Spærring på Skærbækvej og lukning af frakørselsrampe ved TSA 61 ved Taulov fra den 8. januar 2025
17.12.2024 07:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov påvirker igen trafikken i området. I starten af det nye år skal trafikanterne vænne sig til ændrede veje, spærringer og nye omkørselsruter.
Den nye Adelvej er bygget, så der er ind-/udkørsel fra Skærbækvej. Rundkørslen ved Dronningens Kvarter er nedlagt og ombygget til et kryds, og dette nye kryds kommer nu delvist i funktion, da trafikanterne via krydset kan køre ad Adelvej.
Den sydlige del af Skærbækvej åbner op for trafik mellem Kolding Landevej og Dronningens Kvarter/Adelvej. Det gælder også den nye dobbeltrettede cykelsti langs med Skærbækvej, så det bliver muligt at cykle på stien fra Kolding Landevej og op til Dronningens Kvarter.
Skærbækvej spærres
Skærbækvej bliver spærret i den kommende anlægsperiode, denne gang fra det nye kryds og op til rundkørslen ved motorvejens to sydlige ramper. Trafikken vil blive ledt via den nye Adelvej og via en midlertidig vejtilslutning mellem Adelvej og rundkørslen. Dermed kan anlægsarbejdet fortsætte på den del af Skærbækvej, der ligger herimellem.
Udkørsel fra Dronningens Kvarter til Skærbækvej er ikke mulig, og al udkørsel fra Dronningens Kvarter skal i stedet ske ved Kolding Landevej. Al trafik til motorvejen herfra vil blive ledt ad Vejle Landevej og Kongens Kvarter.
Indkørsel til Dronningens Kvarter vil fortsat være muligt.
Venstresving ind på midlertidig vej forbudt
Kommer man fra Taulov ad Adelvej og skal mod enten motorvejen eller Fredericia, skal man køre ad Stakkesvang – Børupvej – Europavej. Det vil nemlig ikke være muligt at dreje til venstre og køre via den midlertidige vej ud i rundkørslen på Skærbækvej ved de sydlige ramper, når man kommer fra Taulov ad Adelvej.
Skærbækvej vil være spærret fra den 8. januar til maj 2025.
Omkørselsruterne er skiltet.
Lukning af frakørselsrampe
Den nordøstlige frakørselsrampe ved tilslutningsanlæg 61 vil ligeledes blive lukket fra den 8. januar 2025. Lukningen vil vare til marts 2025. I denne periode anvises trafikken til frakørsel 60b.
Vi beklager de gener, trafikomlægningerne medfører for trafikanterne.
Kontakter
Ditte Bøgh AsaaProjektlederVejdirektoratet
Tlf:7244 2594diba@vd.dkJung Heidi MoeslundKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 03Tlf:61 93 06 51jhmo@vd.dkFølg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egtvedvej i Kolding spærres under E45/E2012.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra mandag den 16. marts til onsdag den 13. maj 2026 spærres den tunnel, der fører Egtvedvej under E45/E20 Sønderjyske Motorvej i Kolding. Spærringen betyder, at de lokale trafikanter må ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.
Til- og frakørsler ved Horsens C <56b> åbner senest 30. marts11.3.2026 15:47:17 CET | Pressemeddelelse
De vestlige til- og frakørselsramper ved Horsens C <56b> har været lukkede siden begyndelsen af januar. Arbejdet har været forsinket grundet den hårde frost.
Spærring af Gelstedvej og Søndergaardsvej på Vestfyn forlænges til april11.3.2026 12:15:09 CET | Pressemeddelelse
Gelstedvej og Søndergaardsvej har været spærret siden sommeren 2025 i forbindelse med anlægsarbejdet til den nye jernbane over Vestfyn. Spærringen forlænges nu til og med april 2026.
Kom til informationsmøde om ny omfartsvej ved Nørreballe10.3.2026 10:22:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde om udbygningen af rute 9 ved Nørreballe i Lolland Kommune.
Vejdirektoratet tager hul på arbejdet med at sætte støjskærme op ved Pedersborg i Sorø6.3.2026 11:40:25 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nye støjskærme op langs Vestmotorvejen ved Pedersborg i Sorø. Arbejdet betyder, at tilkørslen til motorvejen mod København spærres fra mandag den 16. marts til udgangen af maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum