Danmarks Idrætsforbund

Finalefeltet er klar

Del

Hvem skal vinde prisen ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’ og dermed 75.000 kroner plus en storslået hyldest ved DR-showet Sport 2024. Finalefeltet til prisen er nu klar.

En uundværlig klubmand og topengageret træner, kasserer og banemand fra Nordfyns Softball Klub.  
En passioneret ildsjæl, holdspiller og træner i Aalborg Roller Derby.
En loyal, idérig og hårdtarbejdende formand fra Ribe Gymnastik Forening.

Sådan ser det stærke finalefelt til prisen ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’ ud.

Siden slutningen af oktober har indstillingsprocessen til den prestigefyldte pris været åben på dif.dk. Ved afstemningsprocessens afslutning var der tikket næsten 300 indstillinger ind. Herefter har en dommerjury kogt de mange kvalificerede indstillinger ned til et finalefelt på tre kandidater:

De nominerede til ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’ er:

Danny Lykkegaard, Nordfyns Softball Klub
Danny Lykkegaard er en af den slags frivillige, som bare ikke kan lade være med at give en hånd med der, hvor der nu engang er brug for det. I Nordfyns Softball Klub er Danny Lykkegaard helt uundværlig for såvel klubbens hverdag som den generelle udvikling.
Danny Lykkegaard er medstifter af Nordfyns Softball Klub, kasserer, træner og banemand. Danny Lykkegaards engagement rækker langt, og han inspirerer, motiverer og skaber fællesskab på mange forskellige parametre i den succesrige softballklub på Nordfyn.
Derfor nomineres han til Årets Frivillig.

Anja Molin Christensen, Aalborg Roller Derby
Anja Molin Christensen brænder for sporten og sammenholdet i den lille, men ekstremt dynamiske sportsgren ’roller derby’. Siden hun første gang indfandt sig i Aalborg Roller Derby, har hun påtaget sig et væld af forskellige ansvarsområder i klubben, herunder rollerne som træner, bestyrelsesmedlem og bench coach. Men vigtigst af alt; Da klubbens cheftræner flyttede, tog Anja træner-faklen op, samlede alle spillerne og løftede hele holdet til et nyt niveau.
Anja Molin Christensen har en stærk samlingskraft og kan få alle til at føle sig set og accepteret. Derfor nomineres hun til Årets Frivillig.

Niels Boisen Kjær, Ribe
Niels Bojsen Kjær har i over 30 år været en uovertruffen ildsjæl med sin store frivillige indsats i Ribe Gymnastik Forening. Man kan være sikker på, at når landmanden Niels Bojsen Kjær ikke er i stalden hos sine køer, så er han at finde i Ribe Gymnastik Forening.
Som formand og ungdomstræner i den succesrige gymnastikforening går Niels Bojsen Kjær altid forrest og byder ind på opgaver lige fra det administrative til at undervise i børnegymnastik. Niels Boisen Kjær er en empatisk, beskeden og dygtig formand.
Derfor nomineres han til Årets Frivillig.
   

Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF, er en del af dommerkomitéen. Han udtaler:

”Vores mange tusinde frivillige i idrætsforeningerne er i den grad medvirkende til, at Danmark har et fantastisk og velfungerende idræts- og foreningsliv.  De fortjener alle respekt og hyldest. Vi glæder os til - sammen med Arbejdernes Landsbank - at fejre de frivillige i dansk idræt ved Sport 2024 i Herning, og vi ser frem til at give finalisterne Danny, Anja og Niels en ekstraordinær og uforglemmelig aften.”

Årets Frivillig-prisen er første aftryk fra Arbejdernes Landsbank som ny olympisk partner.  

”Arbejdernes Landbank er en bank for foreningerne, så vi er stolte af at være medafsender på denne pris, der netop sætter fokus på de frivillige kræfter, der tager en ekstra tørn og får hverdagen til at løbe rundt ude i klubberne og foreningerne,” siger viceadm. direktør Frank Mortensen fra Arbejdernes Landsbank.

Om DIF’s Årets Frivillige
Prisen er på i alt 75.000 kroner hvoraf 25.000 kroner går til den frivillige ildsjæl personligt. De øvrige 50.000 kr. går til idrætsforeningen, som modtageren af prisen er tilknyttet.

Desuden vil 2. og 3. pladsen modtage 10.000 kroner hver.  

Alle tre finalister fejres foran hele Danmark ved det store tv-show Sport 23. i Jyske Bank Boxen i Herning den 4. januar 2025.

Læs mere om prisen her

Kontakt:
Finalisterne kan kontaktes via Jacob Bech Andersen, kommunikationskonsulent, DIF, 24 41 12 13
Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF, 21 66 37 74

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Niels Boisen Kjær er nomineret til Årets Frivillig 2024. Foto: M. Andersen
Niels Boisen Kjær er nomineret til Årets Frivillig 2024. Foto: M. Andersen
M. Andersen
Download
Anja Molin Christensen fra Aalborg Roller Derby er nomineret til Årets Frivillig 2024.  Foto: Lars Møller
Anja Molin Christensen fra Aalborg Roller Derby er nomineret til Årets Frivillig 2024. Foto: Lars Møller
Lars Møller
Download
Danny Lykkegaard  fra Nordfyns Softball Klub er nomineret til Årets Frivillig 2024. Foto: Lars Møller
Danny Lykkegaard fra Nordfyns Softball Klub er nomineret til Årets Frivillig 2024. Foto: Lars Møller
Lars Møller
Download

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye