Keepit sikrer yderligere 355 mio. kr. til at accelerere vækst og produktinnovation indenfor datasikkerhed
One Peak og EIFO investerer i den danske databeskyttelsesvirksomhed Keepit, der vil styrke virksomhedens fortsatte globale ekspansion og produktinnovation.

Den uafhængige, cloud-baserede leverandør af databeskyttelse og backup, Keepit, har netop rejst 355 mio. kr. i en finansieringsrunde ledet af eksisterende investor One Peak og EIFO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
EIFO har tidligere ydet lånefinansiering til virksomheden i samarbejde med HSBC Innovation, men træder nu ind i ejerkredsen med en investering på 70 mio. kr.
Finansieringsrunden markerer virksomhedens tredje egenkapitalinvesteringsrunde i løbet af de sidste fire år og bringer de samlede rejste midler op på knapt 640 mio. kr.
Den nye investering understreger Keepits hurtige vækst og cementerer virksomhedens position og potentiale inden for SaaS-databeskyttelse.
Klar til global ekspansion og produktinnovation
Keepits mission om at levere en leverandøruafhængig, dedikeret infrastruktur til SaaS-databeskyttelse har vundet genklang hos en bred vifte af virksomheds- og enterprisekunder, da løsningerne allerede understøtter 5 mio. brugere globalt.
Med denne finansieringsrunde står Keepit klar til at accelerere sin globale ekspansionsstrategi med fokus på nøglemarkeder som USA, Europa og andre højvækstregioner, samtidig med at Keepits netværk af partnere styrkes.
Keepit planlægger også at intensivere sit fokus på produktinnovation ved at udvikle sine avancerede, cloud-native løsninger, der gør det muligt for organisationer effektivt og pålideligt at beskytte deres SaaS-data. Det inkluderer bredere understøttelse af workloads samt yderligere funktioner til datastyring og -intelligens til virksomheder.
"Vores engagement i innovation og løsningen af vores kunders mest presserende udfordringer inden for databeskyttelse driver os fremad," siger Morten Felsvang, Keepits medstifter og CEO, og Frederik Schouboe, medstifter og Chief Vision Officer: "Denne nye finansiering giver os mulighed for at udvide vores rækkevidde og fortsætte med at innovere de mest avancerede SaaS-databeskyttelsesløsninger på markedet. Vi er begejstrede for den stærke støtte fra vores investorer, som forstår vores mission og deler vores vision for fremtiden."
Investorer tror på founderteam og koncept
"Vi er imponerede over Keepits ledelse og deres urokkelige evne til at levere på deres vision. I en tid, hvor behovet for sikker, uafhængig SaaS-databeskyttelse er mere kritisk end nogensinde, skiller Keepit sig ud som leder med sin innovative platform. Vi er glade for fortsat at støtte Keepit-teamet i dette spændende næste kapitel af deres vækstrejse," siger David Klein, medstifter og Managing Partner hos One Peak.
Jacob Bratting Pedersen, Managing Director, Partner og Head of Tech & Special Investment hos EIFO, tilføjer: "Keepits fokus på cloud-baseret databeskyttelse adskiller dem fra mængden. Denne investering handler ikke kun om at skabe økonomisk råderum til virksomhedens ekspansion – men også om at virksomheden kan revolutionere måden, organisationer tænker på datasikkerhed. Vi tror på deres langsigtede vision og ser frem til at bidrage til deres fortsatte succes."
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPressekonsulent
Tlf:22529648joar@eifo.dkBilleder

Om Keepit
Keepit leverer en næste generations SaaS-databeskyttelsesplatform, der er formålsskabt til skyen. Ved at sikre data i en leverandøruafhængig cloud beskytter Keepit kritiske forretningsapplikationer, styrker cyberresiliens og fremtidssikrer databeskyttelsen.
Med hovedkontor i København og datacentre over hele verden stoler over ti tusind virksomheder på Keepit for enkel backup og gendannelse af cloud-data.
Læs mere på www.keepit.com
Om One Peak
Med mere end 14 milliarder kroner under forvaltning, investerer One Peak i teknologivirksomheder i vækstfasen.
One Peak leverer vækstkapital, operationel ekspertise og adgang til sit omfattende netværk for at hjælpe innovative og hurtigt voksende virksomheder med at blive varige, kategoridefinerende ledere.
Læs mere på www.onepeak.tech
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.
Med et samlet engagement på over DKK 150 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere, ligesom vi investerer i startups og fonde.
Vi arbejder for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO finansierer endnu en vindmøllepark i Taiwan28.3.2025 14:20:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO yder en projektfinansieringsgaranti på EUR 150 mio. (DKK 1,119 mia.) til vindmølleparken Fengmiao I i Taiwan. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står via sin flagskibsfond CI V bag projektet, der får en kapacitet på 495 MW. Vestas leverer møllerne.
Danske ventureinvesteringer faldt en smule i 202412.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et mindre fald i investeringsvolumen og antal investeringer i 2024 har flere udenlandske investorer fået øjnene op for danske ventureinvesteringer.
EIFO fordobler overskud og øger samfundseffekten3.3.2025 08:35:08 CET | Pressemeddelelse
I den netop offentliggjorte årsrapport kan EIFO vise et flot resultat, hvor overskuddet er fordoblet, og samfundsbidraget følger med. EIFOs samlede forretningsomfang er øget med 10 mia. kr. det seneste år.
Iværksætteråret 2024: Flere kvindelige founders og ApS’er20.2.2025 14:09:00 CET | Pressemeddelelse
EIFOs opgørelse over nye virksomheder i 2024 viser, at niveauet fra 2023 nogenlunde fastholdes, men flere kvinder er med til at stifte virksomhed og der er kommet flere anpartsselskaber til.
Tidlige iværksættere og deres investorer får nu adgang til bedre finansiering6.2.2025 08:59:58 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke nemt at rejse kapital, når man er tidlig iværksætter. Nyt lempeligere Matchlån fra EIFO skal give iværksættere bedre adgang til tidlig og risikovillig kapital – og sikre flere succesfulde danske vækstvirksomheder i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum