Julens store rejsedage giver mere aktivitet ved ladestanderne
23.12.2024 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Når danskerne tager på ferie og bevæger sig rundt i landet, bliver der travlt ved de mange offentlige ladestandere rundt omkring i landet, viser erfaringerne fra Norlys.

Juleferien banker for alvor på døren, og i dag er ifølge Vejdirektoratet en af de allertravleste rejsedage med biler fyldt med julegaver og spændt børn, der sætter kursen mod familie og venner rundt om og på tværs af landet.
I år vil en endnu større del af juletrafikken bestå af elbiler, for hvor der sidste år var 187.781 elbiler i Danmark, så ligger tallet på hele 328.764 i år. Altså en stigning på 75 procent*.
Det kan også mærkes ved de mange Norlys-ladestandere rundt om i landet.
- Som landets næststørste ladeoperatør, så mærker vi tydeligt, at antallet af elbiler stiger i disse år, og det er især tydeligt i ferieperioderne, hvor der for alvor er gang i ladestanderne. Der er både flere, der lader, men de lader faktisk også mere per gang. Vi forventer derfor at skulle sende rigtig mange elbilister hjem med god energi i juletiden, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Sidst danskerne drog på ferie i stor stil var i efterårsferien. Her viser data fra Norlys’ ladestandere, at der blev tappet knap en fjerdedel mere strøm på Norlys’ offentlige ladestandere end i perioden op til**.
Flere ladestandere til flere elbilister
Heldigvis for de mange elbilister, så er ladeinfrastrukturen også vokset markant siden sidste jul.
Faktisk er der i dag hele 73 procent flere ladepunkter, viser tal fra MobilityDanmark. En udvikling, som Norlys i høj grad har bidraget til – blandt andet ved at have åbnet sine første lynladeparker i løbet af året.
- Så sent som i sidste uge kunne vi slå dørene op til en ny lynladepark i Ikast, og som en ekstra god julenyhed, så har vi netop introduceret en særlig rabat på 10 procent ved ladning på de offentlige ladestandere, som vi selv driver, for de elbilister, der har en Norlys hjemmelader. Det betyder, at de fx kan lade til en af markedets billigste priser på lynladning til blot 3,14 kr/kWh, siger Ellen Trolle.
*Tallene stammer fra Danmarks Statistiks data over bilbestanden i Danmark i november.
**Udviklingen er fundet ved at sammenligne perioden 27. september t.o.m. 6 oktober op imod efterårsferien fra 11. oktober t.o.m. 20. oktober. Det viser, at ladeaktiviteten steg med 23,4 procent.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Lørdagens modvind giver medvind til elregningen: Lave elpriser hele lørdag24.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første gang i oktober, at elpriserne konsekvent holder sig under 1 kr./kWh et helt døgn.
Solfesten er slut: Middagsstrømmen er blevet markant dyrere23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mange måneder med billige elpriser midt på dagen er efterårsskiftet slået markant igennem. I oktober er den rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget med op mod 92 procent.
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
Nordjylland nærmer sig 1.000 lynladeudtag, når ny Norlys-ladepark åbner i Aalborg Lufthavn15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Norlys’ nye ladepark i Aalborg Lufthavn indvies, runder antallet af offentligt tilgængelige lynladeudtag i Nordjylland 950. I den nye ladepark kan ti elbiler lade samtidig, og åbningen mandag den 19. oktober markeres med opladning til 0 kroner.
Elprisen er blevet mere end 30 procent dyrere på bare et år10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre foregående år, hvilket giver forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer - fx i dag, hvor der endda er negative elpriser midt på dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


