv på dagsordenen ved uformelt EU-rådsmøde på Cypern13.2.2026 13:59:34 CET | Pressemeddelelse
Flere ældre og mangel på arbejdskraft presser ældreplejen i hele Europa. På et uformelt EU-rådsmøde på Cypern den 12.–13. februar deler ældreminister Henrik Frandsen de danske erfaringer.
Presseinvitation: Ministeroverdragelse i Ældreministeriet3.2.2026 09:30:04 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 3. februar kl. 14 vil der blive afholdt ministeroverdragelse i Ældreministeriet.
Stor interesse for at komme med i ny alliance30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører ønsker at engagere sig i arbejdet for et aldersvenligt samfund. Mere end 60 aktører har nu tilsluttet sig Alliancen for et aldersvenligt Danmark. Ældreministeren opfordrer til, at endnu flere slutter sig til alliancen.
Rejsehold skal understøtte tryghed og forståelse i ældreplejen for LGBT+-personer29.1.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer ny indsats, der skal bidrage til, at ældre LGBT+-personer bliver mødt med forståelse og accept i ældreplejen.
Ni projekter skal hjælpe udsatte ældre28.1.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni kommuner har fået penge til at iværksætte projekter, der skal forbedre livet for udsatte ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum