Tre mio. kr. til ny forskning i PFAS' effekt på fertilitet

Forskningsprojektet kan blive afgørende i forhold til at forstå, hvordan de udbredte stoffer i hverdagsprodukter som regntøj, køkkengrej og fødevareindpakning kan påvirke den reproduktive sundhed.

- Vi ser i disse år et stigende behov for fertilitetsbehandling, og en af årsagerne kan skyldes påvirkning med hormonforstyrrende stoffer som fx PFAS i vores miljø. Det er kendt, at stofferne er svært nedbrydelige i naturen, at de findes i vores drikkevand, og at de ophobes i kroppen og kan have skadelige virkninger på fx forplantningsevnen, siger klinisk lektor og associeret professor Kirstine Kirkegaard.

- Vi har imidlertid brug for at få en bedre forståelse af sammenhængen mellem PFAS-forbindelserne og den ufrivillige barnløshed med nedsat frugtbarhed. Vi er derfor meget taknemmelige for støtten til forskningsprojektet og ser frem til at kunne bidrage med ny og vigtig viden inden for folkesundhed og miljøvidenskab, siger Kirstine Kirkegaard.

Nedsat fertilitet ved høje PFAS-niveauer

Projektet foregår i forlængelse af fertilitetsklinikkens BIOSFER-samarbejde (Bedre sundhed i generationer) med professor Cecilia Ramlau-Hansen fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Konkret vil teamet undersøge sammenhængen mellem PFAS og ufrivillig barnløshed ved dels at koble PFAS-niveauer i blodet med behovet for fertilitetsbehandling og ved dels at undersøge de molekylære mekanismer i æggestokkene, der kan forklare den nedsatte fertilitet ved høje PFAS-niveauer.

I Danmark er det op mod 20 % af befolkningen, der oplever ufrivillig barnløshed, og omkring hvert 8. danske barn bliver i dag født ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Forskningsprojektet er et af i alt 61 nye lovende forskningsprojekter, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, og som skal bidrage med ny viden på tværs af pleje- og behandlingsformer og forskellige patientgrupper.

Kæmpe tillykke til Fertilitetsklinikken og Kirstine!