Juleferie i elbil: Eksplosion af lademuligheder på farten
Mulighederne for lynopladning på farten er nærmest eksploderet over hele landet. Drivkraft Danmark, der repræsenterer danske lade-operatører, har nu over 360 åbne lynladestationer gennem det fælles netværk Vi oplader Danmark.

Mange danskere kører snart på tværs af landet for at være sammen med familien i juledagene.
Er du en af de mange, der har skiftet benzinbilen ud med en elbil siden sidste jul, er der gode nyheder. For mulighederne for lynopladning på farten er nærmest eksploderet over hele landet.
“Det seneste år har vi oplevet en meget stor stigning i antallet af åbne lynladere over hele Danmark – ikke bare i byerne. Vi taler om lynladere til folk på farten, der ikke kræver abonnement, og hvor du bare kan betale med dit normale betalingskort,” siger Gent Grinvalds, e-mobilitetsansvarlig hos Drivkraft Danmark. “Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om opladning på farten, hverken til hverdag eller når du er på juleferie.”
Kigger man på Drivkraft Danmarks kort over lynladestationer, kan man se, at det nu ikke kun er nær storbyerne, at lynladerne er placeret. Man kan nu nemt og trygt tage elbilen på de længere ture uden at få ladeangst:
- Der har tidligere været en koncentration af lynladere omkring storbyerne og de største motorveje, men med vores medlemmers udrulning af et lynladenetværk, øger vi tilgængeligheden for alle, så det er nemt og bekvemt at oplade elbilen, uanset hvor i landet man bor, siger Gent Grinvalds.
Vi oplader Danmark har nu over 360 åbne lynladestationer med 1400 lynladepladser, hvor der kan tages en pause på farten:
“Vores medlemmer står bag Vi oplader Danmark med et fælles mål om at forbedre oplevelsen for elbilister, hvad enten de er på arbejde eller ferie. Opladning skal være en behagelig pause, hvor man kan strække benene, benytte toilettet, og nyde en kop varm kakao eller en god sandwich, mens bilen lader op”, tilføjer Gent Grinvalds.
Denne massive udvidelse af ladeinfrastrukturen sikrer, at Danmark er på vej mod en grønnere fremtid, hvor det er både nemt og bekvemt at køre elektrisk – også når man besøger familien i den anden ende af landet.
Vi oplader Danmark
På det interaktive kort på www.vioplader.dk kan du nemt finde lynladestationer over hele landet. Hver lynladestation har mellem 2 og 16 ladepladser, så flere elbiler kan lade på en gang. Du kan på kortet se, hvor mange ladepladser, der er på hver station.
Drivkraft Danmarks medlemmer, der er i fuld gang med at udrulle opladning til de mange nye elbilister over hele landet:
- Allego
- Circle K
- DCC (Shell)
- E.ON Drive
- Looad
- Monta
- OK
- Q8
- Recharge
- Spirii
- Uno-X
- Zapp Mobility
Kontakter
Anette Lykke RasmussenKommunikationschef
Tlf:+ 45 53 57 17 47alr@drivkraftdanmark.dkGent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkBilleder












Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Drivkraft Danmark henter erfaren brancheprofil som ny politisk chef26.6.2025 09:38:35 CEST | Pressemeddelelse
Branche- og arbejdsgiverorganisationen for de danske tankstationer, brændstofleverandører og ladeoperatører styrker sine politiske muskler med ansættelsen af Søren Rosenkilde Clausen som ny politisk chef.
Drivkraft Danmark på Folkemødet: Kan de mindre vognmænd også hoppe med på el-bølgen, og hvordan er det at tage på sommerferie i Europa i en elbil?2.6.2025 11:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark er værter for to debatter torsdag på Folkemødet. Først zoomer vi ind på de fem største barrierer for mindre vognmænd, der overvejer el-lastbiler. Lige herefter gælder det sommer i Europa i elbil. Drivkraft Danmarks medlemmer har nu over 2.000 lynladepladser fra Gedser til Skagen. Men hvad med turen fra Gedser til Gardasøen?
Elektrificering knækker transportens CO2-kurve28.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kurven er knækket. Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser den netop udgivne Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark.
Ladeoperatør ind i bestyrelsen hos Drivkraft Danmark19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark styrker ladeområdet og udvider bestyrelsen med Morten Hersoug, administrerende direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Branchestatistik 2025 er ude nu!8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmarks Branchestatistik 2025 er nu ude med friske statistikker om transport og energi. I år kigger vi især på, hvad der er af muligheder og udfordringer for PtX-produktion, og hvordan det går med e-mobilitet herhjemme og i Skandinavien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum